Merete Riisager manglede svar på samrådet - gense hele seancen på ft.dk via et linkt til højre for artiklen.

Forskere til samråd: Misinformationen fortsatte

Christine Antorini skulle på et åbent samråd føre bevis for, at flere timer giver dygtigere elever. Merete Riisager(LA) kaldte svarene tåkrummende, mens forskerne der overværede samrådet savnede svar.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører Merete Riisager havde i dag indkaldt til åbent samråd for at få undersøgt, om der er evidens for sammenhængen mellem antallet af aktivitetstimer og øget faglighed i folkeskolen. Merete Riisager, der havde indkaldt til samrådet, nævnte indledningsvist en Rambøll-undersøgelse af heldagsskoler fra efteråret 2012, der ikke viser, at heldagsskoler virker. Samt Pirls- og Timms-undersøgelserne, hvor forskerne bag ligeledes har afvist, at der skulle være evidens, for at flere timer giver bedre resultater. Det på trods af, at ministeriet har argumenteret for det modsatte.

Liberal Alliance: Heldagsskolen er skole for de svageste

På samrådet opremsede ministeren en masse forskellig forskning, og sagde blandt andet, at "generelt siger vores evidens, at giver man elever flere timer med øget kvalitet, så får man dygtigere elever".

Derudover forklarede ministeren, at for de skoler, der har succes med heldagsskoler, gælder det, at: "Hele personalet vil heldagsskolen, der er tæt kontakt mellem elev og lærere, fokus på sociale relationer, ud af huset-undervisning og projektarbejde, inddragelse af pædagoger, øget fokus på forældresamarbejde og sund kost".

Heldagsskolen virker kun under de rette forhold

Disse svar var ikke tilfredsstillende for Merete Riisager, der kaldte det tåkrummende og utroligt skuffende, at ministeren ikke kunne komme med bedre evidens for noget, der skal ud på alle landets skoler. Og i forhold til Rambølls undersøgelse af heldagsskolerne var det ikke godt nok, at ministeren bare nævnte det, der gjorde sig gældende for de skoler, der havde succes med heldagsskolen.

Fik ikke svar Seniorforsker Jan Mejding og Ph.d.-stipendiat Louise Rønberg, der står bag Pirls-undersøgelsen i Danmark, var mødt til samrådet for at høre, hvordan ministeren kunne forklare, hvordan det er endt med, at Pirls-undersøgelsen er blevet brugt fra ministeriets side til at hævde, at der er evidens for, at flere timer giver bedre undervisning.

"Vi fik ikke noget svar. Misinformationen fortsætter. Antorini siger så senere på samrådet, at det drejer sig om mere tid med høj kvalitet, jamen så start med at hæve kvaliteten", sagde Jan Mejding efter samrådet til folkeskolen.dk. Han fortalte, at mere af den samme undervisning risikerer at virke demotiverende både for de dygtige og dårlige elever.

Riisager: Vi har ikke fået belæg for højere fagligt niveau i dag

Se folkeskolens live-tweets fra samrådet herunder.

 

Læs mere

Sesamrådet på ft.dk

Forskere undrer sig: Undervisningsministeriet misinformerer