OK13
0   314

Striden om lærernes arbejdstid

Kommunerne vil af med lærernes arbejdstidsaftaler, og lærerne vil have sikret tiden til forberedelse. Parterne er tilsyneladende meget langt fra hinanden. Hvad drejer det sig egentlig om? Her får du et overblik over stridspunkterne.

Denne artikel er skrevet før weekendens forhandlinger i Forligsinstutionen

Undervisning, forberedelse, retteopgaver, møder og forældresamarbejde er blot nogle af lærernes mange opgaver. I dag bliver opgaverne planlagt efter aftaler, som de lokale kredse af Danmarks Lærerforening indgår med kommunerne. Men sådan skal det ikke være fremover, hvis det står til kommunernes forening, KL.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det er ufleksibelt og ineffektivt, og det hæmmer udvikling, nytænkning og innovation i lærernes arbejde. Og det bør ikke være op til en fagforening at bestemme, hvad en medarbejdergruppe skal bruge deres arbejdstid på«, skriver KL's formand for løn- og personalekontoret Michael Ziegler på KL's særlige hjemmeside for lærerarbejdstid meretidsammen.dk

Derfor har KL fremlagt en aftale for lærernes forhandlere med DLF-formand Anders Bondo i spidsen. KL's bud er, at lærerne skal have en årsnorm på 1.924 timer. Den enkelte lærers arbejdstid skal planlægges i samarbejde med skolelederen.

DLF har forsøgt at komme KL i møde ad flere omgange. Senest har DLF sagt, at hvis der ikke længere er noget loft over lærernes undervisningstid, skal man i stedet registrere, hvor meget en lærer har arbejdet i en fireugersperiode. Desuden skal der aftales regler for overtidsbetaling, lyder et par af de meget konkrete forslag, som Anders Bondo har stillet Michael Ziegler.

»De siger jo, at vores arbejdstid skal 'normaliseres', derfor må vi selvfølgelig have nogle sikringer ligesom andre kommunalt ansatte frem for en totalt ustyrlig årsnorm, man ikke genfinder nogen andre steder på det kommunale arbejdsmarked«, siger Anders Bondo.

25 timer i stræk

Tidligere i forhandlingerne har lærernes formand fremlagt flere konkrete forslag. Han har blandt andet foreslået, at lærerne fremover underviser 25 klokketimer om ugen. Det skal ske ved at afskaffe 45-minutters lektionerne og i stedet lave en sammenhængende skoledag.

»Lad os for alvor nytænke undervisningsdagen og skabe et sammenhængende undervisningsforløb for eleverne, hvor det er elevernes undervisning, der er styrende, og ikke skolens ringetider. Med et sådant sammenhængende undervisningsforløb er vi parate til at undervise 25 timer om ugen og derudover stå for nogle af elevernes aktivitetstimer«, sagde Anders Bondo, da han første gang fremlagde forslaget i december sidste år.

Men KL kaldte de 25 sammenhængende timer for optisk bedrag.

»Det lyder flot. Specielt fordi en lærer i dag i gennemsnit underviser 16 klokketimer om ugen. Men faktum er, at der ikke ligger én ekstra undervisningstime i forslaget. Lærer-foreningen 'pumper' nemlig undervisningstallet op ved kunstigt at udvide det klassiske undervisningsbegreb til også at omfatte elevpauser, skolebibliotek og timer, hvor lærere varetager læse- og matematikvejledning af kolleger«, skriver KL på meretidsammen.dk

Skolepædagogernes tid

KL har ofte i debatten kommet med budskabet om, at lærernes arbejdstid skal normaliseres.

»KL vil meget gerne forhandle med lærerne om en overenskomst og herunder også en ny arbejdstidsaftale. Men det skal ske med udgangspunkt i KL's grundlæggende krav om, at vi skal væk fra, at overenskomsten regulerer, hvor meget tid lærerne bruger til bestemte opgaver. Vi ønsker en normalisering af lærernes arbejdstidsregler«, sagde Michael Ziegler i marts kort før det første møde i Forligsinstitutionen på KL's hjemmeside.

Kort forinden havde KL indgået en aftale med BUPL om skolepædagogernes arbejdstid. I den er skolepædagoger sikret forberedelse, og det ønskede KL ikke at ændre. Der blev dog indgået en aftale om, at man skulle begynde arbejdstidsforhandlinger for skolepædagoger, når folkeskolereformen blev en realitet. Anders Bondo fremhævede derfor, at BUPL-aftalen kunne give gennembrud i lærerforhandlingerne.

»Vi har hele tiden ment, at det giver mest mening, at folkeskolereformen er vedtaget, før vi forhandler arbejdstid«, sagde Anders Bondo Christensen, dagen efter at BUPL havde indgået aftalen.

Men Michael Ziegler så ingen grund til at udskyde forhandlingerne.

»Hvis vi gør, som Anders siger, og venter på folkeskolereformen og så laver arbejdstids-regler, der matcher den, så laver vi arbejdstidsregler, som gør den folkeskolereform mulig og kun den. Så hælder man cement ud over det hele og lader den størkne«, sagde Michael Ziegler til folkeskolen.dk

Skolepædagogaftalen

Så foreslog Anders Bondo at kopiere skolepædagogernes arbejdstidsaftale, med det argument at KL ønskede ensartede regler.

»Vi har meget svært ved at forstå, hvis lærerne i den danske folkeskole ikke kan arbejde efter de samme regler som de pædagoger, der arbejder i skolen. Vi vil meget hellere have en professionsaftale, men vi bliver nødt til at finde et kompromis, for en konflikt vil ikke gavne folkeskolen«, sagde Anders Bondo.

Men Michael Ziegler afviste prompte forslaget. Han mener, at skolepædagogernes aftale ligner den, som lærerne allerede har i dag.

Forligsen

Siden varslede KL, at de vil lockoute langt de fleste af landets lærere efter påske. Det førte forhandlingerne over i Forligsinstitutionen, hvor forligskvinde Mette Christensen siden begyndelsen af marts har forsøgt at presse parterne tættere på hinanden. I Forligsen har parterne tavshedspligt. Så medierne får ikke at vide, om de nærmer sig en aftale, eller om konflikten bliver en realitet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ