»Eleverne kommer ind under huden på én, fordi man er så meget sammen med dem. Derfor er det også svært at lægge arbejdet fra sig, når man får fri«, siger lærer Tinella Svarrer.

7 døgn i 3 læreres liv

Lærernes arbejdstid er lige nu til heftig debat. Men hvad 
er det egentlig, lærerne bruger tiden på, når de ikke underviser? Folkeskolen har fulgt tre læreres arbejdsliv i uge tre.

Publiceret

Tinella Svarrer

• 32 år.

• Sydfalster Skole.

• Har undervist i syv år.

• Ansvarlig for de kulturtilbud, 
skolen får.

Hvor meget skal en lærerarbejde?

• Fuldtidsansættelse på 37 timer om ugen giver en årsnorm på1.924 timer inklusive ferier og helligdage.

• Afhængigt af helligdages placering giver det i gennemsnit1.680 arbejdstimer.

• Ledelsen kan disponere over lærerne 209 dage årligt - typisk200 undervisningsdage og ni dage til øvrige aktiviteter.

• Arbejdstimerne fordelt ud på 209 dage giver en gennemsnitligarbejdsuge på 39,3 timer for de lærere, der holder sjette ferieuge,og 40,2 timer for de lærere, der vælger at få den udbetalt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Lærerrollen er et job, man tager på«

Mandag

Jeg besvarer hver dag henvendelser på intra. Selvom det måske bare handler om en tandlægetid, forventer forældrene at få et svar.

Mine udskolingselever skal deltage i et volleyballstævne, så jeg forbereder stævnet og danner hold med min idrætsmakker.

Rettelse af danskstile tager et par timer. Jeg kan bedst lide at sidde med det om aftenen, for der er mine børn lagt i seng.

Tirsdag

Normalt har jeg skemafri om tirsdagen, fordi jeg læser en diplomuddannelse i ledelse i min fritid. I dag er anderledes, for vi skal træne til stævnet og lave vikarsedler til undervisningen på stævnedagene.

Tirsdag er fast mødeeftermiddag på skolen. Her er fælles forberedelse, møder og faglige diskussioner. Det gør det lettere at aftale møder eller spontant vende en tanke med nogen.

Senere på ugen skal jeg have møde om en elev, som ikke trives, så jeg læser op på hans sagsmappe og udfylder indstillingsskemaer.

Onsdag

I seks timer dømmer jeg kampe og coacher holdene til volleyballstævnet med min makker.

Om aftenen ser jeg nogle af mine elever spille håndboldkamp. Det er ikke en del af mit arbejde, men det er vigtigt at vise interesse for dem uden for skolen, for det bidrager positivt til relationerne til dem.

Senere ringer min kollega. To af mine elever har en meget voldsom adfærd i frikvartererne, så vi taler om, hvad vi skal gøre.

Torsdag

Hele min dag er sat af til volleyballstævnet, men midt på dagen er jeg til specialcentermøde en times tid om den elev, der mistrives.

Min aften går med en samtale med min årgangskollega, referatskrivning fra specialcentermødet og mailbesvarelser. Forberedelse af matematikundervisning tager en del tid, idet nogle specialklasser er lukket, så vi inkluderer i stedet eleverne. Nogle af dem er i mine klasser, og det kræver, at jeg bruger meget tid på at lave individuelle planer for deres undervisning, så alle udfordres på deres niveau.

Fredag

Jeg mødes med min årgangskollega på 8. årgang, hvor vi blandt andet planlægger et kommende socialt arrangement.

Eftermiddagen bruger jeg på forberedelse af mandagens matematikundervisning.

Lørdag

En elev ønsker for en periode at kombinere skole med praktikforløb. Han vil gerne sejle, og da jeg har kontakter inden for branchen, ringer jeg til et færgeselskab og laver en foraftale for ham.

Jeg bruger et par timer på at rette og forberede matematikundervisning til en af mine matematikklasser.

Søndag

Arbejdsmæssigt er det en nem weekend, for de to dage med stævnet gør, at jeg ikke har særligt meget rettearbejde med hjem. I dag bruger jeg kun tyve minutter telefonisk sammen med min idrætsmakker på at koordinere og forberede idrætsundervisning til mandag. Resten af dagen er skolefri - i hvert fald folkeskolefri, for diplomuddannelsens studier fylder selvfølgelig også.

»Min arbejdsmængde er stor, men tilpas«