Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil have et bedre grundlag, før hun vurderer, om der er behov for at justere STU. Derfor er hendes ministerium og Finansministeriet ved at undersøge, om uddannelsen lever op til lovens formål, om målgruppen er rigtigt afgrænset og om pengene bruges rigtigt i forhold til at sikre, at de unge kommer i uddannelse eller job.

"De første unge begyndte på uddannelsen i august 2007, og indtil nu har kun 300 elever været igennem den. Det er unge med mange forskellige typer handicap, og derfor er det vigtigt, at vi reviderer loven på et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag", sagde Christine Antorini, da forslaget om at udskyde revisionen et år var til førstebehandling i Folketinget.

Udsættelse får uheldige konsekvenser for unge

En udsættelse vil have stærkt uheldige konsekvenser for de unge, mener Landsforeningen LEV.

"Vi må desværre konstatere, at alt for ofte bliver unge udviklingshæmmede mødt af 'stangvareundervisning' uden hensyntagen til deres individuelle behov. Når vi har påpeget det over for en kommune, svarer den typisk, at man har oprettet et fåtal linjer, og det så blot er ærgerligt, hvis du har andre ønsker eller behov", skriver landsformand Sytter Kristensen til børne- og undervisningsudvalget.

Hun peger på, at STU er blevet til "cowboyland", hvor mange udbydere kan komme af sted med uhørt høje priser på uddannelsen.

"Dn manglende kontrol med prisstrukturen giver unødvendige omkostninger, og det kan have medvirket til det urimeligt negative fokus på uddannelsen og retorikken om 'gøgeunger'", skriver Sysser Kristensen fra LEV, der har haft foretræde for udvalget for at uddybe sine synspunkter.

DH er mere pragmatiske end LEV

Danske Handicaporganisationer, DH, synes derimod, det er en god ide at analysere STU nærmere, inden loven revideres.

"LEV og jeg er klar til at evaluere loven, for vi synes, vi ved nok. Blandt andet er der problemer med fleksibiliteten og med holdningen til, hvorvidt alle er til at undervise. Men i DH er vi mere pragmatiske end LEV", siger Stig Langvad, formand for DH.

Han sætter blandt andet lid til, at den politiske atmosfære ser anderledes ud om et år.

"Til den tid er kommunalreformen faldet mere på plads, den økonomiske krise er forhåbentlig knap så udtalt, og førtidspensionen er også på plads. Jeg tror, det år kan blive brugt til noget godt", siger Stig Langvad.

Han er enig med Christine Antorini i, at det er grund til at se på målgruppens afgrænsning.

"Vi oplever, at der sker en forskydning fra det normale til det særlige, fordi tekniske skoler siger nej til unge, der godt kunne gennemføre en ordinær uddannelse med støtte. Det kommunale og det statslige system ses ikke som forbundne kar, og derfor bliver STU en løsning for flere end forventet", siger Stig Langvad.

Alt for få udviklingsplaner for udviklingshæmmede

Omvendt oplever både DH og LEV unge, der burde have et tilbud om STU, men ikke får det. LEV henviser til undervisningsministerens redegørelse om STU til Folketinget i 2008. Her fremgår det, at kvaliteten i de individuelle uddannelsesplaner var for dårlig, for varierende og for upræcis. Derfor besluttede Undervisningsministeriet at indhente et repræsentativt udsnit af uddannelsesplaner.

"23 af de 25 uddannelsesplaner handlede om andre unge end udviklingshæmmede, hvilket overrasker, da det ved lovens vedtagelse var forventningen, at unge med udviklingshæmning ville udgøre den væsentligste del af elevoptaget", skriver Sytter Kristensen til børne- og undervisningsudvalget.

LEV påpegede dengang, at udvalget af uddannelsesplaner var meget uheldigt, men svaret fra Undervisningsministeriet var, at det ikke var muligt at finde gode undervisningsplaner for unge med udviklingshæmning.

"Konsekvensen er, at gruppen af elever med færrest ressourcer og evner til selv at formulere sig bliver efterladt med uddannelsesplaner, der i kvalitet og omfang til tider kan stå på bagsiden af et postkort. Det kan vi ganske simpelt ikke være bekendt", noterer Sytter Kristensen.

Der tegner sig et flertal for en udskydelse

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er en nedre grænse for, hvornår en ung kan gå på STU, understreger Stig Langvad

"Som vi hører det, bunder problemet i, at nogle tilbud er standardiserede frem for individuelle, og det kunne vi godt tænke at få bekræftet, så vi kan få lavet det om. Men jeg er bange for, at ministeren ikke er dér, hvor vi er, så frem for en skrabet evaluering nu venter vi hellere et år på en bredere analyse", siger Stig Langvad.

I børne- og undervisningsudvalget bakker Socialdemokraterne, Venstre, de radikale, SF og Enhedslisten op om at udsætte revideringen af loven, mens mindretallet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, vil havde den revideret nu. Forslaget er sat til tredje behandling i morgen, tirsdag.