Matematik overbygning
1   474

9. klasser bygger matematikhuse med støtte fra gymnasieelever

Matematikkens Hus er syv-kantet, fem-kantet eller rundt. Taget kan have pyramideform, sinusform eller være en kuppel. Og så har huset en parabeldør. Sådan ser de i hvert fald ud på Broskolen i Årslev, dagen inden de 34 grupper af elever skal fremlægge deres huse på Midtfyns Gymnasium i Ringe. Et midtfynsk matematiksamarbejde er i gang.

Eleverne fra 9.a og 9.b på Broskolen maler, finpudser, klistrer en rulletrappe på et rundt hus og saver løs i plexiglas. Nogle dupper blomster med lille pensel, og i en gruppe produceres små rygsække og tasker, der skal hænge i garderoben på deres hus.

Svømmepøl på taget, lys i gulvet eller indendørs hinkerude kan man finde i Matematikkens Hus. Husene skal inspirere og indeholde matematiske aktiviteter.

9. klasses elever fra fire folkeskoler på Midtfyn har siden august arbejdet med at skabe matematikhuse. Til hjælp har de foruden deres lærere haft 2.g'ere fra Midtfyns Gymnasium. Det er Tingagerskolen og Nordagerskolen i Ringe, Carl Nielsen Skolen i Nr. Lyndelse og Broskolen i Årslev, der er med i samarbejdet med gymnasiet.

Projektet blev sat i værk af Faaborg-Midtfyn Kommune, fordi man ønskede at skabe større interesse for faget matematik, bedre matematikresultater til 9. klasses afgangsprøver og en bedre overgang fra folkeskole til gymnasium.

Artiklen fortsætter under banneret

Konkrete samarbejder om matematik
"Vi er en udkantskommune med udfordringer i forhold til afgangsprøven. Midtfyns Gymnasium fortalte, at deres elever som regel fik en studentereksamen, men hvis det gik galt, var det ofte matematik, der var problemet", fortæller pædagogisk administrativ konsulent Palle Olesen.

På et møde med ledelser og lærere opstod ideen til en event om at skabe Matematikkens Hus. Det var lærernes ide, at der skulle ske noget meget konkret. Det blev til samarbejdet mellem de fire folkeskoler og gymnasiet, til lærersamarbejde på tværs og til en konkurrence mellem 9.-klasse-elever med hjælp fra 2.g'ere om det bedste matematikhus.

I dag står flere hundrede elever så i aulaen på Midtfyns Gymnasium for at præsentere de 34 huse, der er bygget i pap, papir og forhåndenværende materialer. Hver gruppe har 5-6 minutter til at fremlægge. Det er et dommerpanel af lærere fra folkeskole og gymnasium, der bedømmer første runde af konkurrencen. De bedste projekter går videre til en anden runde, hvor det er borgmesteren, en bygningssagkyndig, gymnasiets rektor, en matematiklærer og en billedkunstlærer, der er dommere.
Førstepræmien er en tablet til hver deltager i gruppen, andenpræmien er et usb-stik på 16 GB og tredjepræmien et usb-stik på 4 GB.

Matematikopgaven

Matematikkens Hus skal indeholde teoretisk arbejde med matematik og naturfag, hvor matematik indgår. Opgaven lyder, at huset skal bygges med brug af geometriske figurer og polyedre i byggeri og udsmykning. Eleverne skal tegne huset i passende målestoksforhold og indrette et rum detaljeret. Opgaven er også bundet af, at huset skal indeholde mindst to af følgende matematiske elementer: en regulær syvkant som en del af grundplanen, et regulær femkant som en del af grundplanen, en ellipse som en del af grundplanen, en parabelformet tunnel, en parabelformet port eller vindue, et parabelformet tag, et hyperbelformet tag, et sinusformet tag, et pyramideformet tag og/eller en deodætisk dome eller en trapezium dome.
Alle gruppens beregninger og overvejelser skal samles i en rapport, der indgår i bedømmelsen.

Opdateret 27/10: Førsteprisen blev vundet af Carl Nielsen Skolen, Nr. Lyndelse

Lyset tænder, når regnestykke er rigtigt
"Vi har bygget en syvkant med tre gange, der går ud fra bygningen. I den ene gang er der lys i gulvet. Det tænder, hvis du regner et matematikstykke rigtigt ud. Vi har sat solceller på taget, så strømregningen ikke bliver så dyr. Den anden gang er en biograf, hvor der vises film om matematik og naturfag. Den tredje gang er ikke planlagt", fortæller Matthias på gruppens vegne.
Eleverne havde først tænkt at sætte en kuppel på som tag, men det blev for svært oven på den syvkantede bygning.

"Vi fik styr på ideerne første dag, men så har vi ændret undervejs. Det har været sjovt at lave huset. Vi har skulle tænke kreativt, og det er en helt anden måde at lave matematik på. Vi har lært mange formler. Syvkanten har været svær med vinkler og udregning af areal, men vi har fået hurtige svar fra gymnasieeleverne, når vi har spurgt dem".

Eleverne har kun mødt 2.g'erne én gang. Ellers har de kommunikeret via fælles Google-dokumenter og Facebook.

Det er meget forskelligt, hvor meget eleverne har kommunikeret med hinanden. I nogle grupper er samarbejdet kørt fint, mens andre grupper næsten ikke har talt sammen.
I et andet lokale er en gruppe ved at klistre et rør på en rund bygning med svømmebassin øverst. Røret skal sættes på i spiralform op ad bygningen. Det er lavet af plastikflasker og skal illustrere en rulletrappe udenpå silo-bygningen.

"Jeg synes, vi har noget i projektet til alle matematikfaglige niveauer i klassen. De elever, der har svært ved faget, arbejder praktisk med for eksempel at skære en parabel ud og lærer dermed mere om parabler", fortæller lærer Martin Lagoni fra Broskolen.

På Carl Nielsen Skolen har lærer Pernille Peiter oplevet elever, der havde problemer med målestoksforholdet til den skaterhal, de ville bygge. De gik over og målte idrætshallen op og fik dermed en bedre fornemmelse for størrelser. En anden gruppe ville bygge et tårn og for at få en fornemmelse for størrelsesforhold var de henne og måle et kirketårn op.

Talt meget matematik
"Det har været spændende og meget lærerigt. Jeg er ikke supergod til matematik, men det her har været skægt. Jeg har talt med nogle, der er bedre til matematik og også nogle, der fagligt er dårlige, men vi har lært hinanden bedre at kende i gruppen. Man lærer, hvornår man ikke skal snakke til folk - når de er koncenterede", siger Camilla.

"Der er matematik i alt det, vi har talt om. Jeg har ikke så godt kunnet lide matematik før, men det her har åbnet op, fordi vi har talt så meget matematik. Men det ville have været godt, hvis gymnasieeleverne undervejs havde set, hvor langt vi er kommet".

Hun står foran flere mindre sekskantede huse, der ligger rundt om en pyramide. Mellem husene er der grusgange og græs.

I sløjdlokalet kommer en dreng gående med en rund papskive, han har skåret ud.

"Den er jo for lille"! Pladen dækker ikke den store syvkantede bygning, hvor den skulle være tag.

Eleverne diskuterer om de har tid til at skære en ny tagplade ud. To drenge beslutter, at den ene måler og den anden skærer. Og så når de det nok.

Opgaven er, at foruden at konstruere selve huset skal eleverne også indrette et rum i huset.

"Det er rigtig godt at få brugt fingrene lidt i matematik. Vi arbejder mere bevidst med matematikken på denne måde", mener Tobias, mens han prøver at finde ud af, hvor den sidste skillevæg i huset skal være.

Nogle har arbejdet om aftenen også
To af lærerne i matematiksamarbejdet fortæller, at det begyndte med kommunens ønske om generelt at hæve niveauet i matematik. Sammenlignet med andre kommuner lå Faaborg-Midtfyn ikke godt i matematik på 9.-klasses niveau.

"Vi holdt møde med skolechef, ledere og lærere - og vi fik carte blanche til at sætte et samarbejde i gang. Vi havde de konkrete ideer med Matematikkens Hus og så noget lærersamarbejde på tværs. Der er de to grene i projektet", forklarer lærer Pernille Peiter fra Carl Nielsen Skolen.

Lærer Martin Lagoni fra Broskolen fortæller, at kommunen ikke har givet et konkret beløb til projektet, men der er givet en ekstra ugentlig time i matematik, mulighed for samarbejde på tværs, noget bustransport, tablets og usb-stik som præmier til konkurrencen.

Pernille Peiter oplevede for nylig at få henvendelse fra en mor, der ikke mente, at det var rimeligt, at hendes søn skulle lave skolearbejde til klokken 19.30 tre aftener på en uge.

"Hun skrev og trak henvendelsen tilbage, efter at hun havde talt med sønnen og fundet ud af, at det ikke var noget, jeg havde krævet. Det var drengens gruppe, der arbejdede med Matematikkens Hus om aftenen også", siger Pernille Peiter.

"Jeg får også de mærkeligste sms'er fra eleverne, der spørger om forskellige formler", griner hun.

De to lærere fortæller, at de måske nok har trukket lidt hårdt på kollegernes samarbejde og velvilje.

Martin Lagoni har været med til at tømme sløjdlageret for træ, og engelsklæreren har afleveret timer til projektet.

"Vi er måske nok irriterende kolleger. Børnene arbejder hele tiden, vi går rundt med hænderne i vejret af begejstring, og så tømmer vi oven i købet lageret i sløjd og billedkunst", siger Pernille Peiter.

Formidlingen giver læring
Det er formidlingen i projektet, som eleverne lærer af, mener lærerne. 9. klasses eleverne skal formidle deres arbejde i en rapport, og de skal fremlægge deres projekter overfor en stor forsamling. 2. g'erne skal fungere som vejledere og kunne formidle deres viden til folkeskoleeleverne.

"Eleverne har forskellige holdninger til det. Nogle har haft rigtig god kontakt med deres gruppe, andre har næsten ikke haft kontakt. Mange har oprettet facebookgrupper og kommunikeret dér. For 2.g'erne handler det om at få en fornemmelse for formidling og for at se, hvad de selv kan", fortæller matematiklærer på Midtfyns Gymnasium Sidsel Nonnemann.

2.g'eren Matthias Kordif har haft en gruppe, som han ikke har kommunikeret ret meget med.

"Men nogle af de andre grupper har haft fin kontakt. Nogle har lært en del om at formidle, og det lærer man ellers ikke så meget i matematik", siger Matthias Kordif, der går på bioteknologisk linje på gymnasiet.

"Jeg var i tvivl om hvor seriøse, vi kunne være, men syntes ellers at det var et spændende projekt. Vi får repeteret formler og bliver mere sikre i parabler, som projektet skal indeholde, og jeg tror, det er mere interessant for 9. klasses eleverne at få hjælp af os end af deres lærere".

Matthias Kordif mener, at ideen om samarbejdet er god, den skal bare finpudses. Der skal være mere fokus på kommunikationen, og så skal den foregå på Facebook fra starten. Da projektet begyndte, skulle eleverne kommunikere via Google, fordi så kunne lærerne lettere være med. Men Facebook fungerer langt bedre for eleverne, så flere grupper har talt sammen via Facebook.

Matthias Kordif har fået sin gruppes rapport tilsendt og skal forholde sig til den, inden konkurrencen afgøres. Deres hus indeholder både elevatorer og hængebroer. 


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.670 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
116 andre er allerede tilmeldt