Børnene i 1. klasse hjælper hinanden med de svære bogstaver. En time kører efter samme skema hver dag. Så ved børnene, hvad der sker

Tidlig læseindsats betaler sig

Glade børn i en glad skole. Det er mottoet for Vintersbølle Skole, og det gælder også for læseundervisningen. En times intensiv træning om dagen i 1. klasse på små hold får alle med

Publiceret Senest opdateret
Det gælder om at kigge godt efter og vælge den helt rigtige vokal. Læseundervisning i små grupper giver mulighed for fordybelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er første time på Vintersbølle Skole ved Vordingborg. Fire børn fra 1.a sidder musestille omkring det lave, grønne bord med næsen i bøgerne. De venter ikke på læreren, for de ved, nøjagtig hvad de skal gøre, de er ivrige og behøver ingen instrukser. Nu er klokken otte, og børnenes lærer, Annette Rasmussen, kommer ind i det lille rum, hvor alle væggene er dekoreret med ord og bogstaver. En rigtig læsehule. Så begynder læsetimen.

Tidlig læsning

Vintersbølle skole kører på sjette år en målrettet læse- og skriveundervisning i 1. klasse. »Tidlig læsning«, hedder det. Alle elever i 1. klasse har fokus på læsning en time om dagen alle ugens hverdage fra 1. januar til sommerferien. Børnene bliver undervist i klassen på små hold af forskellig størrelse. Allerede i november får 1.-klasserne en læsetest - OS64 - og de fire-fem børn i hver klasse, der har mest behov for støtte, får tilbud om at være med i Annette Rasmussens lille læsegruppe. Det er ikke noget, de bliver kede af. Tværtimod.

»Det er så hyggeligt, der er stearinlys!« siger et af børnene.

En time i Annettes læsegruppe kører efter samme skema hver dag. Det giver sikkerhed, at børnene ved, hvad der sker. I dag begynder de med bogstavet O. »Hvor begynder man, når man skriver O? Kan I huske det?« spørger Annette. »Foroven?« »Ja, det er nemlig rigtigt«. Fire fingre tegner ovaler i luften, der ender med et lille svip til højre. Så er det tid til dagens nye ord. Dem har Annette skrevet på tavlen i forvejen, og nu staver Cecilie, Rasmus, Sebastian og Nanna højt i kor: »K A ka, N I N nin - kanin, H A ha, V E N ven - haven«.

»Det er altså svært, når du laver de der u og v«, siger Sebastian. »Ja, det er nemlig rigtigt, de ligner hinanden. Det ene slutter med en lille steg forneden og det andet med en lille streg foroven«, svarer Annette. »Det er godt, du lægger mærke til det«.

Sig ja, aldrig nej!

Det er et grundprincip i undervisningen i tidlig læsning altid at rose. Aldrig sige: »Nej, det er forkert«, »prøv igen« eller »næh, nu gætter du vist!« Det gælder om at formulere al respons positivt.

Børnene skiftes til at sidde sammen med Annette og læse den tekst højt, de har øvet sig på dagen før, og gennemgå en ny side i bogen. Otte minutter til hver, mens resten arbejder selv. Nu er det Nannas tur. Hun ved, hvad hun skal læse, det står på den gule seddel, og hun har også læst det derhjemme i går sammen med far eller mor. Det går fint, indtil hun tøver foran et svært ord. Annette læser den sidste sætning højt, som Nanna selv lige har læst. Det bekræfter hende i, at hun lige har læst helt rigtigt. »Prøv at sige den første lyd«, opfordrer Annette. »Prøv så den næste lyd. Du kan også kigge der på billedet«, foreslår hun. »Krukke«, udbryder barnet. »Ja, det kan jeg godt forstå, du siger, når du ser det billede, men når du kigger på bogstaverne, kan du jo godt se ...«. Mere behøver Annette ikke forklare, Nanna er allerede i gang: »V A - nå ja, vase!«

Når Annette Rasmussen arbejder med de små grupper, anvender hun elementer af mange kendte metoder suppleret med egne erfaringer for, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Afkodning af lyde, genkendelse af ord, sprogforståelse, ordkort og stavning giver tilsammen børnene en palet af teknikker og øger på den måde muligheden for, at hvert enkelt barn griber fat netop dér, hvor det giver mening for hende eller ham.

Samarbejde og koncentration

Imens Nanna læser højt sammen med Annette, sidder de andre børn med hver deres opgaver og arbejder koncentreret. Sebastian gaber og strækker sig. Det er tidligt på dagen, og han havde fødselsdag i går. Men så samler han sig og kaster et blik på sin gule lektieseddel, hvor der står, hvad han skal i dag. Der er nogle ting i opgaverne fra i går, der skal rettes, og det gør han selv. Han kigger godt efter de steder, hvor Annette har sat et lille tegn, visker ud og skriver med tungespidsen i mundvigen de rigtige bogstaver. Så snakker han lige så stille lidt med de to andre børn om det. De hjælper hinanden.

Der er store fordele ved at have flere børn sammen, mener Annette Rasmussen. De får støtte til at læse og skrive, og samtidig lærer de at overskue en arbejdsproces, koncentrere sig, samarbejde og vente på hinanden. Det vil de få glæde af resten af deres skoleforløb.

Når alle fire børn har læst sammen med Annette, er timen slut. De lægger de blå hæfter og opgavebøgerne i deres egen kasse og stiller de gule, spidsede blyanter tilbage i koppen på Annettes bord. De grønne mapper tager de med hjem. I plastiklommen forrest har læreren lagt den lille gule seddel, hvor der står, hvad de skal læse til i morgen sammen med deres forældre. Det hele går efter en snor, og børnene virker sikre og tilfredse med deres indsats. Så løber de ud i solen og leger med alle deres klassekammerater.

Vintersbølle Skoles formål med læseindsatsen: - At børnene opnår glæde ved at læse - får selvtillid og selvværd - år gavn af den gode børnelitteratur, der findes - kan drage nytte af computeren - kan finde stof til projekt- og emnearbejde. Vintersbølle Skoles mål med læseindsatsen: - at de mest langsomme læsere i 1. klasse kan læse en letlæselig tekst inden sommerferien - at eleverne i 3. klasse ligger højere i læsestandpunkt end landsgennemsnittet - at højst fire procent af eleverne senere skal have særlig støtte.»Min datter er glad for at være med i Annettes læsegruppe. Hun siger ikke så meget, men vi kan mærke, at hun trives. Hun er vokset på den tid. Hun er glad for at læse lektier. Hun ved, det er vigtigt at kunne læse. Og hun er så stolt, når det lykkes!« Mor til pige i læsegruppen