I dag kom regeringen med et lovindgreb, der skal stoppe lockouten af landets lærere. Dermed kender lovgiverne den læreroverenskomst, der skal give mulighed for at øge hver enkelt lærers undervisningstimetal.

I tidligere svar til Folketinget har Christine Antorini været meget klar i mælet: lærernes arbejdstid skal finansiere den længere skoledag, der er en del af regeringens folkeskolereformudspil "Gør en god skole bedre" fra december sidste år.

Skolereform-status: Timetalsforhandlinger venter på OK13

Forhandlerne fra Dansk Folkeparti og Venstre har fortalt, at der i folkeskoleforligskredsen endnu ikke har været realitetsforhandlinger om elevernes timetal, samt at de reelle forhandlinger måtte vente, til man kendte de økonomomiske rammer for skolereformen.

Efter dagens udspil til et indgreb har folkeskolen.dk spurgt børne- og undervisningsminister Christine Antorini ind til  finansieringen af reformen. 

Er der stadig råd til en reform med det lovindgreb, I nu er på banen med?

"Nu er vi i gang med at forhandle om vores folkeskoleudspil, så vi ved ikke, hvad reformen ender med at komme til at koste. Og nu er det ikke en hemmelighed, at vi har villet nogle mere fleksible arbejdstidsvilkår, hvor lærerne kan komme til at være mere sammen med eleverne. Men hvordan det ender med at komme til at se ud, det ved vi ikke endnu - for vi har ikke nogen folkeskoleaftale. Når vi har en folkeskolereformaftale, vil der være forhandlinger med kommunerne om kommunernes økonomi. Med udgangspunkt i hvordan ligger landet med den aftale, der måtte være indgået", siger Christine Antorini til folkeskolen.dk

Balanceret løsning Men der er ikke noget i lovforslaget, der bremser jeres ideer om en skolereform, er der?

"Lovforslaget bygger på elementer fra KL, fra lærerne og i øvrigt for at finde en balanceret løsning i det her. Der bliver lokal arbejdstidstilrettelæggelse, så der bliver en række bestemmeler, der kommer til at gælde for lærerne, så der ikke bare bliver ubegrænset råderet over lærerne. Den frygt der har været hos lærerne i forhold til, at de skulle kunne arbejde hele tiden skulle, meget gerne være hegnet ind med de bestemmelser, der ligger i lovforslaget".

"Med det her har vi forsøgt at balancere de synspunkter, der har været. I forhold til folkeskoleudspillet, kender vi ikke den økonomiske ramme. Men det er klart, at der ligger en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse mellem ledelse og lærere i lovforslaget", siger Christine Antorini.

Lockouten har kostet eleverne lige over to millioner undervisningslektioner. I øvrigt det samme antal undervisningslektioner, det er planen at give eleverne yderligere per år med regeringens udspil til en folkeskolereform. Så eleverne skal altså bruge det første år efter folkeskolereformen til at udligne tabet efter konflikten.

Thorning: Et indgreb er nødvendigt