Skoleledelse
4   305

Skolelederne skal ud af kontorerne

Også lederne får en ny rolle i den nye skole, siger Christine Antorini. De skal ud på gangene og ud i klasserne og være en del af skolens dagligdag.

Ledelse, ledelse, ledelse.

Ledere fra skoler, rådhuse og Christiansborg diskuterede i sidste uge ledelse op og ned ad stolperne på Sorø Akademi. Mere præcist ledelse i forhold til virkeliggørelsen af tankerne i den nye skolereform, som gælder fra august næste år.

Der var oplæg og gruppearbejde og fri leg på plænen ned til Sorø Sø. Mange ord blev sagt, men ingen af dem, der skal ledes, hørte dem. De var nemlig ikke til stede i de solopvarmede bygninger i den midtsjællandske idyl. Kun et par enkelte lærere var i år inviteret med til det traditionsrige Sorø-møde.

Folkeskolen trak mødets vært, børne- og undervisningsminister Christine Antorini, ind i skyggen i akademiets læsesal og stillede spørgsmålet:

Artiklen fortsætter under banneret

Dit budskab til landets lærere - er det, at der skal være mere og bedre ledelse på skolerne?

»Ja, bedre ledelse og mere systematisk ledelse. Ledelsen skal være synlig på skolen. Ud i klassen og ud at blive en del af teamarbejdet og prioritere og være skarp på, hvad det lige præcis er, den her skole skal arbejde med for at kunne løfte det, der er i reformen, og ikke 30 forskellige ting«.

Diskuter opgaven - ikke tiden

Der er nye opgaver som bevægelse og lektiecafe i reformen, og mange lærere siger, at nu må arbejdsgiverne sige, hvad det er, de så ikke skal lave?

»Man kan ikke lave et regnestykke, der hedder: En ny opgave, så er der noget andet, der skal tages væk. Man skal tænke det anderledes. En ny opgave kan for eksempel være en inklusionsopgave. Det skal føre til en samlet diskussion af, hvordan man løser opgaverne bedst muligt. Sådan har det altid været, og sådan er det på enhver anden arbejdsplads«.

»Hvis det ikke hænger sammen, fordi der er for mange opgaver, eller fordi der er kommet noget nyt til, som man ikke havde forudset, da man tilrettelagde arbejdet, så går man til ledelsen. Man skal bare ikke starte med at sige: Hvis du giver mig en ny opgave, så skal du også fjerne en opgave«.

»Det ansvar skal man tage som medarbejder. Man skal sige: Okay, vi vil godt lige have lov til at diskutere, hvordan vi kan løse den opgave i teamet. Man diskuterer altså opgaven og ikke tiden. Hvis det så ikke hænger sammen, har man en forpligtelse til at gå til sin ledelse og sige, at af de og de grunde hænger det her ikke sammen for mig eller for teamet. Hvad kan vi gøre for at løse det? Og det er så en væsentlig ledelsesopgave at få det til at hænge sammen i forhold til at løfte opgaven. Der kan så være steder, hvor skoleledelsen ikke er dygtig nok, desværre«.

»Så det er altså ikke for at frede ledelsen, og det er ikke for, at ledelsen til enhver tid kan pålægge alle mulige opgaver, nej, det er for at vende diskussionen om, så det kommer til at handler om at løse nogle skolefaglige opgaver i stedet for på forhånd at tale om, hvorvidt der er tid til enhver ny opgave«.

Reformen: Først indhold - så udmøntning

Reformen virker fra august næste år - hvordan kan skolerne bedst bruge tiden indtil da?

»Man skal starte med de nye ting, der er i reformen - sprogfagene, som kommer tidligere, hvordan man skal få bevægelse ind, hvordan man arbejder med fleksibelt skema. Altså indholdsdelen. Det er det, man skal bruge tiden på først, så alle får et konkret billede af, at det er sådan, vi kommer til at arbejde til næste år. Og så fra januar tage op, hvordan det skal udmøntes«.

»Problemet er, at hvis man diskuterer begge ting samtidig, så er der risiko for, at man ikke får snakket om den skolefaglige indholdsdel, men at man kun snakker arbejdstidsregler. Det er også lettere at diskutere de nye arbejdstidsregler, ud fra hvad opgaven er, og hvordan man så organiserer arbejdet på skolen«.

Lederne skal sparre mere

Hvad bliver den største forandring 
for skolelederne?

Det bliver, at det bliver et team. Det er en teamledelse, hvor det er forskellige ledelseskompetencer, der er dér, lige fra pædagogisk ledelse til administrativ ledelse og for eksempel indskolingsledelse og udskolingsledelse. Det er et ledelsesteam, der har forskellige opgaver, og som får en rigtig vigtig opgave i at være en del af skolens samlede virke«.

»Man sidder ikke bare på sit kontor, man er ude som en del af den sparring, der skal ske. For eksempel skal ledelsen være ude til teammøder, ikke alle teammøder, men en del af dem. Hvad er det, der sker i de her teamsamarbejder? Og man skal være ude i klasser nogle gange og give sparring i et forløb. Man skal være en meget tydelig del af skolens samlede virke. Derfor skal man tale om ledelsesopgaven og ikke om skolelederen. Det er helt enkelt walk the talk. Man er ude for at kunne lave løbende sparring.

Til gengæld skal vi sørge for, at lederne skal bruge mindre tid på administrative opgaver. Det vil jeg godt love«.

Sorø-mødet

• Temaet for Sorø-mødet, der fandt sted i sidste uge, var ledelse i forhold til den nye skolereform, som skal træde i kraft august 2014. Mødet bestod af en blanding af oplæg og gruppearbejde. Deltagerne var mest ledere fra skoler og rådhuse og Christiansborg.

• Den siddende undervisningsminister har siden 1980'erne inviteret skolefolk og politikere til møde på Sorø Akademi hvert år i august. Sorø-mødet blev opfundet af Bertel Haarder, da han var undervisningsminister første gang i 80'erne. Påklædningen er afslappet, debatten er fri, og der er højt til loftet.

• Læs reportager fra Sorø-mødet på folkeskolen.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ