Teknologiforståelse
2   9

Sådan vil professionshøjskole undervise i fag, der ikke eksisterer i folkeskolen endnu

Allerede inden der er taget stilling til forsøgsfaget teknologiforståelses fremtid, går Københavns Professionshøjskole i gang med at uddanne de første lærere til at undervise i det. Målet er bl.a. at dække de blinde pletter i det nuværende faghæfte.

Det treårige forsøg med at sætte teknologiforståelse som faglighed på skoleskemaet er slut.

29 ud af de 46 forsøgsskoler har valgt at fortsætte på hver deres måde, og alle venter nu på, at politikerne tager stilling til, om og hvordan teknologiforståelse skal udrulles på alle landets folkeskoler.

Fra Københavns Professionshøjskole har der længe lydt opfordringer til at udvikle teknologiforståelse som en faglighed på læreruddannelserne, inden fagligheden sættes på skemaet i folkeskolen.

Og nu har professionshøjskolen fået lov at lave sit eget forsøg med teknologiforståelse. De lærerstuderende, der starter på deres andet år nu, vil få teknologiforståelse som en af valgmulighederne, når de skal vælge de undervisningsfag, som de skal læse fra foråret 2022.

Artiklen fortsætter under banneret

I debatten om teknologiforståelse har erfaringerne fra indførelsen af natur/teknik i 1994 ofte været fremhævet. Først to år senere kunne lærerstuderende vælge faget. I dag er natur/teknologi fortsat et af de fag, hvor færrest lærere har formel undervisningskompetence.

Og udfordringen er endnu større, når vi snakker om teknologiforståelse, understreger institutchef Lis Madsen fra Københavns Professionshøjskole.

"Natur/teknologi skulle dækkes af eksisterende fagligheder, her er vi på endnu mere ukendt grund, fordi det er et nyt fag, der trækker fra flere forskellige videnskabsområder. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt et fagområde med en selvstændig faglig identitet, som teknologiforståelse i alle fag kan forankres i", siger hun til folkeskolen.dk/it.

Har haft teknologitoning længe

Men hvordan uddanner man så lærere i at undervise i et fag, der endnu ikke eksisterer i folkeskolen, og som der fortsat er uenighed om, hvordan skal se ud?

Lektor Lise Dissing Møller er en af dem, der både har været med til at lave indholdet til modulet, og som skal undervise på det til foråret.

Hun understreger, at Københavns Professionshøjskole igennem længere tid har gjort sig erfaringer med undervisning, der bygger på noget af samme tankegods som teknologiforståelsesfaget, blandt andet i uddannelses'toningen' Future Classroom Teacher, hvor der arbejdes med teknologiforståelse ind i de eksisterende fag dansk og engelsk.

"Så vi har fra læreruddannelsens side - nogle vil mene for en gangs skyld - forsøgt at have en samtidighed med udviklingen i grundskolen", siger hun.

Forsøgsfaget teknologiforståelse er bygget op omkring fire kompetenceområder: Teknologisk myndiggørelse, digital design og designprocesser, computationel tankegang samt teknologisk handleevne.

Samme kompetenceområder vil gå igen i Københavns Professionshøjskoles forsøgsmodul på læreruddannelsen.

Men målet er også at have fokus på og at udvikle nogle kompetencer hos lærerne, som man skal have, uanset hvordan faget kommer til at se ud i sidste ende, påpeger Lise Dissing Møller.

"Der er et professionsfagligt dobbeltblik, som vi er forpligtede på. Det handler om at finde en selvforståelse i den professionsfaglige teknologiforståelse, som spejler sig i grundskolen, som nødvendigvis skal være vores endemål. Men som samtidig også peger ind i nogle metakompetencer, man skal have som professionel udøver af lærergerningen", siger hun og tilføjer:

"Vi kan ikke bare skrive et fag frem uden at tænke pædagogik og didaktik også. Hvad betyder det for eleverne i folkeskolen, når vi smider denne her teknologi på bordet? Hvad betyder det for læreren? For tilrettelæggelse, deltagelse og relation?"

Skal oversætte datalogi til didaktik

Ved en høring for nylig på Christiansborg var budskabet fra de to professorer, der har skrevet målene for forsøgsfaget teknologiforståelse, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen, at det haster med at få teknologiforståelse på skoleskemaet, fordi teknologi bliver en større og større faktor i børn og unges liv.

Men også at der er brug for at "skynde sig langsomt", fordi det er en ny faglighed, der skal opbygges på alle niveauer af uddannelsessystemet.

"Universiteterne skal finde ud af, hvad det er for en faglighed, man skal udforske, og professionshøjskolerne skal finde ud af, hvordan man kan didaktisere over den faglighed", lød det fra Ole Sejer Iversen.

Og det er netop den øvelse, Københavns Professionshøjskole tager hul på med forsøget, pointerer Lise Dissing Møller.

"Tager man faghæftet i EMU'en, står der lige nu for eksempel ingenting om, hvad teknologi gør ved relationerne i et klasserum eller mellem eleverne i et børneliv. Det blinde punkt skal vi træde ind i og forstå. Og der har vi heldigvis allerede en del praksis at stå på", siger hun og tilføjer:

"Vi har været meget nøjeregnende i forhold til at være spidse på det eksisterende fagsprog, der er skrevet frem i undervisningsvejledningen til folkeskolen. Vi er nødt til at acceptere, at der er et fagindhold, vi skal annektere, forstå og nuancere. Men samtidig skal vi også lægge de blinde punkter til, som vi synes, der er i hæftet".

Særligt datalogien udfordrer lærerne

I evalueringen af forsøget i folkeskolen fremgår det, at især computationel tænkning for nuværende udfordrer lærerne. Har I i vægtningen af faget taget højde for, at det særligt er de datalogiske kompetencer, der mangler ude i folkeskolen?

"Selvfølgelig! Det er også noget af det, vi arbejdede med at kompetenceudvikle i forvejen. I den forstand er vi udmærket klar over, på hvilke områder vi traditonelt set kommer til kort, og vi dermed har brug for at styrke og udvikle vores viden omkring", siger Lise Dissing Møller.

Lektoren understreger, at det nuværende faghæfte primært er skrevet af mennesker med datalogisk og designorienteret faglighed, men at der netop mangler pædagogiske og didaktiske anvisninger samt grundlæggende forståelse for progression og differentiering.

"Uanset hvad skal det indhold kalibreres pædagogisk og didaktisk. Når man står ude i sin klasse og gerne vil lære eleverne computationel tankegang og machine learning, men samtidig lade eleverne udvikle og skabe æstetisk med udgangspunkt i deres livsverden, så kan det godt være, at vi skal omkring at skabe vores egne chatbots", siger Lise Dissing Møller og tilføjer:

"Den slags konkretiserringer er der ikke givet anvisninger til i faghæftet. Vi har som lærere brug for den præcision, når vi udvikler praksisviden. Så vi må i gang med at undervise, hvis vi vil vide mere".

Det overordnede mål med forsøget på Københavns Professionshøjskole er at få udfoldet de fire hovedområder i faget i en dybere underviserfaglighed, understreger Lis Madsen.

"Uanset hvordan det lander i folkeskolen, er ambitionen, at vi skal kunne sende nogle lærere ud, der kan gå foran. Selv hvis det skulle ende med at, at teknologiforståelse "kun" bliver integreret i eksisterende fag, er der brug for nogle fyrtårne, der kan drive den udvikling på folkeskolerne. Det er det, vi gerne vil sætte fokus på", siger hun og tilføjer:

"Samtidig klæder vi os selv på til at skulle igennem en tilsvarende proces på læreruddannelsen. Afhængigt af hvad der sker i folkeskolen, vil det formodentlig blive et undervisningsfag i den nye læreruddannelse, der er under udvikling, og/eller et element i alle fag. Der har vi også brug for som læreruddannelse af få udviklet og afprøvet den faglighed på forhånd".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.042 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
460 andre er allerede tilmeldt