Via UC
1   30

Læreruddannelsen, som nægter at dø

I 129 år har man kunnet læse til lærer 20 kilometer fra Vestkysten, men det er længe siden, uddannelsen har været fyldt op. De studerende, som vælger Nørre Nissum, er begejstrede for stedet, og det vil uddannelseslederen udnytte. Hun ser muligheder i nye politiske toner.

12 ansøgere. Vi gentager: Blot 12 ansøgere.

Det kom ikke bag på uddannelsesleder Majbritt Breum Nielsen, at ganske få af årets ansøgere til lærerstudiet i sommer havde Via i Nørre Nissum som førsteprioritet. For tallet var næsten identisk med 2020. Dengang lå det på 14.

UDSIGT TIL NY LÆRERUDDANNELSE OG UDFLYTNING AF STUDIEPLADSER

En udviklingsgruppe nedsat i november sidste år af daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (Social-demokratiet) har netop præsenteret sine forslag til, hvordan læreruddannelsen kan styrkes.

Forslagene bliver startskuddet til politiske forhandlinger om uddannelsen, som sidst blev ændret i 2013.

Ministeren havde ikke på forhånd konkluderet, om ændringerne skal ske i form af en ny bekendtgørelse eller en egentlig reform, fortalte hun til folkeskolen.dk for knap et år siden. Men det lå klart, at udviklingsgruppen skulle fokusere på tre områder:

· Styrket praktik og praksissamarbejde

· Øget studieintensitet, større faglig progression samt bedre fastholdelse og rekruttering

· Stærkere vidensgrundlag for læreruddannelsen.

For en måned siden gik tre af udviklingsgruppens medlemmer ud i et fælles opråb om, at det vil koste mere end i dag at gøre læreruddannelsen bedre.

"Hvis vi på professionshøjskolerne skal være i stand til at udbyde en væsentlig bedre læreruddannelse, vil det koste omkring 200 millioner kroner ekstra om året. Ellers kan vi ikke give de studerende mere undervisning og skabe en bedre kobling mellem folkeskolen og uddannelsen. Det kan ikke lade sig gøre", sagde næstformand i Danske Professionshøjskolers rektorkollegium Camilla Wang til folkeskolen.dk.

Står det til Danmarks Lærerforening (DLF), skal en del af de 2,5 milliarder kroner, som regeringen vil investere årligt i kvaliteten i uddannelser, netop gå til læreruddannelsen.

"Regeringen vil flytte velfærdsuddannelser ud af de store byer, men vi mangler ikke studiepladser. Vi mangler studerende", konstaterer Majbritt Breum Nielsen tørt. Alligevel ser hun muligheder i planerne. Det vender vi tilbage til.

En spredning af studiepladserne vil føre til flere små uddannelsessteder, så hvordan driver man en uddannelse med blot 12 studerende på en årgang? Svaret er, at de 12 ansøgere med Nørre Nissum som førsteprioritet ikke er alene. I alt har Via budt velkommen til 12 lærerstuderende i Nørre Nissum og 26 på den uddannelsesstation, læreruddannelsen har inde i Holstebro.

Artiklen fortsætter under banneret

Dertil kommer 33, som læser via nettet, fortæller lektor og studievejleder Bente Moesgaard.

"I alt har vi 71 bachelorstuderende på første årgang. Samtidig har vi 30 nye netstuderende på merituddannelsen og 31 enkeltfagsstuderende, som typisk er lærere, der læser et linjefag ved siden af deres job. Det er en væsentlig del af vores virke at efteruddanne lærere i et bredt bælte hen over Jylland".

Der er dog stadig et stykke op til de 180 studerende, som Nørre Nissum har plads til på en årgang.

"Vi skal have 90-100 matrikelstuderende på tværs af de fire årgange for at sikre kvaliteten og for at kunne udbyde stort set alle undervisningsfag. Og det har vi", fastslår Bente Moesgaard.

Og så må studievejlederen regne tilbage til 2003 på spørgsmålet om, hvornår læreruddannelsen i Nørre Nissum sidst var tæt på at være fyldt op.

Engagement og fællesskab på tværs

Første år følger studerende med dagligt fremmøde undervisningen i lærernes grundfaglighed på den matrikel, de er tilknyttet. I dansk og matematik samles de i Holstebro, så her må de studerende fra Nørre Nissum flytte sig de 27 kilometer, der er mellem de to byer. Til gengæld må dem i Holstebro tage turen den modsatte vej for at lære at undervise i engelsk.

Det er en del af studiemiljøet, at de studerende hjælper hinanden praktisk og logistisk, oplever Mie Rathkjen fra syvende semester. Hun er matrikelstuderende i Holstebro, hvor hun også bor.

"Jeg kommer oprindeligt fra Husby 30 kilometer vest for Holstebro og er vant til, at i Vestjylland skal vi køre til alting. Jeg har dog ikke bil, så jeg kører med andre studerende. Det tager en halv time, og undervejs snakker vi om undervisningen og vores fritid".

Mie Rathkjen er i Nørre Nissum en-to gange om ugen og kan mærke forskel på de to matrikler.

"På campus i Holstebro er vi én blandt ni Via-uddannelser, så vi holder os meget i vores klasse. Her i Nørre Nissum går vi ture sammen i pauserne og spiser i kantinen, hvor vi falder i snak på tværs af hold og årgange. Det er mere intimt, og det giver tryghed. Vi møder også underviserne på en anden måde. Jeg har hørt fra større uddannelsessteder, at man bare er et nummer til forelæsningerne, mens vores undervisere interesserer sig for os og ved, hvad vi hedder".

Mie Rathkjen (7. semester) er matrikelstuderende i Holstebro.

Hvor andre unge søger mod landets større byer, har den 27-årige lærer in spe tænkt sig at blive i det vestjyske.

FLERE SKAL LÆSE TIL LÆRER UDEN FOR DE STORE BYER

I foråret indgik alle Folketingets partier på nær Radikale Venstre en aftale om, at der frem mod 2030 skal oprettes 1.000 nye uddannelsespladser uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg, ligesom man vil flytte yderligere omkring 1.000 eksisterende pladser ud fra de fire største byer.

Aftalen indeholder også en ambition om, at 60 procent af uddannelsespladserne på de fire store velfærdsuddannelser - lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver - på sigt skal ligge uden for de største byer.

Det er partiernes intention, at udflytningen af velfærdsuddannelserne involverer både uddannelser, der har få eller ingen ledige pladser, og uddannelser med ledige pladser.

Aftalen betyder, at regeringens planer om at oprette læreruddannelser i henholdsvis Svendborg og Hillerød ser ud til at blive en realitet.

"Jeg skal ikke bo i en større by end Holstebro, så hvis jeg havde været nødt til at flytte til Aarhus for at læse til lærer, havde jeg valgt en anden uddannelse", fastslår Mie Rathkjen og forestiller sig en fremtid på mellemtrinet på en skole i Holstebro eller på en lokal gymnastikefterskole.

32-årige Lea Slot bor i hus med mand og børn i Aulum 40 kilometer fra Nørre Nissum. Hun er uddannet farmakon og går nu på 8. semester på den netbaserede læreruddannelse. Hun lovpriser fleksibiliteten ved at læse online.

"Med børn i daginstitution vil det være langt for mig at køre 40 kilometer hver vej. Men jeg vil ikke være foruden indkaldelserne af os netstuderende til Nørre Nissum hver tredje-fjerde uge. Det fysiske fremmøde giver noget fagligt med gruppearbejde og betyder, at jeg får et studieliv, hvor jeg derhjemme læser selv og kun taler med min gruppe og min vejleder", siger hun og roser underviserne.

"De er vant til at have netstuderende, så når vi spørger om noget, får vi hurtigt svar. De ved, at vi har brug for at kunne komme videre", siger Lea Slot.

Samlæsning giver god dynamik

Med enkelte undtagelser tilbyder Nørre Nissum alle undervisningsfag. Populære fag som historie, samfundsfag og kristendom kører hvert år, mens andre oprettes hvert andet år. For at få det til at hænge sammen læser forskellige årgange sammen. Det samme gør matrikel- og netstuderende.

"Det giver en god dynamik, at vi er forskellige steder i studiet og i livet. Selv om de matrikelstuderende kender hinanden bedre, føler jeg mig ikke udenfor. Til vores indkald sover jeg af og til på kollegiet, fordi her er så hyggeligt. Vi har bålhus, sheltere, boldbaner, idrætshaller, svømmehal og store grønne områder, og fordi vi er et mindre studiested, tager vi måske mere ejerskab for, at vi har noget at samles om ved siden af undervisningen", siger Lea Slot.

Lea Slot (8. semester) følger den netbaserede uddannelse og er som onlinestuderende kun i Nørre Nissum en gang om måneden. 

Den vestjyske læreruddannelse arbejder tæt sammen med lærere i grundskolen, så de studerende kan afprøve undervisningsforløb, de udvikler i den teoretiske undervisning. Dermed adskiller Nørre Nissum sig fra andre uddannelsessteder, fremhæver Majbritt Breum Nielsen.

"Når lærerstuderende brokker sig over, at de har for lidt praktisk undervisning, skyldes det, at de ikke har sat sig ind i, hvordan studiet foregår på det sted, de har valgt. Hos os er det forankret i studieordningen, at vi knytter vores undervisere og studerende sammen med lærere og klasser i grundskolen, så det afhænger ikke af tilfældige relationer. På den måde skaber vi en naturlig vekselvirkning mellem teori og praktisk viden og færdigheder. Det er sådan en læreruddannelse, vores studerende vil have", siger uddannelseslederen.

Orienteringen mod praksis er en af grundene til, at Signe Sofie Fog Michaelsen er flyttet fra Herning til kollegiet i Nørre Nissum.

"Når der ikke er ret meget praktik på læreruddannelsen, er det fedt, at der er koblet praksis på den teoretiske undervisning", siger den 20-årige studerende, der læser på første semester.

Signe Sofie Fog Michaelsen (1. semester) har valgt Nørre Nissum på grund af koblingen mellem teori og praksis.

Hun kan godt glæde sig, mener Lea Slot og Mie Rathkjen.

"Når vi ikke har mere end tre gange seks ugers praktik, er det godt at få erfaring med at lære fra sig på andre tidspunkter. Det gør mig mere tryg i forhold til at skulle undervise", siger Mie Rathkjen, som i et specialiseringsmodul i svømning har kørt et undervisningsforløb over seks uger med elever fra Nørre Nissum i læreruddannelsens svømmehal.

Lea Slot har været med til at undervise en 4. klasse i Lemvig i gys- og gruhistorier. Først gav de studerende eleverne en ramme at skrive i. Derefter fik eleverne skriftlig feedback om, hvad de skulle forbedre til næste gang.

"Da vi var ude for at høre eleverne læse deres historier op, gik det op for os, at teori og virkelighed ikke altid stemmer overens. Nogle elever havde ikke fået ændret deres historier, mens andre gik vildt op i det. Vi oplevede niveauforskel blandt eleverne", fortæller Lea Slot.

Alternativ til byens bohemeliv

Uddannelseslederen ønsker sig ikke 500 lærerstuderende om året, men hun erkender, at hun er nødt til at tiltrække flere, hvis læreruddannelsen i Nørre Nissum og Holstebro skal hænge sammen.

"Unge, som flytter til Aarhus og København, vælger byen til, hvor vi skal vise, hvad de kan komme til hos os, så de kan træffe et oplyst valg. Vores vægge emmer af læring, men de unge skal vide, at de skal komme til Nørre Nissum, hvis de vil arbejde med gabet mellem teori og praksis. Den promovering er dybt nødvendig", siger Majbritt Breum Nielsen.

Læreruddannelsen i Nr. Nissum kom i klemme, da seminarierne blev nedlagt og professionshøjskolerne dannet i 2007, mener Bente Moesgaard.

"Det betød, at læreruddannelsen blev præsenteret som én uddannelse, hvilket giver et billede af, at det er ligegyldigt, hvor man tager den. Vi har brug for at skille os ud, for det har ikke været kendt, at man kan læse til lærer 20 kilometer fra Vestkysten", siger studievejlederen og tilføjer, at man skal have respekt for, at unges valg af uddannelse også handler om identitet og om at udvikle sig som menneske.

"Man bliver præget af atmosfæren på uddannelsesstedet, og man skal ikke underkende den dannelse, der ligger i, at alle kender hinanden hos os. Andre har fordele af stordrift, men man er nødt til at investere i mangfoldighed, og vi er et reelt alternativ til bohemelivet i storbyen", siger Bente Moesgaard.

Det handler om at gå på to ben, supplerer Majbritt Breum Nielsen:

"Vi skal tiltrække flere studerende fra vores kommuner, så vi kan blive ved med at levere lærere til dem, og vi skal være et tilbud til dem, som søger et alternativ til de store steder eller vil uddanne sig målrettet. Vi har et kompetent lærerkollegium med eksperter i blandt andet udeskolepædagogik og ordblindeundervisning, så vi tror på, at vi kan udvikle vores tilbud og tiltrække flere studerende".

Med afsæt i erfaringerne fra et specialiseringsmodul i efterskolepædagogik og stedets tradition for at dyrke fællesskaber er undervisere og ledelse i gang med at udvikle en profillinje til studerende, som vil være efterskolelærere, og det er en god ide, mener Signe Sofie Fog Michaelsen fra 1. semester.

Hun er draget af både efterskolepædagogik og ordblindeundervisning.

"Jeg er selv ordblind og vil gerne hjælpe andre ordblinde", siger hun og forestiller sig et job på en jysk ordblindeefterskole.

De politiske planer om udflytning af studiepladser og om en ny læreruddannelse får Majbritt Breum til at vejre morgenluft. For det kan betyde, både at hver enkelt uddannelsesudbyder igen får mulighed for at profilere sig, og at der investeres i læreruddannelsen.

"Med drøftelserne om et Danmark i bedre balance er det politiske fokus ved at vende. Men vi kan ikke skubbe de unge bestemte steder hen. Vi skal tiltrække dem, og den opgave kan vi ikke klare alene, for vi er oppe mod faldende ungdomsårgange. Derfor må kommunerne i vores område profilere sig, så unge får lyst til at være her", siger Majbritt Breum Nielsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
460 andre er allerede tilmeldt