Elever er glade for at få karakterer og med god grund, mener en forsker, som har evalueret Aarhus-forsøget med færre karakterer til udskolingselever.

Forsker: Aarhus-forsøg viser ikke, at man bør skære ned på karaktergivningen

Aarhus kommunes forsøg med en karakterfri hverdag er slut. Men selvom der er begejstring for den formative feedback, advarer en af de forskere, der har fulgt forsøget, mod at gøre karakterfriheden permanent.

Publiceret

KORT OM 'KARAKTERFRI HVERDAG'

Forsøget med karakterfri hverdag har kørt i tre år i udskolingenpå en række skoler i Aarhus Kommune. Formålet har blandt andetværet at fremme trivsel og en kultur med formativ feedback.skolerne giver de lovpligtige standpunktskarakterer, menkaraktergivning derudover er erstattet af formativfeedback. 

Projektet er nu afsluttet og blevet evalueret af et holdforskere fra Via UC. Læs evalueringsrapporten her.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Farvel til karakterræset

"Man kan ikke bare afskaffe karakterer. Som i overhovedet ikke".

Så klar er meldingen fra Pia Vedel Ankersen, forskningsleder på professionshøjskolen Via og en af forfatterne bag evalueringen af Aarhus Kommunes forsøg med 'karakterfri hverdag' på en række skoler.

"Karakterer fungerer som kontekstafklaring, og den kontekstafklaring er helt essentiel for, at man kan forstå den efterfølgende formative feedback. Karakterer giver et rum, som eleverne skal tolke den ros og kritik, de får, indenfor. Uden karakteren er det svært for eleven at forstå hvad der er næste udviklingszone", forklarer Pia Vedel Ankersen og giver et eksempel:

"Når jeg bedømmer opgaver eller specialer, kan jeg altid sige 'du skal få den logiske struktur bedre frem, få en bedre kobling mellem delelementerne, kig på din kommatering og se om du ikke kan bryde nogen af de meget lange sætninger op i flere små'. Det kan jeg sige til en opgave, der ikke er bestået og jeg kan sige det til en opgave, der ligger på 10 eller 12", siger hun.

"Vi har som mennesker brug for et fikspunkt for at reducere kompleksiteten i de udsagn, vi bliver mødt med, og en karakter er sådan et fikspunkt".

Stop værdikrigen i skolen

"Vores budskab er, at man skal tænke i, hvordan man kan få karakterer og formativ feedback til at spille sammen", siger hun. "Du er nødt til have den formative feedback for at blive bedre, men du er også nødt til at få en karakter for at forstå den formative feedback. Vi har længe haft et testregime, hvor alt skulle kunne måles. Nu svinger pendulet den anden vej, og så skal vi slet ikke have karakterer. Jeg synes vi skal gå på to ben og have begge dele".

Pia Vedel Ankersen mener, at det er på tide at stoppe med at gøre skolen til en værdipolitisk kampplads.

Præstationskulturen har overtaget skolen

"Testkulturen var meget værdidrevet, men det er tankerne om karakterfrihed også. Det er sympatisk at man vil mindske præstationspresset ved at fjerne alle karakterer i folkeskolen, og det er drevet af de allerbedste intentioner, men det viser nok også, at man har et godt hjerte, men et knap så godt hoved", siger hun og tilføjer, at hun selv har været grebet af tankegangen om at gøre noget ved præstationskulturen ved at fjerne karaktererne.

"Det kan jeg da godt skamme mig lidt over nu".

Elever er glade for karakterer

Det er en vigtig pointe for Pia Vedel Ankersen, at eleverne ikke selv ønsker at afskaffe karaktererne.

"De har svært ved at forstå og fortolke den formative feedback. Vi sender vores børn på kognitivt overarbejde, fordi de skal bruge så meget krudt på at forstå, hvad lærerne siger. Det ville kunne løses med en god kontekstafklaring i form af en karakter og en klar besked om, hvor eleven skal lægge sin energi fremadrettet".

Evaluering af forsøg med karakterfrihed: Det letter presset på eleverne

Og for at gøre ondt være, er det ifølge forskeren ikke usandsynligt at karakterfriheden har en social slagside:

"Akademikerbørn og lærerbørn er gode til at forstå den formative feedback og til at spørge, hvis de ikke gør. Men børn af for eksempel håndværkere eller ufaglærte eller mere udsatte børn kender ikke de relevante kulturelle koder for at kunne tolke den feedback. Det bliver endnu mere diffust for dem, og de spørger ikke så meget ind. Det var en refleksion, som vi fandt i flere interview, og det er en interessant betragtning, som jeg synes kunne være værd at undersøge nærmere". Særligt synes hun det kræver opmærksomhed, fordi forsøget har kørt på fire, med Pia Vedel Ankersens ord, 'velbjærgede skoler', og hun er bekymret for, hvad der vil ske, hvis karakterfriheden rulles ud på alle kommunen skoler, også dem, hvor eleverne kommer fra mindre resursestærke familier, mener hun.

Det positive ved karakterer

Karakterer kan noget, understreger Pia Vedel Ankersen. De kan for eksempel motivere nogle elever til at forsøge at gøre det bedre, og så kan de 'kalibrere elevernes selvforståelse'.

"Når vi spørger eleverne, hvordan de selv vurderer deres faglige niveau, så synes 80 procent af dem, at de er gennemsnitlige eller over. Sådan er det også, hvis jeg spørger mine kollegaer, hvor gode undervisere, de selv synes, der er. Det er nok en almindelig menneskelig egenskab at tro, man selv er genial. Og det er vi jo ikke nødvendigvis altid. Det er ikke usundt at få kalibreret sin forståelse af egen genialitet en gang imellem, og det er noget, karakterer kan. Vi skal holde op med at tro, at præstationskultur per definition er usundt. Lad os være lidt mere nuancerede. Og så skal vi ikke være så forskrækkede over de der karakterer".

Samtale i stedet for tal?

Så hvis det står til Pia Vedel Ankersen, så skal de aarhusianske udskolingselever fortsat have masser af formativ feedback.

Til gengæld må den 'karakterfri hverdag' for hendes skyld gerne slutte, så det at modtage en karakter kan blive normaliseret blandt eleverne.

"Der er der er intet i vores rapport, som peger på, at man skal undlade at give karakterer. Intet", understreger hun og fortsætter: "Alt, hvad der ikke er vaner og rutiner, bruger vi uforholdsmæssigt meget energi på" siger hun.

"Så måske skal vi stedet vænne eleverne til at få karakterer, så det ikke føles så odiøst. Hvis man kun får karakter to gange om året, så er der en enorm forventning og opmærksomhed forbundet med det. Samtidig har vi elevrespondenter, som synes at de har fået ros hele året og så får en karakter, der er dårlig eller bare middelmådig. Det bliver et nederlag".

Trods evaluering: Rådmand vil fortsætte med karakterfri hverdag i udskolingen

Powered by Labrador CMS