Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschly blev skudt på i dag på repræsentantskabsmødet. "Jeg mener altså stadig ikke, at jeg har solgt aftaleretten; den var forsvundet på forhånd, som en del af modpartens drejebog. Det har til gengæld vakt opsigt i de andre organisationer, at vi har fået så mange penge, at det går ud over reguleringsordningen. Jeg er heller ikke overbevist om, at der ingen værn er i denne aftale. Det mener jeg faktisk, der er. Så lad os nu prøve at se på mulighederne", sagde Gorm Leschly til Gymnasieskolen.

Gymnasielærerne vil støtte lockoutvarslede lærere

Repræsentantskabet i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har i dag anbefalet medlemmerne at stemme nej til deres overenskomst. Samtidig sender repræsentantskabet en støtteudtalelse til de lockoutvarslede folkeskolelærere og er klar til at yde økonomisk støtte, hvis lockouten bliver en realitet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Folkeskolelærerne kæmper lige nu en kamp, vi gerne vil støtte. En kamp for at gøre befolkningen opmærksom på, at der ikke er tale om et kvalitetsløft i undervisningen, men tale om øgede besparelser og fjernelse af lærernes overenskomstmæssige rettigheder på bekostning af kvaliteten. En kamp, som gymnasielærerne har måttet opgive". 

Sådan står der i en udtalelse, som GL's repræsentantskab i dag har vedtaget.

Bondo: Vi er ikke alene

 

Klart nej til ny gymnasielærer-arbejdstid

Repræsentantskabet var samlet for at tage stilling til gymnasielærernes overenskomst, som blev indgået i begyndelsen af februar. 189 anbefaler medlemmerne at stemme nej til overenskomsten, 39 anbefaler et ja, mens 17 repræsentanter undlader at komme med en anbefaling til den kommende urafstemning. Men da GL har en såkaldt forhandlingsaftale med Akademikernes Centralorganisation, kan gymnasielærerne lige meget hvad ikke blive frigjort fra den overenskomstaftale, som de indgik i begyndelsen af februar. Aftalen indebærer blandt andet, at gymnasielærerne fremover skal arbejde efter en årsnorm på 1924 timer om året, hvor skolelederne tilrettelægger arbejdstiden. Den daglige arbejdstid på skolen skal foregå i sammenhæng, og skolerne bliver forpligtet til at etablere et system til løbende registrering af arbejdstiden. Med andre ord en aftale, der meget ligner det, som KL nu kræver lærerne skal gå med til.

Frie skoler: Gymnasielærernes aftale er noget bras

Frygter for kvaliteten af undervisningen i folkeskolen

"Vi har den dybeste respekt for folkeskolelærernes kamp, og hvis ikke KL vil lytte til folkeskolelærernes ønsker, forudser vi, at undervisningen i Danmark, langt ud i fremtiden, vil blive præget af uengagerede og stressede lærere, der ikke har tid og lyst til at tage sig af den enkelte elev. Samtidig vil det tage mange år at genskabe fagforeningernes tro på den danske model igen", står der i støtteudtalelsen fra repræsentantskabet.  

GL besluttede, at være klar til at yde økonomisk støtte, hvis den varslede lockout bliver en realitet.

Samtidig opfordrede repræsentantskabet gymnasielærerne til at tænke fremad. Tillidsvalgte i GL vil de næste dage mødes for at blive uddannet i den nye overenskomst.

 

Læs mere

Støtteudtalelse fra GL

Støtteudtalelse fra GL's repræsentantskab

Gymnasieskolen:Klart nej til OK13

Powered by Labrador CMS