"Alle regner med, at skolerne bliver klar med lærerarbejdspladser fra 1. august. Jeg regner med, at langt de fleste er klar allerede 1. april", siger kredsformand Kenneth Nielsen.

"Ind til videre har det været en meget fornuftig proces. Vi er kommet med vores ønsker. Vi mener, at lærerne får mest ud af at have individuelle arbejdspladser, og alle lærere er blevet tilbudt individuelle pladser", siger Kenneth Nielsen. 

De fysiske rammer om lærerarbejdspladser bliver en lokal strid

Klemt byskole fik også plads

Det så ellers dystert ud på Danmarksgade Skole, da Folkeskolen var på besøg i efteråret 2013 for at skrive om arbejdspladser til lærerne. Den 124-årige byskole ligger klemt inde mellem andre bygninger, og grunden er allerede voldsomt overbebygget. Dengang talte skolelederen om, at man måtte bruge alle kroge og hjørner på skolen, inddrage nogle få grupperum til elever og måske gøre biblioteket mindre. Men så ændrede Esbjerg Kommune struktur, sådan at PPR, konsulenter og tale/hørelærere skal flytte sammen i andre lokaler i Sædding. Det frigav en hel etage på Danmarksgade Skole.

Gammel byskole - hvor skal arbejdspladserne være?

"Vi havde 18 tale/hørelærere på 3. etage, og når de flytter her før sommerferien bliver der plads til individuelle arbejdspladser til alle lærere og pædagoger. 50 arbejdspladser bliver indrettet dels i de lokaler og dels i det lokale, vi har haft med arbejdspladser tidligere", fortæller skoleleder Frank Korsbro.

Det betyder, at lærerne vil kunne arbejde på skolen, hvornår de har lyst til og på deres egen arbejdsplads. Samtidig får mange af dem frigivet et rum derhjemme, hvor de tidligere har forberedt sig.

"Lærerne tog meget positivt imod nyheden", siger Frank Korsbro, der også fortæller, at kælderen bliver indrettet til fjernlager, så lærerne kan have de bøger og mapper, de ikke bruger så tit, stående dér i stedet for derhjemme. Plads til undervisningsmaterialer har været et stort problem på skolen tidligere.

Arbejdsmiljørepræsentant Anders Balsby fortæller, at arbejdspladserne kommer til at leve op til kravene om plads og luft.

"Det ender med, at vi måske endda får de bedste arbejdspladser her. Det åbner nogle nye muligheder. Vi kan alle være i samme bygning, og vi er nu gået i gang med at tale om, hvordan vi vil indrette os. Om faggrupperne vil sidde sammen eller om man vil sidde sammen i team", siger Anders Balsby.

Plancher tager toppen af reformfrustrationer

Plancher til frustrationer

Også på Spangsbjergskolen er man glade for de individuelle arbejdspladser.

"Vi har haft emnet oppe i MED-udvalget, og vi sagde, at vi bedst kan se os have faste egne arbejdspladser på skolen", fortæller tillidsrepræsentant Karsten Munk Nielsen.

"Vi har været enige om det. Så er vi gået på kompromis med hensyn til at have nok mødelokaler, og vi har besluttet, at vi må indrette nogle af fællesarealerne til holddeling, fordi vi har prioriteret de faste arbejdspladser".

Planen er tre lærere per arbejdsplads i København

På Spangsbjergskolen havde de et opsparet økonomisk overskud, og kommunen har givet skolen lov til at bruge nogle af disse penge til at indrette arbejdspladserne.

Karsten Munk Nielsen fortæller, at tillidsfolk og kreds har været meget involveret i arbejdet omkring arbejdspladserne og han fremhæver de plancher, de hang op på flere af skolerne sidste år, hvor lærerne kunne skrive deres frustrationer, bekymringer og spørgsmål. Der var plads til udsagn om den nye folkeskolereform og ny arbejdstid på én planche, bekymringer på en anden, ideer til løsninger og nye muligheder på den tredje planche, og på den fjerde blev der skrevet svar på de spørgsmål, der meldte sig. Esbjerg Lærerkreds opfordrede skolerne til at benytte plancherne.

"Der blev sat ord på frustrationerne på grund af de plancher. Det er vigtigt, at man på arbejdspladsen rummer de frustrationer, der er. Jeg tror, vi kommer bedre igennem forandringerne, når vi er åbne og forholder os til udfordringerne", siger Karsten Munk Nielsen.