De fysiske rammer 
om lærerarbejdspladser 
bliver en lokal strid

KL lover ikke kontorarbejdspladser til alle lærere fra 2014. Det bliver op til de enkelte kommuner, men DLF kræver, at arbejdspladserne etableres, som følge af lovindgrebet.

Publiceret

KL om fuld tilstedeværelse påskolen


»Arbejdet foregår på skolen, medmindre ledelsen beslutterandet«.

Sådan står der i KL's fortolkning af lovindgrebet fra april iår, hvor de nye arbejdstidsregler for lærere blev besluttet.

Desuden har lærerne ret til at få en opgaveoversigt forud forskoleåret med en overordnet angivelse af de forventedearbejdsopgaver. Her står: »Det forudsættes, at ledelse og lærerehar dialog om opgaverne«.

Kilde: KL

Fysisk arbejdsmiljø - udpluk afkrav:

Arbejdspladser kan etableres enkeltvis på skolen eller samlet iet stort lokale. Lærerarbejdspladser er omfattet afArbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.Kravene til indretning gælder, hvis læreren arbejder en-to timerdagligt ved arbejdspladsen. Der er 14-15 forskellige regelsæt, derhandler om arbejdspladsens indretning.

Bordet skal let kunne indstilles, hvis det benyttes tilforskellige arbejdsopgaver eller af forskellige personer. Det erikke et krav, at der skal være hæve-sænke-borde. Det er dog somhovedregel nødvendigt, hvis forskellige personer bruger bordet, dasidde- og arbejdshøjde skal passe til brugere af bordet. Man børkunne tilpasse bordene i højden fra 60 til 122 cm.

Stolesædet skal kunne indstilles i højden. Stoleryggen skalkunne indstilles i højden og kunne skråtstilles.

Der skal være tilstrækkeligt dagslys og suppleret med kunstlys inødvendigt omfang. For eksempel anbefales 500 lux tilkontorarbejde.

Medarbejderen skal have adgang til aflåst skab, og det er ikketilladt at spise ved arbejdsbordet.

Læs om faste arbejdssteders indretning påwww.arbejdstilsynet.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg tror bestemt ikke, at der vil være fuld tilstedeværelse på alle skoler i 2014«, siger KL's formand for Børne- og Kulturudvalget, Jane Findahl, SF.

Nye bygninger ændrede kulturen

Hun fortæller, at folkeskolereformen lægger op til, at lærere og elever skal være mere sammen, og at lærerne skal være mere til stede på skolen, men det bliver op til den enkelte kommune og skole at udmønte hvordan, »ud fra den hovedvej som Folketinget har givet os«.

DLF's formand, Anders Bondo Christensen, siger, at det er kommunernes ansvar at sørge for lærerarbejdspladser. »Fuld tilstedeværelse er en forudsætning af lovindgrebet, og så må vi sørge for at sikre, at lærerne har nogle ordentlige rammer. Det var KL på vegne af kommunerne, der insisterede på dette og lockoutede lærerne for at få det igennem«, siger lærernes formand.

Derfor har skoleledere og lærere krav på ordentlige arbejdspladser.

»Det er det, lærerne har at holde sig til. Arbejdstiden er, fra man møder, til man går - og det er ikke 48 lærere på lærerværelset med egne computere, stilehæfter og leverpostejmadder«.

DLF vil kræve, at lærerne har individuel arbejdsplads, og at teamet har muligheder for at kunne sidde og arbejde sammen. Hvis kommunerne ikke har pengene, må det på finansloven, mener DLF-formanden.

»Vi tager det som en fuldstændig forudsætning. Hvis man er ansat på rådhuset, skal man ikke slås for sin arbejdsplads. Det her skal bare være i orden«, mener Anders Bondo.

»Alle skoler har mulighed for at finde arbejdspladser«

KL: Brug skolen anderledes

Jane Findahl vil ikke love konkrete rammer for lærerarbejdspladserne.

»Med fuld tilstedeværelse tror jeg ikke, at man skal forvente deciderede kontorarbejdspladser, som hvis man sad på kommunen«, siger hun.

»Skolerne skal se på, hvordan lærere og elever kan bruge mere tid sammen, og om der er eksisterende lokaler, der kan bruges anderledes eller mere, end man gør i dag. Når det er afklaret, skal skolerne finde ud af, hvad det kræver af fysiske ombygninger. I gennemsnit har kommunerne de seneste seks år brugt fire milliarder kroner om året på at bygge om. Der er rigtig mange skoler, der er meget moderniserede«.

Læs mere

Inspirationsmateriale om lærerarbejdspladser fraDLF og Bascon