Bachelorprojekt

Lyd, billeder, musik og video skal ind i indskolingen

Det skrevne ord vejer tungt i skolen, og Fælles Mål gør digitale medier til sekundære udtryksformer. Men sådan er det ikke i samfundet, skriver Merete Breinholt Mikkelsen i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I elevernes fritid og samfundet uden for skolen sammensættes flere og flere tekster af henholdsvis ord, lyd, billeder, musik og video. De sammensatte tekster spiller en voksende rolle, derfor bliver det vigtigere og vigtigere at besidde multimodale læsekompetencer for at kunne forstå disse sammensatte teksters kommunikation om verden.

Men i skolen vægtes det skrevne ord tungt, og i Fælles Mål 2009 er medieområdet i danskfagets formål kategoriseret som "… andre udtryksformer". Det giver det talte og skrevne sprog en værdi som danskfagets kerne og primære fokusområde, samtidig med at medieområdet anskues som et sekundært tillæg til undervisningen, skriver Merete Breinholt i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved professionshøjskolen Via.

Hvad er multimodal literacy?

 Nutidens børn færdes da også i et multimodalt tekstlandskab, hvor de allerede inden skolealderen bruger digitale medier. Det giver en kløft mellem børn og unge mediepraksis og skolens mediebrug, da de "… kommer til skolen med en række erfaringer og viden, hentet såvel i hverdagen blandt familie og kammerater som gennem medierne."  Merete Breinholts probleformulering lyder derfor:

"Hvad er multimodal literacy? Hvordan kan man som dansklærer i indskolingen være med til at kvalificere og integrere elevernes multimodale læse- og skrivefærdigheder?"

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Brug for multimodal literasitet

Hvor det før var alfabetet og bogmediet, som var i centrum, er multimodal literacy i stedet en betegnelse for tekster, der anvender flere tegnsystemer i et samlet udtryk, hvor meningen ikke længere kun bæres af det talte og skrevne sprog men i kombinationen med, billeder, animationer, video, lyd og musik, skriver Merete Breinholt.  I takt med digitale mediers udvikling øges mulighederne for den slags kombinationer, og lyd, musik og bevægelse sammen med skrift og billeder er blevet tilgængeligt i skærmbaserede tekster.

Marianne Würtz beskriver multimodal literasitet som det "… at kunne uddrage og konstruere mening ved at drage slutninger (inferenser) mellem multimodale tekster og egne forkundskaber og at kunne bruge dette til læsning og skrivning i en social praksis."

Her enkelt modalitet - og sammenlæsning af dem

For at besidde dette, er man som læser nødt til at forstå hver enkelt modalitet og samtidig kunne sammenlæse dem. De multimodale læse- og skrivefærdigheder indebærer altså viden om skrivestrategier i forhold til de mange udtryksformer. Når eleverne selv skal producere en sammensat tekst, skal de være i stand til at udvælge de billeder, lyde og tekster de vil bruge - og udtryksformer de vil bruge af, fx computer, kamera og tastatur - de såkaldte semiotiske resurser.

Der er mange grunde til at inddrage multimodale tekster i indskolingen men ifølge Gunther Kress er

"… de læsefærdigheder, som kræves her, ikke de færdigheder som skolen stadig fokuserer på. Men dette er de færdigheder, som et multimodalt kommunikationssamfund har brug for," refererer Merete Breinholt.

Det er altså nødvendigt, at skolen inddrager undervisning i multimodale læsefærdigheder, så eleverne kan udvikle deres digitale kompetencer. Ved at arbejde med sammensatte tekster i digitale læremidler tilpasser man arbejdet med læsning, så det passer til den kultur, eleverne lever i i dag, skriver Mette Breinholt i sin konklusion.

Fokus på selve fortællingen

"Ud fra mine observationer i arbejdet med Photo Story i praktikken og efterfølgende analyse af elevernes arbejdsprocesser, finder jeg dette værktøj som et muligt bud på at kunne integrere og kvalificere elevernes multimodale læse- og skrivefærdigheder i undervisningen. Da det netop på de yngste klassetrin er en fordel at skulle fortælle i billeder og speak i stedet for at skulle kæmpe med bogstaverne, frigør det flere kræfter til at koncentrere sig om selve fortællingen." Gennem et forløb med Photo Story, " modtager eleven ikke bare literacy-undervisning, men bliver også literacy-socialiseret i samspil med andre både i og uden for skolen." Yderligere er det tydeligt, at selve skriveprocessen har et stort læringspotentiale, idet den kan motivere og engagere eleverne som aktive deltagere, skabe rammer for refleksion og stimulere dem til at tænke over læserens opfattelse af filmen.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Børns multimodale tekstverden som potentiale i indskolingen