Folkeskolereform
13   611

”Så er der Gangvagt Style”

Tre lærere fra Løsning Skole ved Hedensted står bag en ny Youtube-video, som handler om, hvad lærere bruger arbejdstiden på, når de ikke underviser. Idemagerne håber, det kan få folks øjne op for vigtigheden af lærernes arbejde.

På et medlemsseminar arrangeret af Danmarks Lærerforening sad tre lærere og blev frustrerede over, at de følte, befolkningens syn på lærerne var for negativt - og at kritikken ofte bundede i en forestilling om, at lærere har alt for meget ferie og fritid. Så de bestemte sig for at komme med et indspark i debatten - en ide, der resulterede i videoen "LS Gangvagt Style".

"Vi ville gerne fremhæve de vigtige arbejdsopgaver, lærere har, men som ikke er så tydelige for andre. Og sætte fokus på, hvor vigtigt lærernes arbejde er", fortæller lærer Søren Sønderskov, som har udviklet ideen til videoen sammen med kollegerne Ole Martinussen og Morten Præstbro.

Artiklen fortsætter under banneret

Sjov video med alvorlig undertone
For de tre lærere er det vigtigt, at deres video fanger folk, samtidig med, at den har et alvorligt budskab. Derfor har de valgt at lave en parodi på Gangnam Style-videoen.

"Vi ville lave det sjovt og gøre lidt grin med os selv, for det skulle være en video, folk har lyst til at klikke ind på. Men det er med en alvorlig undertone, for det er vigtigt for os, at folk forstår vores budskab", siger Søren Sønderskov.

Videoen har taget to fredage at optage sammen med skolens øvrige lærere og børnehaveklasseledere. De håber, at videoen kan være med til at få folks øjne op for, hvilken vigtig opgave lærere løfter.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ