Den økonomiske ramme for skolereformen er afhængig af resultatet overenskomstforhandlingerne - for hvor mange timer kan parterne regne med, at den nye arbejdstidsaftale kan finansiere? Regeringens ambition om et løft i timetallet på alle årgange i alle skoler er afhængig af, at en "normalisering" af lærernes arbejdstid gør det muligt for den enkelte lærer at dække et større antal timer.

Corydon: Skolereform afhængig af arbejdstidsaftale

Derfor er overenskomstkonflikten afgørende for folkeskoleforligskredsen, hvor folkeskolereformen forhandles. Udover de tre regeringspartier består forligskredsen af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Ifølge Venstres forhandler, undervisningsordfører Karen Ellemann, er det en ny forhandlingssituation, at man ikke har klarhed over økonomien i det, man diskuterer.

"Hvis man ser på vores udspil fra december 2010, var det baseret på en regnemodel, hvor en time i et fag på en årgang kostede 60 millioner kroner om året", siger hun.

Det giver udfordringer i forhandlingerne, at man ikke kender det økonomiske fundament.

"Vi kan ikke slå de endelige søm i reformen, uden at rammerne er på plads. Vi kan for eksempel ikke lave en aftale om 35 timer per uge for de ældste elever uden at kende økonomien. Så realitetsforhandlingerne om timetallet er ikke i gang endnu", siger Karen Ellmann.

Reformen vakler: Venstre vil skrue ned for timetallet

Regeringen træder på bremsen Dansk Folkepartis forhandler og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen,  har indtil nu oplevet forløbet som positivt. Reformudspillets indhold om efteruddannelse, aktivitetstid med videre været debatteret på en række temamøder. Her er intentionerne er blevet fremlagt af ministeren og ministeriets embedsfolk, hvorefter de forskellige ordførere er kommet med deres kommentarer til indholdet.

"Vi kan forhandle om det, der er dækket af de fire milliarder kroner, som er en del af regeringens udspil. Men det afgørende element, nemlig skoledagens længde, kan vi ikke forhandle om, før der er afklaring (på overenskomsten - red.)", siger Alex Ahrendtsen.

Han fortsætter:

"Det er regeringen, der træder på bremsen, for de har brug for en ny overenskomstaftale for at gennemføre heldagsskolen. Men vi ønsker ikke en heldagsskole, men en skole fra 8 til 14, så vores forslag kan godt gennemføres".

Folkeskolen.dk arbejder for at få en vurdering af den sidste oppositionsforhandler, de konservatives Lars Barfoed.