Skolebestyrelsens formand Heidi Egholm Villadsen har sendt brevet på vegne af skolebestyrelsen.

Skolebestyrelse kritiserer KL for ikke at opfylde tilsynspligten

Kommunerne har pligt til at sikre undervisning og tilsyn under konflikten, og det kan ikke være forældrenes opgave at løfte den kommunale opgave. Sådan lyder det fra skolebestyrelsen ved ved Borup Ris Skolen i et brev til Næstved Kommune. De truer med at kontakte Undervisningsministeriet, hvis kommunerne ikke lever op til deres forpligtelser.

Publiceret

 Fra KL's Vejledning om overenskomstmæssigearbejdskonflikter i folkeskolen

Undervisning
"Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for folkeskolen og for den undervisning, som eleverne
tilbydes, herunder planlægning og gennemførelse af undervisningstimerne, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1 og
§ 40, stk. 1, jf. § 16."
Tilsyn
"Børne- og undervisningsministeren har i medfør af folkeskolens § 52 fastsat nærmere regler om skolernes
tilsyn med eleverne i skoletiden. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn
med folkeskolens elever i skoletiden med tilhørende vejledning af samme dato.
Ved fornødent tilsyn forstås tilsyn med et indhold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud
fra en vurdering af de konkrete forhold, herunder elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og
lokalernes indretning og udstyr.
Under en konflikt vil eleverne være omfattet af skolens tilsynspligt - også i de undervisningstimer, der ikke
kan gennemføres pga. en konflikt. Tilsynet skal tilrettelægges i overensstemmelse med de ovenfor anførte
regler."
Kilde: Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter i folkeskolen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolebestyrelsen starter brevet med at understrege, at de ikke vil være part i sagen mellem KL og DLF, og at de fuldt anerkender KL's ret til at lockoute.

"Men vi rejser kritik af, at KL (derved Næstved Kommune) ikke som minimum sikrer, at folkeskolelovens bestemmelser kan overholdes under konflikten. Det kan ikke være, og vil aldrig blive, forældrenes opgave at løfte den kommunale undervisnings - og tilsynspligt. Skolebestyrelsen og Borup Ris Skolens forældre må, når børnene er indskrevet i skolen, som et naturligt udgangspunkt forvente at folkeskolelovens indhold, til alle tider, respekteres og efterleves", skriver skolebestyrelsesformand Heidi Egholm Villadsen.

KL's egen vejledning understreger tilsynspligten 

Heidi Egholm Villadsen henviser på vegne af skolebestyrelsen til KL's egen vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter i folkeskolen fra februar i år. Der står, at eleverne under en konflikt er omfattet af skolens tilsynspligt - også i de timer, der ikke kan gennemføres på grund af konflikten. Hun finder det derfor uacceptabelt, at hele klasser bliver bedt om ikke at møde op på skolen.

"Vi må, som skolebestyrelse, udtrykke dyb bekymring for denne situation, og samtidig konstatere at Borup Ris Skolen og Næstved Kommune ikke længere opfylder undervisnings- og tilsynspligten. Det betyder, at vi som skolebestyrelse lovmæssigt er forpligtiget til at rette henvendelse til Ministeriet for Børn og Undervisning, såfremt der ikke gives en fyldestgørende redegørelse på, hvordan Næstved Kommune vil sikre undervisnings - og tilsynspligten".

Hun afslutter brevet med at stille Næstved Kommune en række spørgsmål til, hvordan de vil sikre tilsyns- og undervisningspligten under konflikten og hvordan de vil sikre kvaliteten af undervisningen efter konflikten.

 

 

Læs mere

Læs hele Skolebestyrelsens brev her