ADHD
0   14

Tager ind på 17 kanaler

Lærer Pernille Williams er gået på deltid efter at have været sygemeldt med stress. ”Jeg har søgt hjælp mange gange, men systemet mente, at jeg var for velfungerende til at få støtte”. Hun fik sin ADHD-diagnose for to år siden – og det var en lettelse.

Pernille Williams passer helt til undertitlen på en ny bog om ADHD hos piger og kvinder - "Fra dygtig pige til udbrændt kvinde". Hun blev udredt i 2019, og det var en lettelse for hende at finde ud af, at der var en årsag til, at hun var stresset og oplevede, at hjernen var på overarbejde hele tiden.

"Jeg tager ind på 17 kanaler, og det er jo overvældende", siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Hun er lærer på Blåhøj Skole tæt på Brande, hvor hun bor med sin mand og to børn. Hun har linjefag i matematik, musik, kristendom og madkundskab og er rigtig glad for lærerjobbet. Hun har også taget en uddannelse som AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel). I dag arbejder Pernille Williams 20 timer om ugen - hun er for egen regning gået på deltid - på Blåhøj Skole, hvor hun har arbejdet i seks år.

Som barn var Pernille Williams dygtig i skolen, fik høje karakterer, snakkede meget og havde altid en mening om alt.

"Jeg sagde gerne min mening højt, og det har tidligere givet mig problemer, fordi jeg altid ville lufte min mening. Med alderen har jeg lært at holde mund nogle gange".

Hun har altid haft en del venner, havde det især godt med drengene, var på musikefterskole og kunne lide at være aktiv og kreativ. Men hun har altid haft følelsen af ikke helt at høre til.

For velfungerende til at få hjælp

I gymnasiet fik hun stadig gode karakterer, men var ikke længere den meget dygtige elev, fordi det kneb med at læse så meget, som man skulle. Når hun læser, kører det ofte i ring for hende. Det er lettere for hende at koncentrere sig med lydbøger.

TRE TYPER ADHD

Diagnosesystemet beskriver tre forskellige typer af ADHD:

• ADHD kombineret type - forstyrrelser af såvel opmærksomheden som aktiviteten og impulskontrollen.

• ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden - kaldes ofte ADD.

• ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet.

"Jeg havde lyst til at blive jurist, men det ville aldrig gå med alle de lovtunge bøger. Så jeg søgte ind til politiet efter gymnasiet. Det lignede jura lidt, tænkte jeg. Men jeg er ikke så høj, så jeg risikerede at blive sorteret fra undervejs. Jeg arbejdede som pædagogmedhjælper på en Steiner-skole og arbejdede med handicappede, og så valgte jeg at søge ind på Aarhus Seminarium for at blive lærer".

Hun skiftede senere til læreruddannelsen i Jelling, fordi hun flyttede til Vejle. I den forbindelse valgte hun at tage et år om, fordi studieordningerne var så forskellige.

"Det gav mig noget luft. Jeg har brug for noget luft, så jeg ikke bliver kørt ned. Det gik okay, indtil jeg blev gravid. Jeg fik en fødselsdepression. Noget, jeg senere har set ofte sker for udiagnosticerede kvinder med ADHD", siger Pernille Williams.

Familien hjalp til, og hun kom ovenpå. Så meget at de besluttede at få et barn mere. Men situationen gentog sig - det var hårdt, og hun måtte ofte sygemelde sig. Hun henvendte sig til regionspsykiatrien og sagde, at hun troede, at hun havde ADHD, men fik at vide, at hun var alt for velfungerende til at kunne have den diagnose.

"Jeg har søgt hjælp mange gange og hele tiden fået at vide, at jeg var for god til at få hjælp. Eller fået tilbudt en hjælp, jeg slet ikke havde brug for".

Efter ADHD-diagnosen i 2019 valgte Pernille Williams at gå på deltid som lærer for bedre at kunne tage vare på sig selv. Hun fik en paragraf 56 - det betyder, at en person med en kronisk lidelse får legaliseret sit sygefravær, og at arbejdsgiveren får sygedagpenge fra første fraværsdag.

Vil ikke være "hende med ADHD"

"Jeg kan godt forstå, hvis man ikke ønsker at blive udredt eller at få sit barn udredt, for man styrer jo ikke selv, hvad omgivelserne tænker. Jeg har heller ikke spor lyst til at være 'hende med ADHD', for man er jo så meget andet og ønsker ikke at få frataget sine kompetencer. Men en diagnose kan altså også hjælpe både en selv og omgivelserne til at forstå alting bedre og kunne mestre det bedre", siger Pernille Williams.

Hun fortæller, at man først udreder folk, når der opstår problemer, men at det ville være bedre, hvis man blev udredt, inden man fik det rigtig dårligt.

Hun har holdt et oplæg for sine kolleger på skolen om ADHD. Om hvordan hun selv fungerer, hvordan de kan hjælpe hende, og hvad man som lærer kan se efter, hvis man oplever elever, der kunne have ADHD.

For eksempel kan en stille pige, der har svært ved at tjekke ind og deltage i undervisningen, godt have tegn på ADHD. Uroen og aktiviteten på de mange parallelle hjernebaner behøver ikke at give uro udadtil. Men den tager al energien.

I oplægget forklarer hun blandt andet forskellene på en almindelig hjerne og en ADHD-hjerne med to trækvogne med klodser - hvordan klodserne ligger i orden og sorteret på den ene trækvogn, mens den anden trækvogn er fyldt med forskellige klodser i rodede bunker, hvor man slet ikke har et overblik over, hvor den klods, man skal bruge, befinder sig. Hvor personen med ADHD ikke altid ved, hvilken klods der er bedst at bruge nu, og hvor den ligger.

Nogle af de opmærksomhedspunkter, man som lærer kan se efter, når det gælder ADHD, er manglende evne til at koncentrere sig. Men det kræver et falkeblik, fordi personer med ADHD godt kan tjekke ud, uden at man kan se det på dem.

Mange har en stærk retfærdighedsfølelse og oplever ikke at passe ind nogen steder. Mange har også tendens til at skabe drama omkring sig og til at lyve. De vil undgå skældud for enhver pris. En del er også meget konkret tænkende, og man kan opleve, at de har en anden logik end andre.

MULIGE TEGN PÅ ADHD

Der kan være flere tegn på, at en person har ADHD. Alle tegn

på lidelsen optræder ikke hos alle.

• Kan have svært ved impulskontrol.

• Kan have svært ved følelsesmæssig kontrol.

• Kan have svært ved at kunne tilpasse sig uventede situationer.

• Problemer med arbejdshukommelsen.

• Kan have svært ved at mærke sig selv.

• Kan have svært ved at planlægge og prioritere.

• Har ofte et meget lavt selvværd.

Har mange mestringsstrategier

Pernille Williams er hurtig til at aflæse et rum og en stemning, og med tiden har hun lært at stole på sin fornemmelse. Hun har opbygget en masse mestringsstrategier.

Hun oplever tydeligt, at der er flere forventninger til, at en kvinde har kontrol, end at en mand har.

"Det er mere acceptabelt, at far glemmer madkassen. Hvorimod jeg som mor skal have styr på børnenes strømper, regnbukser og sørge for, at der altid er noget grønt i madkassen. Jeg klarede mig med mine mange strategier i flere år, men da jeg fik børn, kunne strategierne ikke altid klare det længere".

Tidligere har hun ofte oplevet at køre med 540 kilometer i timen, og når hun så crashede, tog hun et par sygedage. Derefter kom hun op på 540 kilometer i timen igen. Men efterhånden er det blevet umuligt at køre på den måde. Når man tager ind på så mange kanaler, bliver man træt og overanstrengt. Og hun oplevede, at det ikke var muligt bare at tage en pause - for nu har hun familie, børn og et arbejde, der skal passes.

Første gang Pernille Williams gik ned med stress, var i efteråret 2017, og hun blev igen sygemeldt med stress i foråret 2020. Efter halvanden måned kom hun tilbage på skolen i seks timer om ugen, og så er arbejdstiden steget efterhånden. Hun har fået hjælp af en stresscoach og af medicin for ADHD.

"Det var under corona, men når man har ADHD, tænker man: 'Corona, yes, så sker der noget nyt'. Alt nyt er spændende for mig, og jeg vil gerne alt det nye, men jeg magter det ikke nødvendigvis. Der var klart for mange omvæltninger. På den anden side har tiden med corona givet mere ro på nogle områder. Der er ingen fester på skolen, som man skal deltage i, og meget har jo været aflyst, så det har givet mere ro".

Efter arbejde har Pernille Williams altid været træt og har haft behov for at hvile sig, men omkring klokken 21 vågner hun op, så det har krævet stor disciplin at komme i seng i ordentlig tid. Hun har lært at sove med ørepropper, så hun ikke vågner så let mere.

"Når jeg lægger mig ned for at sove, kan tankerne godt myldre, så jeg har brugt en del lydmeditation for at kunne sove. Jeg har fået en tyngdedyne med glaskugler i, og det har hjulpet mig meget. Også yoga er godt for mig, og i løbet af dagen mediterer jeg for at hvile mig".

Pernille Williams står frem, fordi hun gerne vil komme nogle fordomme til livs.

"Jeg har savnet nogle at spejle mig i. Nogle ligesindede. Nogle, der fungerede, men som også havde ADHD. Hvis man havde turdet stille en tidligere diagnose på mig, så kunne man måske have forhindret, at jeg gik ned med stress. Jeg har fået en viden nu, og den vil jeg bruge".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.591 andre er allerede tilmeldt