Forskning It
0   14

Forskningsprojekt skal undersøge, om måden at vise data om elever påvirker lærernes undervisning

Der har de seneste år været stigende fokus på, hvordan lærerne anvender data. Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan måden, data vises på i digitale læremidler, påvirker lærernes praksis.

Når en klasse har arbejdet med et digitalt læremiddel, er der i stigende grad lettilgængelig data til rådighed for lærerne, som viser, hvordan eleverne har klaret sig.

Men selvom der under overskriften 'data literacy' er meget fokus på at klæde lærerne på til at forstå, hvad data kan bruges til, så er der knap så meget bevågenhed omkring, hvordan den måde, data grafisk præsenteres for lærerne, påvirker deres syn på eleverne og undervisningen.

Sådan lyder det fra lektor ved DPU Helene Ratner, der netop har fået en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge, hvordan data om eleverne bliver visualiseret i digitale læremidler - og hvad det betyder for lærernes formative og summative evalueringer.

Helene Ratner starter med et konkret eksempel: I forbindelse med folkeskolereformen blev der tilføjet en ny måde at få visualiseret resultaterne i nationale test.

Artiklen fortsætter under banneret

I stedet for at få en klasses resultater placeret i forhold til det nationale gennemsnit, kan en lærer nu få vist dens progression i forhold til egne tidligere resultater.

Med progressionsvisningen fremhæves elevers udvikling - og derfor betyder det mindre, om man ligger på den rigtige side af gennemsnittet.

Det er et godt eksempel på, at det ikke er ligegyldigt, hvilken sammenhæng elevens data vises i, understreger lektoren.

"Handler læring om at ligge på den rigtige side af gennemsnittet? Eller handler det om selv at bevæge sig? Handler det om der, hvor man er, eller hvor man er på vej hen? Det gør en stor forskel, hvilken data man udvælger, og hvordan man vælger at vise den", siger hun.

Et spadestik dybere i lærernes data literacy

På trods af at man i flere år har snakket om lærernes 'data literacy' - altså evne til at fortolke og anvende data - findes der ganske lidt viden om, hvordan det påvirker praksis, at man i højere og højere grad bruger datavisualiseringer til at understøtte professionelle skøn og beslutninger, fortæller hun.

"Der er en tro på, at man ved at arbejde mere systematisk med data af forskellig art kan forbedre undervisningen og trivslen for eleverne. Der taler man meget om, at lærerne skal have forståelse for, hvad data er for en størrelse. Hvad den kan og ikke kan, og hvordan man bedst analyserer og bruger data i egen praksis", siger Helene Ratner.

"Men det er vigtigt at forstå, at visualiseringen af den data ikke bare er en neutral repræsentation af data. Der er truffet en lang række beslutninger om, hvilke data der skal med, og hvordan de her data skal vises. De er udtryk for, at der allerede er lavet noget af analyse- og fortolkningsarbejdet på vegne af læreren".

Helene Ratner understreger, at datavisualiseringene er lavet for at lette arbejdet for lærerne med hurtige og tilgængelige overbliksvisninger over, hvordan elever har klaret sig. Jo mere simple og letfortolkelige visninger, jo lettere er det for læreren at gå til. Men det sker på bekostning af den pædagogiske kompleksitet.

"Inden for forskningen skelner man typisk mellem to typer visualiseringer: Dem, der opfordrer brugeren til at være mere udforskende, og dem, der leverer facit - og måske endda handleanvisninger", siger hun.

Retter opmærksomheden et bestemt sted hen

Derfor er det vigtigt, at lærerne er klædt på til at forstå, at der allerede inden, de får præsenteret data, er foretaget valg på deres vegne - på godt og ondt, understreger Helene Ratner.

Både hvad angår hvilken data, der er fravalgt, men altså også hvordan den valgte data i sidste ende visualiseres.

"Datavisualiseringer kan være meget magtfulde i forhold til at rette brugerens opmærksomhed et bestemt sted hen. Et godt eksempel er den klassiske inddeling af elever i rød, gul eller grøn. Den typiske reaktion vil være at handle på dem, der er røde. Den røde farve kan altså være meget magtfuld i forhold til, hvor læreren retter sin opmærksomhed hen", siger Helene Ratner og peger på to problemstillinger:

"Nogle af eleverne havde måske været gule, hvis grænseværdierne havde været bare en smule anderledes. Typisk vil læremidlet, der producerer data til visualiseringen, desuden ikke dække et helt fag, og det kan jo være, at eleven er dygtig i de elementer af faget, som ikke trænes eller testes i et læremiddel", siger hun.

Helene Ratner fremhæver igen eksemplet med at vurdere en elev i forhold til gennemsnittet eller egen progression. Her kan en elev, der ligger over gennemsnittet, men ikke rykker sig fagligt, fremstå som grøn eller rød, alt efter hvad man fokuserer på. Det samme kan en elev, der ligger under gennemsnittet, men rykker sig.

"Der er altså nogle værdier indlejret i visualiseringerne i forhold til, hvad det vil sige at præstere godt. Og også hvordan læring bliver synlig som enten at eleven kan det, man forventer, eller på mere komplicerede måder", siger lektoren.

Vil undersøge hvad visning af data siger om synet på læring

I projektet skal Helene Ratner lave en kortlægning af datavisualiseringer i digitale læremidler til udskolingen for at finde ud af, hvilke der er hyppigst forekommende.

"For 20 år siden ville man sandsynligvis få mange forskellige svar, hvis man spurgte lærerne, hvordan man konkret ser læring hos en elev. Det gør vi nok også i dag - men læring bliver i stigende grad et fænomen, som bliver synligt på en skærm, og eleverne bliver en slags datasubjekter, der visualiseres, bedømmes og sammenlignes ", siger hun.

"Derfor er jeg interesseret i at finde ud af, hvilke visningsformer, der er de mest hyppige. For der kan man have en formodning om, at de har stor indflydelse på, hvordan vi i dag får øje på og 'ser' elevers læring".

Desuden vil Helene Ratner undersøge, i hvor høj grad datavisualiseringerne også automatiserer bedømmelse - og måske sågar kommer med anbefalinger til, hvad læreren herefter skal gøre.

Dette er vigtigt at undersøge i forhold til aktuelle diskussioner om, hvad det vil sige at være en professionel lærer i et samfund præget af stigende digitalisering, dataficering og en øget brug af kunstig intelligens, understreger hun.

Endelig skal der tilknyttes en ph.d.-studerende, der skal undersøge, hvordan lærerne bruger og handler på datavisualiseringerne i praksis.

At visualiseringerne har magt over, hvor brugerens opmærksomhed rettes hen, er velbeskrevet i forskningen. At de også er determinerende - altså fører til bestemte handlingerne hos lærerne - tvivler Helene Ratner mere på.

"Men vi ved ikke i dag, hvilken indflydelse visualiseringerne reelt har i praksis. Så der skal laves et feltarbejde, der skal undersøge, hvordan lærerne interagerer med datavisualiseringerne i praksis, når de skal lave både deres formative og summative evalueringer. Altså hvordan de bliver brugt til løbende at udvikle undervisningen, og når den endelige bedømmelse skal laves", opremser Helene Ratner og uddyber:

"Hvilke datavisualiseringer trækker de på? Hvordan fortolker de dem? Og i hvor høj grad suppleres datavisualiseringer med observationer, erfaring, viden og andre  data?"

Helene Ratner håber, at det endelige resultat af forskningsprojektet kan hjælpe både læremiddelproducenter og lærere.

For læremiddelproducenterne vil det være interessant at vide, både om visualiseringerne bliver brugt, men også hvis de bliver brugt på en måde, der ikke er tilsigtet, mener hun.

Hvad lærerne angår, håber lektoren, at en større forståelse for forskellige typer datavisualiseringers muligheder og begrænsninger kan kvalificere anvendelsen af dem.

"Jeg anser ikke kritik og anvendelse som modsatrettede størrelser. Tværtimod. Jo mere oplyst man er om, hvad værktøjer kan og ikke kan bruges til, jo bedre bliver man til at bruge dem. Når man er klar over, at datavisninger også er fortolkninger med deres egne begrænsninger, er der masser af ting, man kan bruge de fortolkninger til som professionel underviser", siger Helene Ratner.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.042 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
729 andre er allerede tilmeldt