Der bliver ikke mere rygning på skolernes område fra næste skoleår.

Totalt røgfri skoler fra 15. august

Fra næste skoleår bliver det forbudt at ryge cigaretter på skolernes område. Store bøder til skolerne, hvis de ikke lever op til reglerne.

Publiceret

Det står om skoler i den nye rygelov:

På børneinstitutioner, skoler, kostskoler,herunder efterskoler, treårige gymnasiale ung-domsuddannelser,anbringelsessteder (døgninstitutioner opholdssteder og lignende)mv. for børn og unge under 18 år, må der ikke ryges indendørs ogudendørs. Rygeforbudet skal også omfatte lærere, pædagoger,forældre og andre, der opholder sig på institutionens område.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har du svært ved at få hvilet ørerne i frikvarteret? Fordi elever og kollegaer opfører sig som køer, der bliver sat på græs for første gang, når klokken ringer ud til frikvarter? Så kan det være, at du skal overveje cigaretterne. I hvert fald bliver det fra den 15. august forbudt at ryge både indendørs og udendørs på skolernes martrikel. Dermed skal rygende lærere i fred og ro pulse på deres smøger væk fra skolernes pulserende område.

Bag stramningen af loven står regeringspartierne og Enhedslisten. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) udtaler i den sammenhæng:

"Jeg er utrolig glad for, at et ansvarligt flertal i Folketinget vil skabe markante forbedringer for danskernes sundhed. Regeringen søgte bred opbakning til at udbrede de røgfri miljøer yderligere især i forhold til børn og unge, som vi har en særlig forpligtelse til at hjælpe med at træffe sunde valg. Hvis vi kan holde de unge fra at gå i gang med at ryge, er vi kommet et vigtigt skridt videre i arbejdet for et sundere Danmark. Dette arbejde har oppositionen desværre ikke villet deltage i. Jeg vil derfor gerne kvittere for, at Enhedslisten er gået med og har taget et medansvar."

folkeskolens facebook-side, fortæller Mette Roden: "Vi har haft rygning forbudt på skolens matrikel i flere år."

Mens virkeligheden for Anette Madsens skole er anderledes: "Hos os bliver der røget i et lokale i kælderen, hvor eleverne ikke har adgang".

I loven er der indført en eskalerende bødeordning ved overtrædelse af reglerne. Første brud giver en bøde på 5.000 kroner, mens det hedder 10.000 kroner anden gang, og 20.000 kroner tredje gang reglerne bliver overtrådt. Sundhedsministeriet oplyser, at bøden vil tilfalde skolen, hvis den ikke indfører rygeforbudet. Hvis skolen har indført en rygepolitik, der lever op lovgivningen, og en nikotinhungrende lærer får tændt sin smøg, før han er helt ude af parkeringspladsen, vil det ikke blive en sag for det centrale bødesystem. I stedet vil det være op til skolens egen rygepolitik at sanktionere lovbryderen.

Hvordan er rygepolitikken på jeres skole i dag? Får de nye regler konsekvenser?

 

Læs mere

På ministeriets hjemmeside:
"Aftale om en styrket forebyggelsesindsats på tobaksområdet og omrygestop."