Tosprogede
1   478

Vorrevangskolen løfter tosprogede

Målrettede eksamenskurser, lektiecafé og sprogstøtte giver bonus på Vorrevangskolen i Aarhus. Flere tosprogede elever opnår gode karakterer, og det skyldes mange forskellige faktorer.

Erni Josefsson har undervist på Vorrevangskolen i Aarhus i 43 år. Alligevel fik hun tårer i øjnene, da hun som dansklærer i sommer uddelte et 12-tal til en pige med indvandrerbaggrund.

»Jeg var så glad, fordi hun klarede sig godt. Hun er en slider og en meget aktiv skoleelev«, fortæller Erni Josefsson og forklarer, at pigen ikke kommer fra et veluddannet hjem, men forældrene har alligevel bakket skolegangen op.

Artiklen fortsætter under banneret

På Vorrevangskolen har cirka hver tredje elev en anden etnisk baggrund end dansk, og de klarer sig bedre ved afgangsprøverne end tidligere. Hele 27 procent fik 10 eller 12 til prøven i sommer. Det er næsten dobbelt så mange som i 2008.

Udviklingen skyldes ikke et enkelt mirakeltiltag. Blandt andet har ekstra støtte til projektopgaver og afgangsprøver og en velfungerende lektiecafé flyttet niveauet, mener skoleleder Lise Thorn.

»Lærerne er gode til at se, hvad det enkelte barn har brug for, og udnytte de evner, barnet har. Samtidig er kulturen på skolen, at eleverne gerne vil lære noget. De vil flytte sig fagligt, og man dømmer ikke klassekammerater som morakkere, fordi de læser lektier«.

Karakterer taber i værdi

Selvom gode karakterer lyder godt, og selvom de tosprogede elevers karakterer er steget mere end de dansksprogedes, så er der ingen grund til at række armene for hurtigt i vejret, mener Peter N. Allerup, professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. En årsag er, at både flere danske og flere tosprogede børn har fået topkarakter de senere år. Det tyder på, at karaktererne drysses for gavmildt ud, mener professoren.

»Vi ser den sædvanlige svækkelse af karaktersystemet, hvor for mange får 10 eller 12«.

Peter N. Allerup understreger dog, at det er glædeligt, hvis tosprogede elever har fået bedre færdigheder, men det er vanskeligt at bruge afgangsprøverne til at måle, om det faktisk er sket.

Målet flytter sig

Folkeskolen er ikke i mål, når det drejer sig om at løfte niveauet for tosprogede børn, erkender Bjørn Hansen fra Danmarks Lærerforening. Undersøgelsen viser, at tosprogede børn stadig halter en del efter deres danske klassekammerater. Samtidig er det især pigerne, der klarer sig godt, mens både danske og tosprogede drenge ligger sidst i karakterfeltet.

»Der er stadig en problemstilling i forhold til drengene, som skolerne skal håndtere på en anden måde. Det er nødvendigt, at de også kommer med. Samtidig må skolerne bevare fokus på forældresamarbejde, hvor man snakker med de tosprogede forældre, så de også har faglige forventninger til deres børn«, siger han.

Støtte til eksamen og lektier

En ting, som har hævet niveauet på Vorrevangskolen, er eksamenskurser. For snart tre år siden indførte skolen kurser, hvor elever blandt andet kunne få hjælp til at forberede sig til fordybelsesprøverne. Særligt tosprogede elever følte sig tidligere overladt til sig selv, når de skulle fordybe sig i et emne.

»De tosprogede elever har sjældent forældre, der kan hjælpe til med prøverne, så de har mulighed for hjælp fra skolen i stedet«, fortæller Erni Josefsson.

Lektiecaféen bliver også stadig flittigere brugt. Samtidig er skolens sprogstøttecenter blevet bedre til at tænke sprog og fag sammen, forklarer sprogstøttekoordinator Tine Dalgaard.

»Vi udnytter timerne til sprogstøtte bedre, så de i højere grad har direkte forbindelse til det, man arbejder med i klassen«, siger hun og tilføjer, at skolen har gode erfaringer med niveaudeling.

Tosprogede børn er bedre skolerustet

Det er dog ikke kun Vorrevangskolen, som bærer æren for bedre karakterer. Forældresamarbejdet er styrket, og forældrene bakker mere op om skolen. For eksempel fik en tyrkisk pige i 9. klasse i år lov til at tage på klassetur til et sommerhus, hvor piger og drenge sov i hvert sit rum.

»Hvis klassen fungerer socialt, fungerer den ofte også godt fagligt. Læreren skal få pigen med tørklæde inkluderet i pigegruppen, så hun føler sig tryg og kan lære noget«, mener Erni Josefsson.

Gode karakterer til afgangsprøven er dog ikke noget, som skabes på et enkelt år. Der ligger mange år forud, før eleverne når til det grønne bord. De to lærere på Vorrevangskolen oplever, at mange tosprogede er bedre klædt på ved skolestart. For eksempel snakkede en irakisk pige i 1. klasse flydende dansk og tolkede for sin mor, da klassen var på hjemmebesøg.

»Tosprogede børn kan ofte mere i dag - også i de små klasser. Der er sket en positiv udvikling i børnehaverne, hvor der er mere fokus på sprogstimulering. De har stadig brug for støtte, men niveauet er højere«, mener Tine Dalgaard.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
107 andre er allerede tilmeldt
Vind en middag for to

Lige nu kan du vinde en lækker middag for to til en værdi af 500 kroner! Det eneste du skal gøre for at være med i lodtrækningen er at være tilmeldt nyhedsbrevet til DSA-netværket :) Vinderen trækkes d. 30/9

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.