Skolepolitik (Christiansborg)
5   828

Skoleledere og KL vil gøre Fælles Mål til et styringsredskab

KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen vil gøre Fælles Mål til et styringsredskab, som også elevplanerne skal bindes op på. DLF er lodret uenige. Det fremgår af høringssvar på de rammer for nye Fælles Mål, som en mastergruppe har udarbejdet til ministeren og forligskredsen.

Fælles Mål skal forenkles. I matematik og dansk skal de være klar ved udgangen og 2013. Og de øvrige fag skal følge inden skolestart 2014. Derfor har en mastergruppe bestående af repræsentanter fra ministeriet, DLF, KL, Skolelederne og forskningen udarbejdet deres anbefalinger til rammerne for de nye fælles mål til ministeren og forligskredsen. Anbefalingerne taler meget om forenkling og om at gøre målene til et bedre redskab for lærerne. Men kun lidt om målstyring. Dette er, hvad teksten siger:

"Mastergruppen anbefaler, at der rettes fokus på samspil mellem mål og styring i forhold til forvaltning og skoleledelse, men særligt i forhold til skoleledelse og lærere og elever. Samspillet skal afspejle sig
både i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning samt betydning for elevernes læringsudbytte. Dialoger om den pædagogiske praksis i arbejdet med mål skal være omdrejningspunkt for dialoger mellem de forskellige parter. Dialogen kan med fordel baseres på meningsfulde kvalitative og kvantitative data tilvejebragt ved lærernes løbende evaluering af elevernes læring. Data der belyser såvel faglige som sociale mål. Forholdet mellem kvalitetsrapporter og Fælles Mål bør afklares med henblik på, at kvalitetsrapporten kan blive et relevant værktøj". (Læs alle anbefalingerne via linket til højre)

Artiklen fortsætter under banneret

Elevernes progression skal kunne måles
Men anbefalingerne har også været sendt til høring i en referencegruppe, og her fremgår det af høringssvarene fra Skolelederne, KL og BKF, at de gerne vil gøre målene til et styringsredskab for kommunerne. Børne- og Kulturcheferne skriver direkte i deres høringssvar, at det er afgørende, at den endelige version af målene bliver anvendelige "som udgangspunkt for konkrete styrings- og måleredskaber i forhold til elevernes progression. Dvs. at der enten direkte eller relativt enkelt kan uddrages indikatorer på målopfyldelse ud fra målene".

For KL er det afgørende: "at Fælles Mål frigør tid for lærerne, så de kan anvende deres tid og faglige ekspertise til at undervise mere og til effektivt at støtte alle elever i at nå deres mål ud fra de enkelte eleveres behov og potentiale. At evaluering og opfølgning bindes op på Fælles Mål".

KL ser desuden gerne, at der i anbefalingerne tilføjes "at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at følge op på, at eleverne opnår det forventede faglige niveau".

Skolelederne ønsker i deres høringssvar også forslag til konkrete indikatorer på målopfyldelse, at evaluering og opfølgning, herunder at elevplaner bindes op på Fælles Mål, og at målene bliver en "forpligtende forudsætning for lærernes undervisning og for vurderingen af elevens læringsprogression".

(Læs høringssvarene via linkene til højre)


DLF: Alt i skolen kan ikke måles og vejes
I Danmarks Lærerforening er man overordnet godt tilfredse med anbefalingerne, som de ser ud fra mastergruppens hånd, men KL, Skolelederne og BKF's yderligere stramninger er man ifølge formand for skolepolitisk udvalg Bjørn Hansen lodret uenig i.

"Det er den tænkning, vi også kan se i dele af Folkeskoleloven, at tingene skal kunne måles og vejes. Vi er ikke enige i, at man kan måle og veje sig til en bedre folkeskole. Der er andet end det faglige, der spiller ind for at give eleverne det udbytte af undervisningen, som de skal have med sig fra folkeskolen. Hvis man kun fokuserer på det målbare, så kommer man til at mangle dannelsen, demokratiet og trivslen. Det her har været diskuteret både i mastergruppen og i referencegruppen", siger han til folkeskolen.dk

I forhold til at koble Fælles Mål sammen med elevplanerne, kan Bjørn Hansen godt se, at Fælles Mål kan fungere som et dialogredskab for læreren til samtaler med elever og forældre om elevens udvikling.

"Men hvis det kobles til, at man laver en måling på, om skolen har nået 70 eller 80 eller 90 procent af målsætningen, så bliver det et for simpelt værktøj til at opnå kvalitet".

Lektor i danskfagets didaktik Jeppe Bundsgaard, som har kritiseret de nuværende Fælles Mål, kan godt forstå behovet for at vide, om lærerne gør det, de skal.

"Men forestillingen om, at der kan være en direkte vej til at se, om målene er nået - det er for store byrder at lægge på et så kompliceret system. Så snart man når op over det mest elementære niveau, så er det umuligt at måle - hvornår kommunikerer man for eksempel hensigtsmæssigt? Man skal ikke tro, at man her vil få et simpelt, maskinelt redskab, hvor man kan få et tal ud i den ene ende".



 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ