Sundhed
0   532

Nul huller?

Tandløst: Karius og Baktus har hugget og hakket sig gennem danske skolebørns tænder i størstedelen af skolens historie, men fra 1970’erne blev børnetandpleje obligatorisk, og nul huller blev et ideal.

Skoletandpleje blev først obligatorisk i 1972, men allerede fra begyndelsen af 1900-tallet var der kommuner, hvor skolebørn kunne få trukket dårlige tænder ud, og i flere skoler blev børnene undervist i tandbørstning.

De mange læger og hygiejnikere, der i årtierne omkring 1900 skrev og virkede for indførelse af skolelægeordninger og skolehygiejne, var også opmærksomme på børnenes dårlige tænder.

Den såkaldte Antropologiske Komite, der studerede den danske befolknings anatomi og arveanlæg, foretog flere undersøgelser af skolebørns tænder med nedslående resultat: Under ti procent af landets skolebørn i 1900-tallets begyndelse havde overhovedet ingen huller i tænderne

Familiebørste til deling

Selvom mundhygiejne indgik i skolernes sundhedsundervisning, havde tandplejen trange kår. I 1935 viste en undersøgelse for Københavns Skoledirektion, at 6.000 af kommunens cirka 60.000 elever ikke ejede en tandbørste, og at en del af de øvrige kun havde adgang til en fælles »familiebørste«. Nogle af de børn, der havde en tandbørste, brugte den dog for eksempel kun om søndagen eller forud for skolelægens undersøgelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Allerede i 1918 havde den såkaldte Carieskommission anbefalet indførelse af gratis børnetandpleje, men myndighederne veg tilbage fra at lovgive om spørgsmålet. Dels fordi det ville blive dyrt. I 1959 nedsatte Indenrigsministeriet en kommission, der i sin betænkning fra 1966 anbefalede obligatorisk børnetandpleje. Udgifterne blev anslået til mindst 100 millioner kroner årligt. Resultaterne fra kommuner med børnetandpleje var heller ikke altid opløftende. Thisted havde børnetandpleje, men i slutningen af 1960'erne var der alligevel mellem 70-80 procent af børnene, der havde dårlige tænder. Fra 1970'erne blev opmærksomheden på børnetandpleje dog intensiveret som følge af lovgivning, og fluorskylning, tandbørstning, tandeftersyn og afsyngning af Daimis ørehænger »Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder« blev en del af skolehverdagen for alle skoleelever.

{Old}

Orm i tænderne

Tandfeen var ikke opfundet, da jeg var barn; man var heller ikke stolt af at have en rokketand, sådan som børn er nu; de ser jo rokketanden som tegn på, at de er ved at blive store. Og så har Povl Kjøller i sin tid gjort sit til at udbrede kendskabet til rokketænder. Tandfeen har været kendt i 20-25 år; hun henter børnenes tabte mælketænder og lægger til gengæld penge under puden som kvittering.

I 1950'erne var der ikke alle steder egentlige skoletandlæger. 
 Mundhygiejnen var generelt dårligere, end den er i dag. Mange af mine kammerater børstede aldrig tænder og fik »orm i tænderne«, og det var almindeligt ude på landet, at man nogle år efter konfirmationen fik kunstige tænder, som kaldtes forlorne tænder.

Idealerne var imidlertid de samme som i dag, se blot dette vers fra Harald Bergstedts opbyggelige sang om Slikke Hans fra Karise:

Niels har tænder som en kat,

alle sammen fine.

Svends de skinner blankt og glat,

bare det var mine!

Slikke-Hans, Slikke-Hans

han har orm i sine.

(New)

Eltandbørste og tandtråd

Nu om dage børster de fleste børn vist tænder både morgen og aften. Kloge forældre opbygger denne fornuftige vane, og når børnene kommer i puberteten, kommer der ny energi i tandbørstningen, fordi man gerne vil virke attraktiv med hvide tænder og en ånde, der ikke er dårlig. Eltandbørsten er blevet et udbredt redskab til bekæmpelse af plak, bakteriebelægninger. I kampen for bedre mundhygiejne er også inddraget tandtråd og tandstikker. Det sidste anvendes af flere og flere i det offentlige rum. Selv på bedre restauranter kan man se folk, der stanger tænder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.598 andre er allerede tilmeldt