Regeringsindgrebet er afbalanceret, mener SF's uddannelsespolitiske ordfører Pernille Vigsø Bagge

SF: Indgreb giver fri bane for skolereform

De ekstra timer i folkeskolereformen kan realiseres med lovindgrebet, fastlår SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal regeringens helhedsskole blive til noget, skal lærerne undervise i flere timer. Og det kan de komme til efter regeringsindgrebet, siger SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge.

"De ekstra timer i folkeskolereformen kan realiseres med det her lovindgreb", fastslår hun.

Lærerne skal altså undervise mere?

"Ja, nogle steder skal de undervise mere, andre steder ville man kunne indføre skolereformen i morgen. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. Det kommer an på de lokale forhold".

Hun synes, det er "dybt beklageligt og ærgerligt, at parterne ikke kunne enes".

Et afbalanceret forslag

"Men det er positivt, at der nu ligger et afbalanceret forslag, som kommer begge parter i møde", siger hun.

Hun mener, at KL har fået den ledelsesret, som de gik efter, og som gør, at skolelederen kan lede og fordele arbejdet på den enkelte skole.  Og Danmarks Lærerforening har fået regler, som beskytter lærerne mod såkaldt 'grænseløst arbejde'.

"Indgrebet kommer lærerne i  møde på det punkt, der handler om bekymringen for grænseløst arbejde, nemlig med de værnsregler, som der er for ikke-akademiske tjenestemænd i staten. De har præcise regler for arbejdstiden, den skal være samlet, og lærerne skal varsles, hvis reglerne bliver lavet om, og der er en årsnorm - så lærerne er beskyttet mod det grænseløse arbejde", siger Pernille Vigsø Bagge.

Kredsformand forlader SF i protest

"Og så er der med det her lovforslag stadig muligheder for at lave lokale aftaler, sådan som tilfældet er på alle offentlige arbejdspladser, for eksempel socialrådgiverne og sosu-assistenterne, hvor man kan lave aftaler om flex-tid og så videre", tilføjer hun.

KL's udspil er ikke ophævet til lov

Pernille Vigsø Bagge har tidligere udtalt, at KL's udspil ikke bare skal ophæves til lov, og det er heller ikke sket, mener hun.

"Jeg tror ikke, at KL er særlig begejstrede. Deres forslag er netop ikke blevet ophævet til lov, for lærerne har fået det sikret, som de har ønsket at få sikret. Lærerne kan ikke bare sættes til alting", siger Pernille Vigsø Bagge.