DLF
0   54

Ny bog: Fagbevægelsen - og Lærerforeningen - skal drømme stort

Fagbevægelsen skal tage ved lære af #metoo-bevægelsen og blive bedre til at mobilisere de resignerede medlemmer. Det er nogle af budskaberne i en debatbog, som udkommer i dag. Folkeskolen.dk har bedt en af forfatterne kommentere specifikt i forhold til Lærerforeningen.

"Hvis fagforeningen bliver opfattet som en slags forsikring, så kommer det nemt til at virke dumt at vælge andet end den billigste forsikring" siger Bjørn Hansen, som er direktør i den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark og en af forfatterne til bogen 'Byggesten til fremtidens fagforening' som udkommer i dag.

"Men fagbevægelsen er heldigvis meget mere end en forsikring", fortsætter han.

Artiklen fortsætter under banneret

"Fagbevægelsen har ved at forfølge langsigtede mål, som for eksempel otte timers arbejdsdagen, skabt et radikalt bedre arbejdsliv og et grundlæggende bedre samfund. DLF kan og skal arbejde for en fundamentalt bedre folkeskole - og dermed også bedre arbejdsvilkår -  hvad de gule fagforeninger aldrig kunne drømme om at bruge kræfter på. Det er langt sejt træk, og de sidste mange årtier har man været trængt i defensiven og måttet fungere i det".

Ud med det defensive 

Den defensive strategi er bare ikke tilstrækkelig, mener bogens forfattere. Deres budskab er, at fagbevægelsen skal formulere fremtidsdrømme, som er ambitiøse uden at være rene utopier. De fremtidsdrømme må gerne række meget længere frem end en overenskomstperiode, understreger Bjørn Hansen.

BYGGESTEN TIL FREMTIDENS FAGFORENING 

Bogen "Byggesten til fremtidens fagforening - Lederskab og faglige strategier i en deltagerøkonomi" er skrevet af Ane Stær Nissen, Bjørn Hansen og Rune Baastrup og udgivet af Huset DeltagerDanmark med støtte fra blandt andet Danmarks Lærerforening. 

"Det er der mange udfordringer i. Der er en gruppe medlemmer, som synes at Gordon (Ørskov Madsen, DLF's formand, red.) og tidligere Anders Bondo (Christensen, DLF's tidligere formand, red.) bare skulle sætte hårdt mod hårdt og kræve bedre forhold for medlemmerne, og at de mirakuløst ville kunne levere det i forhandlinger. Men det er ikke svaret, mener vi. Der er en dobbeltkontrakt, hvor medlemmerne skal bidrage med mere end deres kontingent, hvis de opnår store forandringer", siger han og fremhæver BUPL's kamp for minimumsnormeringer som et eksempel til efterfølgelse.

"Fagbevægelsens ledere kan ikke opnå bedre resultater uden en engageret og mobiliseret medlemsgruppe bag sig. BUPL's ledelse kunne ikke have fået gennemført minimumsnormeringer alene. Det var en svær opgave, og der skulle forventningsafstemmes mellem 'de traditionelle fagforeningsfolk' og den brede medlemsgruppe. Den opgave lykkedes de med og det var de mange pædagoger i hele landet, som sammen med forældrebevægelsen lykkedes".

Deltagerøkonomi og 'ny magt'

Grundlæggende mener Bjørn Hansen at fagbevægelsen skal omfavne elementer fra den såkaldte 'deltagerøkonomi', som er en form for markedsøkonomi, hvor den enkelte forbruger eller nogle gange borger kan opleve at få en direkte indflydelse på for eksempel de produkter, vedkommende bruger i sin dagligdag. Det kan være når Lego-fans, som udvikler byggesæt, som bliver sat i produktion, eller når folkeskolen.dk på Facebook efterlyser læsere, som vil fortælle om deres lærerliv til artikler.

"Vi ser også en offentlig sektor, som bevæger sig i retning af samskabelse og involvering af borgere, men det er slet ikke realiseret fuldt ud endnu", siger Bjørn Hansen.

"Inden for det faglige system er der også en bevægelse væk fra ideen om at man fra central hold skal regulere en helt masse ting, og det er ikke kun fra arbejdsgiverside, jeg ser den bevægelse. Ligesom lærere kan være frustrerede over, at man sidder på Christiansborg og detailregulerer idrætsundervisningen, så kan man sætte spørgsmålstegn ved om en central overenskomst kan levere svar på alt - eller om den skal blokere for at man lokalt kan udvikle skolen i fællesskab".

I bogen opererer forfatterne med begreberne 'gammel magt' og 'ny magt'. 'Gammel magt' skal forstås som den formaliserede, hierarkisk opbyggede magt, som typisk præger en fagforening, med lokalforeninger, som har en bestyrelse og så en demokratisk valgt hovedbestyrelse med formand og næstformand og så videre.

Heroverfor står det, forfatterne betegner som 'ny magt'. 'Ny magt' bygger i høj grad på at enkeltpersoner engagerer sig enkeltsager for en periode. Skoleeksemplet på, hvad 'ny magt' kan, er #metoo-bevægelsen, mener Bjørn Hansen.

"Det var en måde at deltage i debatten på, som fik enorm indflydelse uden nogensinde at have holdt en generalforsamling. Det kan fagbevægelsen lære meget af".

Meningsdannere er vejen frem 

Der er nogle af DLF's kredse, som allerede er i gang med at indarbejde elementer af deltagerøkonomi, fortæller Bjørn Hansen. For eksempel indkaldte Aalborg Lærerforening alle interesserede til et møde, da der skulle laves ændringer i dansk som andetsprog-undervisningen.

"Den traditionelle måde at gøre det på havde nok været med tillidsrepræsentanterne, men nu valgte man at inddrage alle interesserede medlemmer, uden at man behøvede at vente på den årlige generalforsamling. Det er bare et lille billede på hvordan det kan bruges".

DLF's meningsdanneruddannelse, som Bjørn Hansen selv har været med til at udvikle, er et andet eksempel.

"Der er fra politisk side en tendens til, at når der skal nedsættes arbejdsgrupper, kommissioner og så videre, så inviterer man enkeltpersoner til at deltage frem for en repræsentant for den ene eller anden organisation", siger han. "Det kan man godt kritisere, og det er efter min mening en helt relevant kritik, men jeg tror det er noget vi kommer til at se mere og mere. Mette Frederiksen - ikke statsministeren, men DLF's meningsdanner - er et godt eksempel på sådan en person, der uformelt har opbygget en stærk relation til DLF, men ikke er, eller skal være, kredsformand eller hovedstyrelsesmedlem".

Meningsdanner Mette Frederiksen er blandt andet medlem af formandskabet for Rådet for Børn Læring.

"Jeg synes, meningsdanneruddannelsen det er godt eksempel på, hvordan man skal skabe en arena, hvor man kan søge indflydelse, selv om man ikke gider det langstrakte, formelle system. Og tænk på hvor mange Mette Frederiksen'er, der findes rundt omkring på lærerværelserne. De skal selvfølgelig ikke alle sammen være med i regeringens råd og udvalg, men de kan påvirke deres ledelser og kommunalpolitikere".

De resignerede medlemmer er en udfordring

Bjørn Hansen og hans medforfattere mener ikke, den faldende organiseringsgrad i fagbevægelsen generelt handler om, at folk er blevet mindre solidariske og mere egoistiske.

"Vi tror, det i langt højere grad handler om at folk ikke oplever at de kan gøre en forskel ved at være medlem af, endsige aktiv i, deres fagforening", siger han.

DLF's medlemmer var ekstremt mobiliserede under lockouten i '13. Men de fleste stod tilbage med følelsen af at det ikke nyttede noget, alt blev alligevel som det var besluttet på forhånd…

"Sådan var det jo også. Det slag var tabt på forhånd, og hvis man skulle have haft en chance, skulle man være startet 10 år tidligere med at opbygge alliancer. Resignationen blandt medlemmer er stor udfordring for DLF i dag. Det er jo de færreste lærere, der ikke gerne vil have en bedre arbejdstidsaftale, men dem, man især hører, er den forholdsvis lille gruppe af medlemmer, som er meget utilfredse med DLF's strategi om at samarbejde med kommuner og skoleledelser om arbejdstidsaftalen. Det er jo interessant, at hvis man kigger på jeres kommentarspor på folkeskolen.dk og på sociale medier, så ville man tro, at 90 procent af medlemmerne var imod arbejdstidsaftalen og overenskomsten. Jeg vil gerne spørge DLF, om de ikke synes det er et problem, at det stort set kun er modstanderne, der deltager i debatten? Hvor er platformen for dem, som støtter den nuværende strategi - hvordan kan de aktiveres til at indfri ambitionerne i den nye overenskomst? Og til nej-siden vil jeg spørge 'Hvorfor tager I ikke al jeres energi og al jeres vrede og forbinder den med håb?'"

Skal DLF støtte sygeplejerskerne? 

I sidste uge varslede sygeplejerskerne strejke som led i deres faglige kamp for højere løn. Når de skal argumentere for, at de skal have mere i løn, peger de i høj grad på lærerne og siger, at de får mere i løn, end vi gør, på grund af en gammel tjenestemandslov, og at det ikke er retfærdigt.

Skal lærerne bakke sygeplejerskerne op og i så fald hvordan?

"DLF skal selvfølgelig varetage sine medlemmers interesser, så der er grænser for hvor langt man kan gå", siger Bjørn Hansen. "På den anden side - som DLF lærte på den hårde måde, så kan det give alvorligt bagslag, hvis det ender med at man bliver set som en aktør, der kun varetager sine egne interesser. DLF bør sige, og det oplever jeg også at de gør, at det er en vigtig samfundsopgave at rette op på en historisk uretfærdighed. Det betyder ikke, at lærerne skal have mindre i løn, men det betyder at nogle penge, som kunne komme lærerne til gode, bliver brugt til at rette op på den uretfærdighed."

Han mener, at Lærerforeningen står et godt strategisk sted i den konflikt.

"Der vil selvfølgelig være nogle medlemmer, som mener at DLF ikke skal kæmpe for sygeplejerne, men i stedet koncentrere sig om at sikre lærerne bedre vilkår. Til dem vil jeg sige 'tværtimod. Ved at vise at vi står sammen med andre, varetager vi lærernes interesser på langt sigt'".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ