"Tidligere var det sådan, at det var vigtigt for KL, at begge parter i overenskomstforhandlingen oplevede, at de havde lavet en god aftale. Den attitude er markant ændret. Nu virker det, som om KL vil vinde overenskomsten - og det skal vi indstille os på", sagde Anders Bondo Christensen under sin indledning af kongressen

Bondo på DLF-kongres: Vi tager ansvar trods stramme rammer

Anders Bondos indledning til DLF’s kongres anslog forsonlige toner. Men han krævede også at mistænkeliggørelsen af lærerne holder op.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF-formand Anders Bondo Christensen understregede i sin åbning af kongressen, at lærerne er parat til at tage ansvar for at levere god undervisning, også selv om rammerne er stramme:

"Vi går ikke rundt og råber 'flere resurser, flere resurser'. Vi tager gerne vores del af ansvaret. Men vi skal også have opbakning til det. Derfor er det ynkeligt samtidig at høre på, at finansministeren og KL mistænkeliggør, om lærerne passer deres arbejde", sagde Anders Bondo.

Video: Anders Bondos åbningstale fra Kongressen

Kongrespunktet om professionsudøvelse skal netop bruges til at diskutere, hvordan lærerne kan udøve lærerprofessionen under de strammere rammer. For eksempel foreslår hovedstyrelsen, at DLF og de lokale kredse tager initiativ til at sikre kvaliteten i skolen, så blandt andet inklusionsopgaven bliver håndteret på en god måde. Koldt forhandlingsklima Anders Bondo understregede dog, at forhandlingsklimaet er frosset mere til. KL har valgt en skrap arbejdsgiver-holdning mener han:

"Tidligere var det sådan, at det var vigtigt for KL, at begge parter i overenskomstforhandlingen oplevede, at de havde lavet en god aftale. Den attitude er markant ændret. Nu virker det, som om KL vil vinde overenskomsten - og det skal vi indstille os på. Det har betydning for, om vi kan nå et resultat, eller om vi kommer i en eventuel konflikt", sagde Anders Bondo Christensen.

Samtidig foregår der en utidig politisk indblanding i overenskomstforhandlingerne, sagde han.

"Vi har protesteret vildt og voldsomt over politisk indblanding. Det gjorde vi under tidligere statsministre, og vi gør det også nu. Men vi mangler nogle politikere, som træder i karakter og forsvarer den højt besungne danske model ", sagde han.

Video: Anders Bondos tale om overenskomstkrav og arbejdstid

Minusvækst Anders Bondo ridsede den økonomiske situation op og understregede, at der er problemer overalt i Europa.

"Hele den offentlige sektor er på nulvækst eller endda minusvækst. Det er generelt i hele Europa. Og det sætter fokus på, at reguleringsordningen, som sikrer, at lønudviklingen i det offentlige følger udviklingen på det private arbejdsmarked", forklarede Anders Bondo.

"Vi skal ikke underkende egen styrke, men vi skal også tage bestik af den virkelighed, vi befinder os i", sagde han. Derfor er der også lagt op til meget få krav til de kommende overenskomster. Det vigtigste er at bruge pengene på løn.

Læs mere

Video: Hør Anders Bondos forventninger tilkongressen

 

Powered by Labrador CMS