Uddannelsesvejledning
1   15

Hvem skal bestemme vores uddannelse?

Politikerne forsøger at få unge til at vælge erhvervsuddannelser. Men eleverne fra Tibberupskolen er ved at være trætte af at få erhvervsskolen ”stoppet ned i halsen”. De vil gerne selv vælge, hvad de skal – med lidt hjælp fra mor.

"De siger altid, at der slet ikke er nogen lektier på erhvervsskolerne. Det virker, som om de prøver at bruge det som lokkemad".

"Ja, der er ret irriterende, at de hele tiden prøver at stoppe det ned i halsen på én, når man ved, at man ikke skal på erhvervsskole".

Ellen og Klara fra 9.c på udskolingsskolen Tibberupskolen er sammen med deres klasse til uddannelsesdage på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Messen hedder "Grøn omstilling - dit uddannelsesvalg" og stiller skarpt på de job, eleverne kan få efter erhvervsuddannelserne eller en videregående uddannelse med fokus på naturvidenskab eller teknologi.

Artiklen fortsætter under banneret

DET SØGTE ELEVERNE I 2021

I 2021 søgte 20 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse ind på en erhvervsuddannelse. 32 procent af dem valgte at starte på EUX, hvor de i sidste ende får både et svendebrev og en studentereksamen.

De gymnasiale uddannelser er klart det mest populære valg blandt eleverne. 58 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse har søgt om at starte på STX, 21 procent vil på HHX, og ti procent har søgt HTX.

Kilde: Undervisningsministeriet

Uddannelsesdagen er en ud af mange aktiviteter, hvor eleverne fra Tibberupskolen er blevet præsenteret for erhvervsuddannelserne. Skiftende regeringer har nemlig forsøgt at få flere elever til at starte på en erhvervsskole, da man i fremtiden kommer til at mangle faglært arbejdskraft.

En prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at der kommer til at mangle 99.000 faglærte i Danmark i 2030.

Derfor satte man i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen i 2015 et politisk mål om, at en tredjedel af de unge skal starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen i 2030.

Men der er stadig lang vej til målet. I år har kun en femtedel af eleverne søgt om optagelse på en erhvervsuddannelse efter sommerferien.

"Jeg synes, det er godt, at vi hører om andre uddannelser. Før 8. klasse vidste jeg ikke, at man kunne vælge andet end gymnasiet", fortæller Lukas, der gerne vil starte på EUX efter sommerferien.

"Det er også rigtigt", siger Klara.

"Jeg vidste heller ikke, at der var noget, der hed HTX".

Mor ved, hvad der passer mig

Ud over de erhvervsfaglige uddannelser har uddannelsesdagen også fokus på uddannelser inden for naturvidenskab og teknologi - også kaldet Stem-uddannelser. Her forventer man, at Danmark i 2028 kommer til at mangle mere end 10.000 mennesker uddannet som for eksempel ingeniør eller laborant.

Derfor oprettede Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet i 2018 Teknologipagten. Teknologipagten skal være med til at sørge for, at der om ti år er uddannet 20 procent flere med Stem-kompetencer.

En af dem, der overvejer at tage sådan en uddannelse, er Gustav fra 9.c på Tibberupskolen.

"Jeg har altid interesseret mig for computere og teknologi. Og så er min storebror også gået den vej. Han har været rigtig god til at fortælle mig om, hvordan det er", siger han.

I 2019 undersøgte Danmarks Evalueringsinstitut, hvad der påvirker eleverne i 9. klasse til at vælge, hvilken ungdomsuddannelse de skal starte på. Rapporten konkluderede, at "hovedparten af de unge oplever, at de selv har ansvaret for deres uddannelsesvalg, og at valget er en beslutning, kun de selv kan træffe".

Samtidig fortalte Danmarks Evalueringsinstitut, at både familien, skolen og vennerne kan påvirke de unges uddannelsesvalg. Især forældrene bliver fremhævet som vigtige i samtalen om uddannelse, fordi de kender den unges personlighed, interesser og faglige kompetencer.

Mikkeline fra 9.c har talt med sine forældre om, hvad hun skal i fremtiden. Det er dog mest hendes mor, som er god til at komme med vejledning, fortæller hun.

"Min far er økonom og siger nogle gange, at det kan jeg jo også bare blive. Men det vil jeg ikke. Der er min mor bedre til at lytte. Da jeg fortalte, at jeg måske gerne vil være dyrlæge, sagde hun, at det også ville passe godt til mig", fortæller hun.

Gymnasiet er automatvalget

Linn Bertram og Maj Brit Have er uddannelsesvejledere i Helsingør Kommune og har begge kontor på Tibberupskolen. Her arbejder de sammen med både eleverne og deres forældre for at finde frem til, hvilken ungdomsuddannelse der passer til den enkelte elev.

"Vi har et rigtig godt samarbejde, men vi udfordrer også familierne. Her, hvor vi har mange fra resursestærke hjem, bliver gymnasiet hurtigt det automatiske valg. Det kan også sagtens være det rigtige, men eleven skal vide, at der også er andre muligheder", siger Linn Bertram.

"Derfor har vi mange aktiviteter, hvor eleverne oplever uddannelserne. I forhold til erhvervsuddannelserne er vi blandt andet til uddannelsesdage og har rollemodeller på besøg i klasserne. Især rollemodellerne plejer at være en succes. Vi havde engang en procesoperatør på besøg i en klasse - og samme år valgte to elever at uddanne sig til procesoperatører efter sommerferien", siger hun.

"Men det kan være svært i den alder at vælge noget andet end alle de andre", siger Maj Brit Have.

I Helsingør Kommune søgte 15,5 procent en erhvervsuddannelse i 2021. Selvom det stadig er under landsgennemsnittet, er det væsentlig flere end i 2020, hvor kun 12,8 procent af de unge i kommunen ville starte på en erhvervsskole.

Behov for individuel samtale

Med erhvervsuddannelsesreformen i 2015 blev den individuelle uddannelsesvejledning for elever i folkeskolen begrænset. I dag er det kun de elever, der bliver erklæret ikkeuddannelsesparate, der kan få en individuel samtale med en uddannelsesvejleder.

Noget tyder dog på, at der er ved at ske en ændring i holdningen til, at det kun er en lille del af eleverne, der kan få en individuel samtale.

For nylig kunne folkeskolen.dk/uu fortælle, at Enhedslisten går ind for, at alle elever igen bliver tilbudt en samtale med en uddannelsesvejleder, og at flere kommuner allerede prioriterer at finde midlerne til at tilbyde alle afgangselever individuel vejledning.

En af de kommuner er Helsingør Kommune. Her bruger Linn Bertram og Maj Brit Have deres flekspulje på at have samtaler med så mange elever som muligt. En samtale kan nemlig være et rigtigt godt værktøj til at åbne elevernes øjne for andre veje end gymnasiet.

"Hvis vi skal forsøge at få dem til at interessere sig for erhvervsuddannelserne og Stem-fagene, bliver vi nødt til at kunne tale med dem en til en", supplerer Linn Bertram.

"Selv om man er erklæret uddannelsesparat, kan det sagtens være, at man ikke er valgparat. Vi har mange elever, som politikerne ikke mener vi skal tale med, som er forvirrede og gerne vil tale med en professionel vejleder om deres tanker", fortsætter hun.

Maj Brit Have tror dog også på, at man bliver nødt til at ændre den måde, som ungdomsuddannelserne er bygget op på:

"Eleverne i Norge kan for eksempel efter to år på erhvervsskolen vælge, om de vil i praktik eller tage en studentereksamen. Deres uddannelsessystem er mindre firkantet end vores, og det tiltrækker flere til erhvervsuddannelserne".

Eleverne skal turde tøve

Ellen fra 9.c på Tibberupskolen er glad for, at hun fik chancen for at vende sine tanker med en uddannelsesvejleder.

"Linn var rigtig god at tale med. Vi snakkede om, hvilke interesser jeg har, og så gav hun mig nogle muligheder, jeg kunne kigge på", siger hun. Samtalen har hjulpet Ellen med at beslutte, at hun vil søge ind på Frederiksborg Gymnasium.

"Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg vil, og der synes jeg, at gymnasiet giver mig flere valgmuligheder fremover", siger hun.

Ligesom andre af hendes klassekammerater synes hun, at det godt kan være et "stresspunkt", at man først får vejledning om sine uddannelsesmuligheder i 8. klasse. Men det er uddannelsesvejlederne Linn Bertram og Maj Brit Have ikke så bekymrede for.

"Når vi taler med eleverne, arbejder vi også på, at de skal turde tøve og være forvirrede i løbet af udskolingsårene. Vi skal nok stille og roligt klæde dem på til at kende sig selv og finde ud af, hvad de vil. Vi bruger også meget tid på at fortælle eleverne, at de ikke nødvendigvis behøver at gå den lige vej gennem uddannelsessystemet", siger Maj Brit Have.

"Der er ikke nogen af os, der er tilhængere af, at man skal skynde sig videre. Vi vil gerne give de unge tid og ro til at udvikle sig på alle parametre. De skal holde helt enormt mange år på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi have hele mennesker ud af det her", siger Linn Bertram.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
507 andre er allerede tilmeldt