Forskning Nationale test
0   10

Læreres holdninger påvirker ikke deres brug af test – det gør til gengæld deres fag

Lærerne har brug for mere viden om, hvordan de skal bruge testene, siger fire forskere. Hvis politikerne ønsker, at et komplekst redskab som de nationale test skal kunne bruges som evalueringsværktøj i folkeskolen, skal de tage højde for, at lærernes viden, fag og erfaring påvirker deres brug af testene.

Test er blevet en fast bestanddel af de fleste undervisningspraksisser i de vestlige lande (Biesta, 2011) og har fået større betydning for ikke bare evaluering, men også tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse (Kelly, Andreasen, Kousholt, McNess & Ydesen, 2017). Det er også tilfældet med de danske nationale test. Derfor er det afgørende, at lærerne har indsigt i, hvordan resultaterne fra testene skal forstås.

Men brug af data kræver opbygning af kompetencer hos lærerne - såkaldt »data literacy« (Datnow & Park, 2017). Antagelsen i denne artikel er, at der er brug for en tilsvarende »nationale test literacy«, hvis resultaterne af de nationale test skal anvendes på meningsfulde måder. Behovet for data literacy ses for eksempel i den aktuelle uenighed blandt forskere om, hvordan og i hvilket omfang resultaterne af nationale test kan og bør anvendes til pædagogiske formål. Det er derfor ikke nogen let opgave for lærere at afgøre, hvordan de nationale test kan og bør lede til ændret undervisning.

Artiklen fortsætter under banneret

HOVEDPOINTER FRA FORSKNINGEN

1 De naturvidenskabelige lærere har flere korrekte svar.

2 Jo bedre testforståelse, desto større brug.

3 Anciennitet har betydning for testforståelse.

4 Jo mere testerfaring, desto større testforståelse.

5 Holdningen til testen har ikke betydning for testforståelse.

Lærernes fag og erfaring har betydning

Vores analyse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af Bundsgaard og Puck (2016) om læreres brug af resultaterne fra de nationale test, deres holdninger til testen og deres faktuelle viden om, hvordan den kan anvendes. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder besvarelser fra 768 danske folkeskolelærere. På baggrund af datasættet udvalgte vi en række spørgsmål, der gør det muligt at sammenholde lærernes viden om, anvendelse af og holdninger til de nationale test, hvilket ikke tidligere er blevet undersøgt.

Vi har identificeret forskellige karakteristika ved de lærere, der gennemsnitligt har flere eller færre korrekte svar på faktuelle spørgsmål om udlægningen af resultaterne fra nationale test. De faktuelle spørgsmål i spørgeskemaet var opdelt i to dele. I første del skulle respondenterne forholde sig til ét spørgsmål om, hvordan resultaterne fortolkes. Her var angivet fem svarmuligheder, hvoraf én angav, at respondenten ikke kendte svaret. Kun en af de øvrige fire svarmuligheder er korrekt.

I anden del af vidensspørgsmålene skulle lærerne angive, hvorvidt fem udsagn enten var korrekte eller forkerte, eller om de ikke kendte svaret. Denne del rummer således fem svar fra hver lærer.

På baggrund af besvarelserne opsummerede vi antallet af korrekte svar, så den enkelte respondent kunne få op til seks korrekte svar, hvis vedkommende havde valgt det korrekte udsagn i første del og svaret korrekt på de efterfølgende fem udsagn. I gennemsnit havde lærerne 2,17 korrekte svar. Vi foretog dernæst en regressionsanalyse af sammenhængen mellem antallet af korrekte svar og en række udvalgte faktorer. De inkluderede forklarende faktorer i vores analyse er udvalgt af to hensyn, dels indgår fem faktorer angående lærernes anvendelse af og holdninger til de nationale test, der er udarbejdet på samme vis som Bundsgaard og Puck (2016), dels har vi valgt tre baggrundsforhold (undervisningsfag, anciennitet og testerfaring), da vi havde en antagelse om, at disse faktorer kunne have betydning for lærernes viden om udlægningen af de nationale test.

Det er dog ikke muligt at fastslå en kausal sammenhæng ved hjælp af denne analyseform. De centrale pointer kan ses herunder:

• Jo bedre testforståelse, desto større brug. Lærere, der bruger testen formativt, har gennemsnitligt flere korrekte svar på spørgsmål om, hvordan resultaterne af testen skal forstås. Dette resultat er ikke umiddelbart overraskende, da det understøtter, at jo mere man som lærer forstår, hvordan testen måler, og hvordan man kan sammenligne resultaterne, jo mere anvendes de af læreren.

• Naturfagslærere har flere korrekte svar. Lærere, der underviser i humanistiske fag, har gennemsnitligt færre korrekte svar end dem, der underviser i naturfag. Dette resultat er umiddelbart overraskende, men kan dog hænge sammen med den uddannelsesmæssige baggrund, naturfaglige lærere har, da de nationale test er en kompleks matematisk teknologi.

• Anciennitet har betydning for testforståelse. Lærere med flere års erfaring som lærere har flere korrekte svar end deres lærerkolleger med færre års erfaring. Dette resultat kunne indikere, at kendskabet til den korrekte udlægning af de nationale testresultater hænger sammen med andre former for viden og kompetencer, der opnås med erfaringen som lærer.

• Jo mere testerfaring, desto større forståelse. Antallet af korrekte svar og lærernes testerfaring er positivt korreleret. Således har lærere, der har haft flere klasser til nationale test, i gennemsnit flere korrekte svar på de faktuelle spørgsmål. En sandsynlig forklaring er, at jo oftere lærere bruger de nationale test, jo mere sætter de sig ind i dem, deres udsigelseskraft, og hvordan resultaterne kan anvendes.

• Holdninger har ikke betydning for forståelse. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem lærernes holdninger til de nationale test og antallet af korrekte svar. Dette resultat er umiddelbart positivt, da det viser, at læreres viden om de nationale test ikke er påvirket af deres holdninger til testen. Det betyder, at man altså ikke kan få lærere til at vide mere om testen ved at få dem til at holde mere af den.

Mulige implikationer

PEER REVIEW LIGHT

Folkeskolen Forskning har bedt to ph.d.-studerende, en lektor og en adjunkt om at skrive en artikel om deres forskningsprojekt, som de tidligere har formidlet i tidsskriftet »Studier i læreruddannelse og -profession«. Desuden har vi bedt en ledende forsker på området om at læse artiklen igennem og bedømme, om det holder videnskabeligt, og om det bidrager med noget nyt til feltet.

Vi kalder konceptet peer review light, fordi der ikke er tale om peer review efter de regler, som gælder for forskning, men om en model, der har lånt elementer herfra.

Forskeren har bedt om uddybninger af metoden, som er skrevet ind, og konkluderer derudover: »Ideen om at lave en reanalyse på data fra tidligere undersøgelse med henblik på at påpege forskelle, der relaterer sig til forskelle i lærerkarakteristika i form af erfaring, holdninger og fag, er ganske spændende og relevant. Der er således tale om et selvstændigt og originalt bidrag til debatten om lærernes brug af de nationale test i Danmark. De overordnede resultater synes plausible, men alene på baggrund af teksten kan den videnskabelige kvalitet ikke bedømmes endeligt«.

Professor i pædagogik Gert Biesta (2011) fremhæver, at det øgede fokus på test har gjort lærere »accountable« snarere end »responsible« for kvaliteten af deres undervisning. De nationale test kan i den forstand ses som udtryk for, at læreres arbejde underlægges revision. Her er det let at forestille sig, at lærere vil være tilbøjelige - eller føle sig forpligtede - til at ændre deres undervisning, hvis blot få elever klarer sig mindre godt. Med andre ord gør denne tendens det vanskeligt for undervisere at sidde testresultaterne overhørig. Da det imidlertid ikke ligger ligefor at afgøre testresultaternes gyldighed, samt i hvilken grad og hvordan de kan informere pædagogiske tiltag, stilles man som lærer let i en position, hvor man er forpligtet til at gøre noget - uanset om man er klædt på til at omsætte testresultaterne til meningsfulde formative tiltag eller ej.

Såfremt man fra politisk hold fastholder brugen af nationale test, er det afgørende, at lærere får tilstrækkelig viden om testene til at kunne foretage meningsfulde pædagogiske ændringer. Den summative evaluering kan potentielt give en læringsmæssig slagside, da teaching to the test og backwash-effekten kan forekomme (Yeap, 2010), så lærerne føler sig nødsaget til at undervise i de elementer, som eleverne skal testes i, selvom de vurderer, at det ikke indeholder et stort læringspotentiale.

Gode summative test egner sig godt til at sammenligne skoler, mens de derimod ikke nødvendigvis er velegnede til at understøtte formative formål (Wiliam & Black, 1996). Det modsatte gør sig gældende med formative evalueringer, der er velegnede til at støtte læreres pædagogiske og didaktiske arbejde, mens de ikke genererer resultater, der kan skabe meningsfulde sammenligningsgrundlag.

Dette peger på, at Undervisningsministeriets to ønsker om at tilgodese summative og formative formål i de samme test er modstridende eller som minimum kræver grundige overvejelser over, hvordan testen designes. Dette ville imidlertid forudsætte, at lærerne besidder en grundlæggende forståelse af, hvordan resultaterne fra de nationale test skal udlægges. Denne ambition ville indebære et omfattende kendskab til statistiske metoder og adaptive testformer, hvilket hidtil ikke har været et særskilt prioriteret mål fra politisk hold.

Jonas Dreyøe skriver ph.d. om matematikkens didaktik og educational data science, særligt med henblik på teknologi, ved Center for Digital Uddannelse på Institut for Naturfagenes Didaktik og Institut for Datalogi på Københavns Universitet.

Ph.d. Jonathan Jagd Hav Hermansen forsker i ledelse og forvaltning af velfærds­institutioner med særligt fokus på betydningen af brugen af data og evalueringer i praksis ved Institut for Forskning og Udvikling ved Ledelse, Organisation og Forvaltning på Københavns Professionshøjskole.

Ph.d. Andreas Lindenskov Tamborg ­forsker i digital uddannelse særligt med henblik på implementeringsforskning og matematikkens didaktik ved Center for Digital Uddannelse på Institut for Natur­fagenes Didaktik og Institut for Datalogi på Københavns Universitet.

Sanne Lisborg skriver ph.d. om ­ virtuelle simuleringer og databrug i skolen ved Forskningsgruppen for Teknoantropologi på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

De har på tværs af deres fire forskningsområder sammen foretaget en ny undersøgelse af en tidligere undersøgelse, »Nationale test: Danske lærere og skolelederes brug, holdninger og viden«, foretaget af professor Jeppe Bundsgaard og Morten Puck. Den ny undersøgelse viser, at læreres forståelse af testresultaterne hænger sammen med faktorer som fag, testerfaring og anciennitet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ