Ministeren lægger op til ændringer i de nationale test

Flere ordførere citerede den radikale Marianne Jelveds ord fra debatten i 2005 om, at en gris ikke bliver tungere af at blive vejet, da regeringens redegørelse om de nationale test blev diskuteret i Folketinget i eftermiddag.

"Redegørelsesdebatten i dag er en god mulighed for at stoppe op og tage  temperaturen på, hvordan det går med de nationale test. Som radikal møder jeg relativt tit folk, der vil have testene afskaffet - til det må jeg bare sige, at det er der ikke flertal for. Hvis det er det eneste, man mener, sætter man sig uden for indflydelse. I stedet har vi valgt at søge indflydelse på at gøre testene bedre, og det er det, jeg håber, vi kan bruge denne redegørelsesdebat til", sagde Lotte Rod i sin ordførertale.

Forsigtige konklusioner på 3 mio. kroners evaluering af de nationale test

"Rambølls evaluering af testene peger på to hovedudfordringer: At testene kun i begrænset omfang anvendes fremadrettet, men i stedet blot bruges som en status. Og at kun få elever får en individuel tilbagemelding. Og det er svært at blive bedre, når man ikke får at vide, hvad man skulle have svaret på de opgaver, man har svaret forkert på. Ifølge Rambøll deler eleverne sig i to grupper - en gruppe, der mener, de er blevet fagligt dygtige på udvalgte fagområder af at tage de nationale test, fordi lærerne underviser mere intensivt i det pågældende område lige op til testen - altså det vi kalder teaching to the test. Den anden gruppe oplever ikke nogen virkning, men siger, at de mangler svar på, hvilke opgaver de skulle have svaret anderledes på, hvor de i andre test kan se deres korrekte og ukorrekte svar", sagde Lotte Rod. "Det Radikale Venstre lægger vægt på at inddrage praktikerne i en dialog for at øge legitimiteten blandt lærerne".

Måling af effekten af matematiktesten på vej

I efterårets evaluering af de nationale test konkluderer Rambøll meget forsigtigt, at der er tegn på, at de nationale test kan have medvirket til at løfte elevernes faglighed. Men der har kun været data nok til en sammenligning af testscorer med afgagnskarakterer i dansk/læsning. Men når den igangværende testrunde er forbi, skulle det også være muligt at se på effekten på det faglige niveau i matematik, og undervisningsminister Christine Antorini lovede, at forligskredsen vil få en måling af matematiktestens effekt senere på foråret.

"Vi er ikke i mål med at blive helt skarpe på opgavernes kvalitet, herunder antallet af svære opgaver", erkendte ministeren. "Faktisk skal opgavekommissionerne de næste dage deltage i et kompetenceudviklingsforløb netop med med fokus på at udvikle flere svære opgaver, ligesom kommissionerne skal sikre en  høj faglig og sproglig kvalitet i opgaverne, og det bliver en af de de centrale opgaver for kommissionerne i 2014-15", lovede Christine Antorini. "Vi har også fået nogle anbefalinger om testenes placering på klassetrin, fx i forbindelse med, at vi nu indfører engelsk fra 1. klasse. Og så har der vist sig en statistisk usikkerhed, og her har vi indbudt eksterne eksperter til en drøftelse af, hvordan komme til livs. Det anser jeg som rigtig vigtigt i forhold til testenes troværdighed".

Ups - de nationale test måler ikke så præcist som lovet

"Og så er der den mere principielle diskussion: testene måler jo ikke alt. Det er nogle nedslagspunkter, men dog nogle vigtige nedslagspunkter", understregede Christine Antorini. "Jeg vil gerne have nogle supplerende undersøgelser med det formål se på, hvordan vi kan belyse færdigheder som fx selvstændig formulering og problemløsning. Og vi skal diskutere muligheden for at anvende af hjælpemidler ved testene, ligesom vi nu giver de ordblinde elever mulighed for at anvende hjælpemidler ved afgangsprøven".

Ny evaluering om tre-fem år

Forligskredsen, der nu omfatter alle Folketingets partier bortset fra Liberal Alliance og Enhedslisten og altså også testmodstanderpartierne SF og Radikale skal drøfte videreudviklingen af de nationale test i de kommende måneder. Som led i folkeskolereformen skal resultaterne fra de nationale test fremover kriteriebaseres, således at elevernes resultater måles i forhold til nogle fastlagte kriterier frem for kun i forhold til et landsgennemsnit. Der var samtidig enighed blandt forligspartierne i salen i dag om, at Rambøll-evalueringen er så foreløbig, at der er behov for en ny samlet evaluering om tre til fem år.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været forbeholdne, og det skyldes først og fremmest, at vi er bekymrede for, at testene bliver ophøjet til ubestridelige måleinstrumenter, og at man får et fejlagtigt indtryk af, at testresultaterne giver et fuldt billede af fagligheden i folkeskolen", sagde SF-ordfører Pernille Vigsø Bagge og advarede imod at lade testene blive en spændetrøje, der kan indskrænke undervisningen i skolen.  "Men vi er gået konstruktivt ind i arbejdet, fordi vi gerne vil medvirke til at øge kvaliteten og anvendelsen af testresultaterne".