Fravær
4   16

Bekymrende skolefravær: Lærere peger på hjemmene - hjemmene peger på skolen

Det er først og fremmest forhold i hjemmet og hos eleven selv, klasselærerne peger på som årsager til elevers bekymrende fravær. Det er en af konklusionerne i en rapport, som Børns Vilkår og Egmont Fonden står bag.

Undersøgelsen 'Håndtering af bekymrende fravær i folkeskolen' bygger på 861 klasselæreres svar på en række spørgsmål om bekymrende skolefravær.

I svarene tegner der sig et billede af, at mange lærere ser elevens personlige forhold eller udfordringer i hjemmet som udslagsgivende faktorer, mens sociale udfordringer i klassen rangerer lavere. I undersøgelsen svarer en af de adspurgte lærere:

Artiklen fortsætter under banneret

"Min erfaring siger mig, at det er ikke klassens trivsel, den er gal med, når der er bekymrende fravær. Jeg vil sige at 80 pct. af de gange, jeg har stødt på bekymrende fravær, så er det hjemmet, den er gal med".

Skolens tomme stole

For et år siden publicerede Børns Vilkår og Egmont Fonden undersøgelsen 'Skolens tomme stole', hvor de, med baggrund i samtaler på BørneTelefonen samt interview med børn og unge, belyste fraværet fra børnenes vinkel. I undersøgelsen pegede flere børn med et bekymrende fravær på problemer i skolen som årsag til deres fravær. Rapporten viste også en klar sammenhæng mellem højt skolefravær og mistrivsel i skolen.

LÆRERNE HAR SVÆRT VED AT FÅ HJÆLP

  • 49 % af lærerne oplever i mindre grad eller slet ikke, at de har mulighed for at yde tilstrækkelig støtte og hjælp til elever med bekymrende fravær
  • 64 % svarer, at de mangler tid til at tage hånd om den enkelte elevs trivsel
  • 77 % oplever lange svartider på faglig hjælp udefra - fx PPR og socialrådgivere

Børns vilkår/Egmontfonden på basis af svar fra 851 lærere med klasselærerfunktion

Modsætningsforholdet mellem svarene i den nye rapport og 'Skolens tomme stole' fra sidste år får direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, til at spærre øjnene op:

"Når jeg sætter lærernes svar i den nye rapport ved siden af vores tidligere undersøgelse, hvor vi talte med hjemmene og børnene selv, giver det et billede af, at hjemmene peger på skolen og skolen peger på hjemmene, så vi må finde en måde at komme videre derfra. Særligt hvis børnene sidder midt imellem, og man glemmer at spørge dem, mens de voksne peger", siger han og tilføjer, at skolen er afgørende for at få sat processerne i gang. Det er skolens ansatte, der bør sætte sig for bordenden, når fraværsproblemet skal løses.

Manglende tid til præventive indsatser

Over halvdelen af lærerne i den nye rapport melder, at de ikke oplever at have tid nok til at tage hånd om elever med et bekymrende fravær. En lærer skriver blandt andet:

"Jeg ønsker mig mere tid til at tage mig af de enkelte børn, lave særlige undervisningsmaterialer, elevsamtaler og ikke så lange og indviklede procedurer, når man skal have hjælp."

Rasmus Kjeldahl medgiver, at det kræver tid at sætte sig ned med en elev og få spurgt ind til alle de omkringliggende årsager, der kan være til elevens høje fravær. Han mener, at fraværsproblematikker bør løses i et samarbejde med ledelsen, når en lærer oplever, at tiden løber fra indsatsen:

"Jeg hæfter mig ved, at en stor andel af lærerne siger, at de føler, de mangler tid til at tage sig af børn med fraværsproblemer. Derfor er vores opfordring, at man i samarbejde med sin skoleledelse finder ud af en model, hvor man får prioriteret tiden til det".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ