På workshopsene har lærerne været i elevernes sko og skullet gennemføre afgangsprøven i håndværk og design.

Krav om valgfagsprøver i ét lokale giver udfordringer

Nogle lærere står allerede midt valgfagsprøverne i håndværk og design og design og kæmper med coronarestriktioner. Men endnu flere står med prøven til sommer. Og selv om langt de fleste spørgsmål til prøven efterhånden er besvaret, giver den stadig udfordringer.

Publiceret

Gode råd til prøven

- Sæt dig så tidligt som muligt ind i, hvad der skal ske hvornåri samarbejde med skolens ledelse

- Få styr på holdstørrelserne og logistikken. Mangeskoleledelser er ikke klar over, hvor låste de er

- Hav fokus på, hvor lidt eleverne har været igennem, når dulaver prøveoplægget

- Sørg for at eleverne er bevidste om, hvad de egentlig kan.Keep it simple. Lad være med at lave et prøveoplæg, som stritter ien anden retning af, hvad de her arbejdet med

- Tag i god tid kontakt til censor og få snakket tingene igennemi forhold til, hvad I kan forvente af eleverne i forhold til denundervisning, de har været igennem. Snak alle punker igennem, såman er helt enige. Man kan fx dele bedømmelse op i tre: 1) Hvor erde lige nu 2) Er der noget lækkert, du vil vise os 3) Hvad ville duhave gjort anderledes og så dele tiden op og gå rundt til alleeleverne tre gange

- Vær opmærksom på, at der er kun må være ét prøvelokale

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Wisti Pedersen og Heidi Bruus har i løbet af efteråret gennemført en række kurser for lærerne i, hvordan afgangsprøven i håndværk og design kan gennemføres.

I starten var der mange ubesvarede spørgsmål, men gradvist har de fået opklaret flere og flere punkter til prøven.

"Der har været virkelig mange usikkerheder og også en del modvillighed. Men i takt med at vi har fået flere og flere svar, er lærerne blevet langt mere sikre og positive. Sådan tror jeg, det må være med en ny prøve. Men vi kunne da godt have ønsket os, at tingene stod lidt klarere tidligere", siger Wisti Pedersen.

Han er håndværk og design-lærer og næstformand i Den Faglige Forening Håndværk og Design. Heidi Bruus er også håndværk og design-lærer, designkonsulent og tidligere læringskonsulent i Undervisningsministeriet.

De har løbende stillet spørgsmål til ministeriet, hver gang noget var uklart. Og på den måde har de kunne hjælpe lærerne til at finde en god form på prøven.

Stor forvirring om restriktionerne for valgfag efter tirsdagens pressemøde

På deres worskhops har de ladet lærerne mærke, hvordan det vil være for eleverne at gennemføre prøven. Det har også givet dem selv nogle nye indsigter.

"Fx blev det tydeligt for mig, da vi prøvede det med lærerne, at en time, som del A er sat til, er ekstremt kort tid, hvis eleverne også skal nå at lave en materialeliste, så lærerne kan have tingene klar til næste gang. Vi foreslår derfor, at man tager en time fra del B og lægger i forlængelse af del A, så man kan nå længere der", fortæller Heidi Bruus.

 

Man lytter for lidt til lærerne

En udfordring, der dog bliver ved med at være svær for lærerne at forstå og acceptere, er kravet om, at prøven skal foregå i ét lokale.

Kravet er sat for, at lærer og censor kan se alle elever ikke mindst i forhold til sikkerhed. Men eftersom mange skoler fortsat har to lokaler - et sløjd og et håndarbejdslokale - giver det en masse ekstra arbejde til lærerne.

Håndværk og design-elever står midt i prøvekaos

"Man lytter for lidt til lærerne, når man insisterer på ét prøvelokale lige nu. Det er lidt rigidt, og jeg synes, det er synd for lærerne. De har så mange forskellige ting at forholde sig til med det her fag i hverdagen og endnu mere til prøven. De har ofte fået nye elever fra partnerskoler, de skal nå at snakke med censor, skabe god stemning, dele gode hold og så skal de oveni lige flytte tre dekupørsave. Man kunne i det mindste anerkende udfordringen i vejledningen ved at skrive et afsnit om, hvordan det kan løses, i stedet for bare at notere, at det er et krav", siger Heidi Bruus.

Noget af det, der har givet lærerne noget ro i forhold til prøven, har været at få sikkerhed for, at den skal afspejle den undervisning, der er blevet afholdt.

Så her i coronatider, hvor meget undervisning har været aflyst specielt for de praktisk-musisk fag, så skal eleverne ikke eksamineres i alt det, de burde have lært, men kun det, de faktisk har nået at blive undervist i.

Det gælder også til selve prøven, hvor lærerne gerne skal hjælpe eleverne til at være realistiske i forhold til den tid, de har, og at de ikke skal kaste sig ud i noget, de aldrig har prøvet før, men i højere grad skabe noget ud fra de teknikker de har lært.

"Det har givet lærerne en enorm ro. Hvis vi stilladserer designprocessen ordentligt og hjælper og styrer processen - ikke ideerne. Så kan man få en tryghed i, hvad der skal nås hvornår, og hvad eleven kan nå. Samtidig har gennemgået, hvad lærerens rolle er i del B - hvad må vi, og hvad må vi ikke, og hvad er vores rolle som censor", siger Wisti Pedersen.

Der har ikke været nogen ledere med på kurserne, fortæller Heidi Bruus, og det er ærgerligt.

"Der har været mange ting, som lærerne har sagt, de skulle hjem og fortælle til deres ledere. For lederne har et relativt stort arbejde og ansvar for den her prøve. Den kræver organisering, fordi det er mange timer og lokaler og en masse praktik. Jeg tror ikke helt, at lederne er klar over endnu, hvor meget den kræver".

Powered by Labrador CMS