PD-projekt Matematik
1   43

PD: Hvad skal vi, når talblindhedstesten kommer?

Når den nye, store test er færdig, vil matematikvejlederne blive bombarderet med spørgsmål om, hvordan elever, der bliver testet talblinde, skal hjælpes, siger Helle Hillebrandt, der undersøger både problemer og muligheder

Ved hjælp af talblindhedstesten vil vi snart kunne finde frem til de 1-2 procent elever på 4. årgang, der har meget svært ved tal og beregninger, selvom de er på niveau med deres klassekammerater i andre færdigheder, skriver Helle Hillebrandt Møller i sit diplomprojekt fra professionshøjskolen Via UC.

Når det sker, forudser hun, at matematikvejlederne bliver udfordret med spørgsmål om, hvad vi gør med de elever, der bliver testet talblinde.

"Vi er så vant til, at når elever bliver testet ordblinde, så træder der automatisk et maskineri i gang om vejledning af elev, lærere og forældre", siger hun.

"Hvis der er samme forventninger til, at talblinde elever bliver mødt af en lignende hjælpepakke, så forudser jeg en udfordring i at finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe disse elever".

Artiklen fortsætter under banneret

I projektet undersøger Helle Hillebrandt derfor, hvordan hun som matematikvejleder bedst vejleder elever, forældre og kollegaer, når en elev bliver diagnosticeret talblind.

"Hvordan kan den foreliggende talblindhedstest fungere i praksis, og hvordan kan jeg som matematikvejleder vejlede elever, lærere og forældre, når en elev testes talblind", spørger hun i projektets problemformulering.

To forklaringer

Ifølge Markus Björnström er der hovedsageligt to slags forklaringer på, hvad der er årsagen til talblindhed, og de tager begge udgangspunkt i, hvordan hjernen bearbejder tal og cifre.

"Björnströms første forklaringsmodel bygger på, at mange funktioner i hjernen skal spille sammen, for at man er i stand til at regne. Her tænkes der på arbejdshukommelse, sproglig evne, visuel og rumlig evne, opmærksomhed samt koncentration. Hvis flere af disse tankefunktioner svigter, kan følgen ifølge Björnström blive en nedsættelse af regnefærdigheder, som kan betegnes som talblindhed. Arbejdshukommelse er hjernens evne til at fastholde, bearbejde og anvende informationer. Har man en snæver arbejdshukommelse, har man ofte vanskeligheder med hovedregning, da man hurtigt glemmer en del af opgaven og må begynde forfra. Herudover sænker en begrænset arbejdshukommelse ofte arbejdstempoet og gør det vanskeligere at lagre taldata", refererer Helle Hillebrandt.

En god tale- og skriftsproglig forståelse er indgangen til alle typer teoretisk læring, siger Björnström.

"Talord, cifre og mange af matematikkens grundlæggende begreber kommer hurtigt på plads hos elever med normale sproglige færdigheder, da sproget støtter både tankerne og hukommelsen".

Elever med forsinket sprogudvikling eller ordblindhed kan derfor have brug for flere forklaringer, flere gentagelser og undervisning med et visuelt og konkret indhold i matematik.

"Mange undersøgelser viser ifølge Björnström, at der er en kobling imellem regnefærdigheder og evnen til at tolke visuel information i den forstand, at har man let ved at visualisere og tænke i billeder, så har man ofte et forspring, når der skal regnes og løses matematiske opgaver. Forskningen viser også, at mange ubevidst anvender en mental tallinje, når der skal regnes, hvilket kan være en udfordring, hvis man har vanskeligt ved at visualisere".

Det kan altså give vanskeligheder med at stille regnestykker op, hvis man har problemer med at skelne højre og venstre eller har svært ved at tolke visuel information. For matematik kræver mental udholdenhed, planlægning og koncentration, og det betyder, at mennesker med en svigtende opmærksomhed ofte har matematikvanskeligheder, refererer Helle Hildebrandt.

Björnströms anden forklaringsmodel handler om vanskeligheder med antalsopfattelse, der er en specifik og meget afgrænset del af vores tænkning.

"Antalsopfattelse indebærer, at man hurtigt og automatisk kan opfatte en vis mængde. Hvis man har en sikker antalsopfattelse, foregår optællingen af antallet af genstande i mængden lynhurtigt og uden anstrengelse. De fleste med talblindhed klarer opgaver med antalsbestemmelse, men det tager betydelig længere tid for dem. Antalsopfattelse er noget, man fødes med og forskningen har vist, hvordan børn allerede i de første leveår evner at bedømme antal samt at børn og voksne med talblindhed ofte hindres af dårlig udviklet antalsforståelse".

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

Nyt forskningsområde

I dansk matematikdidaktisk forskning er det almindeligt at henvise til teorien om, at årsager til matematikvanskeligheder hos 15-17 procent betegnes både som neurologiske, psykologiske, sociologiske og didaktiske, og det kan også ses i Undervisningsministeriets formulering om baggrunden for at skabe betingelser for målrettede indsatser i folkeskolen, fremhæver Helle Hillebrandt.

Men i det store talblindhedsprojektet, der blev sat i gang efter den politiske aftale om et faglig løft i 2013, understreges det, at projektet retter sig mod 1-2 procent af eleverne og ikke de 15-17 procent, og at talblindhed er et nyt forskningsområde, hvor der mangler international evidensbaseret forskning, fortæller Helle Hillebrandt.

"Interessen er dog tiltagende og feltet er i udvikling, men der er endnu ikke opnået international konsensus om, hvordan talblindhed afgrænses, hvordan talblindhed identificeres eller hvordan man i uddannelsessystemet bedst tilgodeser talblinde elever".

I talblindhedsprojektet vurderer man, at der er størst forskningsmæssig baggrund for at definere talblindhed smalt som en specifik neurologisk udviklingsforstyrrelse, der omfatter vanskeligheder ved at automatisere tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske færdigheder.

Ud fra denne betragtning lyder definitionen for projektets udvikling af en dansk talblindhedstest således:

"Talblindhed er en læringsudfordring, der er påvirket af en specifik neurologisk udviklingsforstyrrelse, som kan have forskellige udtryk, men som ikke primært kan forklares på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder, mangelfuld undervisning, psykologiske eller sociologiske årsager. Talblindhed omfatter vanskeligheder ved at automatisere tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske færdigheder".

Projektets definition betyder, at elevens vanskeligheder "primært er vanskeligheder med tal og regning med tal", og i talblindhedsprojektet understreges det, at man alene har sat fokus på de årsagsforklaringer på vanskeligheder i matematik, der knytter sig til neurologiske læringsudfordringer hos elever knyttet til tal og regning med tal".

Man læner sig med andre ord op ad Björnströms anden forklaringsmodel.

Talblindhedstesten er målrettet elever på 4. årgang og er udformet som et testbatteri, der er opdelt i fire dele:

1: En observationsguide, der er rettet mod 2.-4.- klasse, skal hjælpe læreren til at identificere elever med særlige kendetegn, som kan tyde på talblindhed. (Her forventes cirka 15 procent af eleverne på landsplan i 4. klasse at blive identificeret.)

2: En digital test, der skal bruges til at undersøge om de identificerede elevers vanskeligheder kan have baggrund i en specifik neurologisk udviklingsforstyrrelse. (Det forventes, at cirka hver tiende elev i 4. klasse vil blive identificeret til, at deres matematikvanskeligheder kan have en sådan baggrund)

3: En test, der gennem samtale skal undersøge om den formodede udfordring har betydning for elevens matematiklæring. (Det forventes at cirka tre procent af eleverne i 4. klasse her vil blive identificeret, så kan gå videre til del 4)

4: En generel kognitiv udredning fra PPR, der skal afgøre, om de identificerede elever har andre vanskeligheder. (Her forventes det, at omkring 1-2 procent vil blive identificeret som talblinde)

Testen undersøger kun en mindre del, men…

"At testprojektet alene har fokus på de årsagsforklaringer på læringsvanskeligheder i matematik, der knytter sig til neurologiske udfordringer hos elever knyttet til tal og regning med tal, betyder ifølge projektgruppen, at der kun er tale om en delmængde af de elever, som er i vanskeligheder i matematik, ligesom der kun er tale om en delmængde af faget matematik, som det optræder i folkeskolen", skriver Helle Hillebrandt.

I forhold til den svenske matematikdidaktiker Arne Engströms kategorier, så er det kun de neurologiske årsagsforklaringer, der falder indenfor projektets definition på talblindhed, fortæller hun.

"Jeg mener dog, at man retfærdigvis kan sige, at både de psykologiske og de didaktiske årsagsforklaringer samt i en vis udstrækning også de sociologiske årsagsforklaringer indgår som en del af testbatteriet".

Samtaletesten kan afklare, om eleven har udviklet kompenserende strategier, så de kognitive udfordringer, der blev vist i den digitale test, ikke har betydning for elevens matematiklæring. Testen kan også finde tegn på meget lavt fagligt selvværd eller angst for matematik.

'"Samtaletesten ser jeg som et forsøg på at afklare, om der skulle være nogle psykologiske eller didaktiske årsagsforklaringer på elevens læringsudfordringer i matematik.

Tilbage er så det sociologiske aspekt af Engströms opdeling af årsagsforklaringer.

"Det aspekt kan muligvis inddrages i den første del af testbatteriet, hvor det er elevens matematiklærer, der står for observationen og i sidste ende udvælgelsen af, hvilke elever der skal videre i testforløbet. Ved denne udvælgelse har matematiklæreren mulighed for at inddrage sin viden om elevernes sociologiske baggrund, men jeg vurderer, det umiddelbart kan være svært at afgøre, om årsagen til en elevs læringsudfordringer i matematik udelukkende kan baseres på en sociologisk årsagsforklaring uden videre testning", siger Helle Hillebrandt.

Når en elev ved hjælp af testbatteriet sorteres fra, fordi det vurderes, at årsagen til elevens fordringer ikke er kognitive, vil man som testlærer have indsamlet viden at bygge denne antagelse på, understreger hun.

"Det betyder, at testlæreren kan melde tilbage til elevens matematiklærer, hvad man så vurderer, der kan være forklaringen. Hvad enten årsagen vurderes til at være didaktisk, sociologisk eller psykologisk, så kan matematiklæreren og eventuelt matematikvejlederen tage udgangspunkt i dette, så støtten til eleven, der jo stadig er i matematikvanskeligheder, kan målrettes på bedste vis". 

Frederik på 23 år har store problemer

For at få indblik i et talblindt menneskes hverdag med de udfordringer, der giver, interviewede hun Frederik, der er talblind, og Frederiks far Ole.

Frederik er tidligere elev på den skole, hvor Helle Hillebrandt arbejder. De blev interviewet hver for sig, og de fortæller begge to de udfordringer, de oplever i forbindelse med Frederiks talblindhed både i og uden for skolen.

"Ud over Frederiks åbenlyse udfordringer med tal, sad jeg tilbage med en fornemmelse af, hvor vigtigt en tro på ens personlige kompetence er i en sammenhæng, hvor man er udfordret. Ole runder interviewet af med at sige: 'Jeg håber, at Frederik får en masse positive oplevelser, så han kan få sin selvtillid bygget op. Han har mødt mange nederlag på sin vej og fået mange hak i tuden i tidens løb'. Frederik giver ligeledes i sit interview udtryk for, at han ofte har været i tvivl om, hvad der skulle blive af ham, og hvad han egentlig kunne blive uddannet som".

Pilotprojekt på skolen

Mens Helle Hillebrandt arbejdede med sit diplomprojekt, var forskerne i gang med en pilotversion af talblindhedstesten, fortæller hun:

"På min skole har vi afprøvet den digitale test, altså del 2 i det udviklede testbatteri. I afprøvningen gennemførte ti elever fra 4. årgang den digitale test. Eleverne var udvalgt af de to 4. klassers matematiklærere ud fra de kendetegn, som er at finde på Børne- og undervisningsministeriets tjekliste om tegn på talblindhed".

Alle elever havde en positiv oplevelse med den digitale test og udtalelser som: 'Det var slet ikke så svært, som jeg havde troet', og 'det var nemt at forstå, hvad jeg skulle' indikerer, at udformningen af testen rammer målgruppen fint, vurderer hun.

Ud over at prøve den digitale test med eleverne fra 4. klasse, bad hun efter interviewet med Frederik ham gennemføre talblindhedsdemotesten, der indeholder de samme fem opgavetyper som den digitale test, men med et begrænset antal af hver opgavetype.

"Her var det interessant at observere, hvor udfordret Frederik blev af opgaverne. Han var meget usikker og brugte lang tid på at komme med et bud på løsninger af opgaverne. Han havde efterfølgende ingen anelse om, om han havde svaret rigtigt eller forkert, og han brugte særligt lang tid på mængde-opgaverne", skriver hun.

Forløbet indikerer, af Frederiks talsans ikke er udviklet, som man kunne forvente af en mand på 23 år.

"Lindenskov, Kirsted, Allerup og Lindhart påpeger, at en relativ ringe udviklet eller manglende talsans kan være årsag til talblindhed samt at det ved måling af talsansen er centralt at måle "approximate number sense" (ANS).

ANS opererer ikke med eksakte talnavne eller talsymboler og testmetoderne går ud på at sammenligne to mængders størrelser. En sådan test med sammenligning af to mængders størrelser kan være af værdi som identifikation af talblindhed, da talblindhed har sammenhæng med problemer i processering af ikke-symbolsk angivne størrelser".

Vejlederens rolle

Flere forskere peger på, at den mest sandsynlige årsag til talblindhed er en kognitiv mangel, der gør det svært at forstå grundlæggende numeriske begreber, skriver Helle Hillebrandt Møller i sin projektkonklusion.

"Det er især mængdebegrebet, der er udfordret, og det særlige er, at det er en mangel, der er uafhængig af andre evner. Den viser sig ved helt grundlæggende talbehandling, mængdeopfattelse og vanskeligheder ved sammenligning af tal".

Det omtalte talblindhedsprojektet blev sat i gang efter at politikerne i 2013 aftalte, at der skulle ske "et fagligt løft af folkeskolen".

Formålet er gennem udvikling af test for talblindhed og af en pædagogisk vejledning at bidrage til, at alle børn deltager i matematikundervisning, der giver bedst muligt udbytte, engagement og faglig selvtillid.

"Projektets definition af talblindhed indbefatter, at elevens læringsvanskeligheder primært er vanskeligheder med tal og regning med tal og der er alene sat fokus på de årsagsforklaringer på læringsvanskeligheder i matematik, der knytter sig til neurologiske læringsudfordringer.

Når man gennem testen har diagnosticeret en elev med talblindhed, står man tilbage med opgaven om, hvordan denne elev hjælpes bedst muligt.

Som et forsøg på at angive mulige opfølgende faglige, pædagogiske og didaktiske tiltag, som kan forbedre læringssituationen for talblinde elever, har projektgruppen bag talblindhedsprojektet på baggrund af forskningsbaserede resultater om indsatser samt på baggrund af egne erfaringer udviklet en pædagogisk vejledning om forebyggelse og opfølgning.

I denne pædagogiske vejledning bliver anbefalinger vedrørende inkluderende overvejelser, særlige undervisningsprincipper, særligt indhold i undervisningen for de talblinde elever, brug af hjælpemidler, værktøjer og konkrete materialer, særlige indsatser samt samarbejdspartnere behandlet", refererer Helle Hillebrandt.

For at testen kan fungere, ser hun det som sin rolle som matematikvejleder "at informere matematikkolleger på skolen om talblindhed og talblindhedstesten samt at være primus motor på afvikling af testen, hvor samarbejde med matematiklærere, PPR samt elevernes forældre skal have særlig opmærksomhed ud over selvfølgelig de elever, der er i matematikvanskeligheder", skriver hun og fremhæver, at matematikvejlederrollen også "indbefatter overvejelser om efterfølgende indsats i et inkluderende fællesskab, det faglige indhold og hjælpemidler, muligheden for særlig indsats samt anbefalinger til både elever, matematiklærere og forældre. Talblindhedstesten kan også fungere som opmærksomhedsskabende redskab, der sætter fokus på de elever, der er i matematikvanskeligheder, hvad enten deres udfordringer skyldes talblindhed eller ej".

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.244 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.514 andre er allerede tilmeldt