Vi har med udspillet imødekommet KL's ønsker, siger Anders Bondo

Tilbud fra DLF: Skolelederen bestemmer lærerens arbejdstid

DLF har efter forhandlingssammenbruddet tilbudt KL, at lærerne vil arbejde efter samme regler som andre kommunalt ansatte. Forslaget indebærer, at skolelederen afgør, hvad den enkelte lærer skal bruge sin tid på – også hvor meget tid, læreren har til forberedelse.

Publiceret

Det tilbød DLF:

  • Skolelederen har fuld ledelsesret
  • Normperioden er 4 uger á gennemsnitligt 37 arbejdstimer.
  • Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag,i dagtimerne.
  • Der ydes tillæg eller oparbejdes frihed for arbejde udført udenfor normal arbejdstid
  • Aldersreduktion for ældre medarbejdere over 60 fastholdes
  • Hver skole garanteres en pulje tid til forberedelse ogefterbehandling af undervisningen, som skolelederen fordeler tillærerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om lærerne er klar til at lade lederen bestemme over lærerens arbejdstid er det ikke nok for KL. Forligskvinde Mette Christensen opgave i aften var at forsøge at mægle mellem parterne, men uden held.

Lærernes arbejdsforhandlinger er brudt sammen

Lærerne sendte lige efter sammenbruddet et skriftligt bud på en arbejdstidsaftale til KL. Oplægget imødekommer flere af de krav, KL har.

"Forslaget indeholder det, som KL gang på gang har efterlyst: At lærerne får samme vilkår som alle andre offentligt ansatte. Nemlig en 37 timers arbejdsuge med normale varslingsbestemmelser, regler for merarbejde og fuld ledelsesret til skolelederen til at fordele arbejdet. Vi har med udspillet imødekommet KL's ønsker", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.

Valgfrihed mellem A08 og ny aftale

Lærerne ønsker modsat KL, at kommunerne selv skal have lov til at vælge, om de vil bruge den nye model, som imødekommer KL's forslag eller om de hellere vil bruge den såkaldte A08-aftale, som langt de fleste lærere arbejder efter i dag og som er den aftale, KL har opsagt.

Striden om lærernes arbejdstid

Forberedelse aftales med lederen Selvom lærerne i det nye forslag ikke længere er sikret samme forberedelsestid til samme undervisningsopgave, så ønsker lærernes forhandlere at sikre den samlede resurse til forberedelse på skolen. Lærerne foreslår, at der på den enkelte skole afsættes en pulje til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Det er skolelederen, der efter en drøftelse med de ansatte fordeler puljen mellem lærerne.

KL's lockout kan træde i kraft lige efter påske. Alligevel mener Anders Bondo, at der er tid endnu til at nå en løsning.

"Vi har nu helt imødekommet KL's ønske om fuld ledelsesret, og arbejdstidsregler som alle andre ansatte. Det er derfor helt uforståeligt, hvis KL ikke er parat til at indgå en aftale og dermed afblæse deres lockoutvarsel", mener Anders Bondo. 

Ældre lærere skal stadig have færre timer

DLF: Tosset at give lærerne løn i stedet for aldersreduktion

Lærerne imødekommer dog ikke KL's ønsker om at afskaffe aldersreduktionen for lærere, der er fyldt 60 år og erstatte den med mere i løn. Anders Bondo håber alligevel, at KL er klar til at forhandle.

"Jeg håber meget, at vi kan nå en aftale, som forhindrer, at folkeskolen bliver kastet ud i kaotiske tilstande. Min frygt handler ikke alene om de elever, der risikerer at blive ramt af en konflikt til april, men også om skolens hverdag på længere sigt. En konflikt efterfulgt af arbejdstidsbestemmelser, der ikke har lærernes opbakning, vil have langvarige negative konsekvenser. Det må være muligt at finde en aftale". 

Kan regeringen gribe ind til fordel for KL?

Powered by Labrador CMS