Søndervangskolen
1   14

Lærerforeningen: Lærerne skal kunne tale helt frit – men det bliver ikke nemt

Aarhus Kommune igangsætter nu en uvildig undersøgelse af både arbejdsforholdene på Søndervangskolen i Aarhus, og af om alle kritisable forhold er bragt til ophør. Om nødvendigt skal tidligere ansatte også høres, lyder det fra Århus Lærerforening.

En hurtig og uvildig undersøgelse skal efter de alvorlige klager om fusk med afgangsprøverne undersøge både den sag og anklagerne om et voldsomt psykisk arbejdsmiljø på Søndervangskolen.

Det besluttede børn- og ungeudvalget i Aarhus Kommune i går aftes efter at have gennemgået forvaltningens redegørelse af sin egen håndtering af de tidligere anklager om snyd på den kendte Aarhusskole.

Af en pressemeddelelse fra kommunen fremgår, at undersøgelsen blandt andet skal afdække de nærmere arbejdsmiljøforhold på skolen, om kritisable forhold er bragt til ophør, og kvalificere de tiltag, der skal støtte skolen fremover.

DLF: Mest for de nuværende ansatte 

Artiklen fortsætter under banneret

Det fremgår med andre ord ikke, om undersøgelsen skal undersøge, om der er begået lovbrud i forbindelse med skolens håndtering af flere af afgangsprøverne igennem årene, eller hvilke personer der skal høres i den kommende undersøgelse.

I Århus Lærerforening er formand Dorthe Ryom Fisker glad for beslutningen om en uvildig undersøgelse, som hun kalder for helt nødvendig.

Skal de tidligere ansatte have lov til at deltage i den undersøgelse?

"De sager, beskrivelser og oplevelser fra tidligere ansatte, som allerede er kommet frem via pressen og via os, skal fortsat være en del af sagskomplekset".

Kan de godt være en det, uden man taler med nogen af de pågældende?

"Det er vigtigt for mig at skelne. Den her sag er undervejs blevet delt op i to spor, som så alligevel hænger sammen. Der er et arbejdsmiljøspor for de medarbejdere, der er på skolen nu. Det er et vigtigt spor. De medarbejdere skal have en arbejdsplads, hvor de trygt kan gå på arbejde og løse deres opgaver. Det andet spor er det, der er sket tidligere. Det er derfor vigtigt at fastholde de udsagn, der er kommet fra tidligere medarbejdere, som på grund af alle mulige årsager ikke er på skolen. Intet af det, der er kommet frem, kan lægges i en skuffe".

"Men jeg tænker, at det eksterne firma, som nu skal lave denne her uvildige undersøgelse på skolen, først må rette deres fokus på de nuværende ansatte. De skal have et frit rum at tale i. For det er dem, der har en hverdag, som fortsætter på skolen. Men undersøgelsen skal favne, hvad der sket er tidligere. Og hvis det bliver vurderet nødvendigt at inddrage tidligere ansatte for afdækning, så skal man det".

Frygter at ikke alle tør stå frem

Kan man ikke frygte, at hvis ikke man inddrager alle relevante i sådan en undersøgelse, at der så er risiko for, at de mulige lovbrud ikke bliver ordentligt afdækket?

"Det tænker jeg ikke, fordi der er ansatte på skolen nu, som også var der dengang. Og så tænker jeg også, at vi, forvaltningen og det politiske niveau også har en masse viden, som ingen kan sidde overhørig".

Kan du ikke frygte, at der vil være nogen af de nuværende ansatte, som ikke tør stå frem og være ærlige, så længe den nuværende ledelse er på skolen?

"Jo, det frygter jeg bestemt".

Hvordan kan man undgå, at der er nogen, der ikke tør stå frem?

"Det er enormt vigtigt, at man gør alt, hvad man kan for at skabe rum for, at medarbejderne har mulighed for frit at udtale sig, og fortsætte deres hverdag i en tryg ramme. At det rum og den mulighed bliver skabt, skal Børn og Unge-forvaltningen og det politiske niveau tage ansvaret for, og det er min klare forventning, at de tager det ansvar på sig".

Direktør i Børn og Unge Martin Østergaard siger til Politiken, at det er for tidligt at tage stilling til, om tidligere ansatte på skolen vil få mulighed for at deltage i undersøgelsen.

"Det spørgsmål vil jeg svare på, når jeg ser undersøgelsens design", siger Martin Østergaard til avisen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ