Historie
0   2

Krigen i Eksjugoslavien fortsætter i historieundervisningen

Skolerne i det etnisk splittede Bosnien-Hercegovina skal ifølge loven fremme elevernes demokratiske dannelse i et flerkulturelt samfund. I praksis sker det modsatte, og lærerne forsøger at undgå de sprængfarlige emner. Det viser en ny ph.d.-afhandling, der ifølge forfatteren også er relevant uden for Balkan.

Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien er for en større og større del af befolkningen i Bosnien-Hercegovina noget, man lærer om i skolen, snarere end oplevet på egen krop. I december var det 25 år siden, krigen sluttede.

Men opdelte skoler fastholder nye generationer af kroater, serbere og bosniakker i de gamle modsætninger, og det gør forsoning efter krigen vanskelig, viser ny ph.d.-afhandling.

Bosnien-Hercegovina er nu en selvstændig stat, der består af Den Bosniakisk-Kroatiske Føderation og Republika Srpska. Det er en opdeling, der afspejler de tre grupper i landet: De muslimske bosniakker, de katolske kroater og de ortodokse serbere.

Den etniske opdeling af landet ses også i uddannelsessystemet, hvor hele 13 undervisningsministerier i dag har ansvaret for undervisningen i lokale serbiske, kroatiske og bosniakiske amter.

Artiklen fortsætter under banneret

"Skolesystemet i Bosnien-Hercegovina er et eksempel på, hvor galt det kan gå med selv de bedste intentioner: I rammeloven for undervisning, som er lavet på initiativ af det internationale samfund, lægges der vægt på at fremme elevernes demokratiske dannelse i et flerkulturelt samfund. Det er alle parter i princippet enige i", fortæller ph.d. Selma Bukovica Gundersen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om historieundervisningen i Bosnien-Hercegovina, i en pressemeddelelse.

Praksis er dog endt med at ligge langt fra intentionerne. For da den nye forfatning blev skrevet i 1995, ville man fra det internationale samfunds side også gerne sikre børns ret til at blive uddannet på deres eget sprog.

"Det fik den utilsigtede konsekvens, at det tidligere fælles uddannelsessystem blev udskiftet med et etnisk adskilt system med læreplaner og lærebøger på de nu tre officielle sprog - som dybest set er et og samme sprog", siger Selma Bucovica Gundersen.

Det betyder, at eleverne bliver præsenteret for tre fundamentalt forskellige versioner af krigen 1992-1995 i deres historieundervisning, afhængigt af om de går i en kroatisk, serbisk eller bosniakisk skole.

"På den måde kommer skolerne til at cementere de etniske og religiøse forskelle i stedet for at lægge op til samtale og dialog om den svære og følsomme fortid", siger den nyslåede ph.d.

Børnene står alene med de svære overvejelser

Selma Bukovica Gundersen har i forbindelse med afhandlingen interviewet historielærere og elever, observeret undervisningen og læst en lang række dokumenter som læreplaner, historiebøger og uddannelseslove.

Endelig har hun indsamlet og analyseret 103 essays skrevet af skoleelever, der forholder sig til deres identitet og deres viden om krigen 1992-1995:

"Jeg kan læse i teksterne, at mange børn står meget alene med svære overvejelser om krig, sorg, identitet og tilhørsforhold, som enten bliver behandlet meget ensidigt i skolen eller slet ikke berørt, siger Selma Bukovica Gundersen og uddyber:

"Den nyvalgte borgermester i Banja Luka, som er hovedstaden i den serbiske del af Bosnien-Hercegovina, er en ung mand, som bliver opfattet som fremtidens håb, en mand med potentiale til at skabe forandringer".

"Han er kun 27 år gammel og tilhører altså den generation, som jeg har skrevet om i min afhandling - generationen, der ikke har personlige erindringer om krigen 1992-1995, men som vokser op i et splittet land".

"Borgmesteren vil ikke anerkende folkedrabet i Srebrenica eller Haag-dommene, og man kan derfor godt sige, at han er et produkt af den adskillelsespolitik i skolerne, der reproducerer de etnonationale fortællinger om fortiden. Den samme adskillelsespolitik, der blev praktiseret i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, hvor 2. verdenskrig var stridspunktet".

Pressede historielærere

Situationen stiller ifølge Selma Bukovica Gundersen historielærerne over for meget store udfordringer, når de skal formidle det kontroversielle emne i klasseværelserne.

"Mange lærere forsøger helt at undgå at behandle emnet i deres timer, men erkender også, at det næppe er en holdbar eller fremtidssikker løsning. Andre lærere forsøger at navigere mellem de lokale krav om streng etnonational formidling af historien og de statslige og internationale ønsker om mangfoldighed og demokratisk samtale. Det er selvsagt ikke let, og de føler sig meget pressede", forklarer Selma Bukovica Gundersen.

"Hvis ideen er, at de kommende generationer skal kunne forene det splittede land, bliver man nødt til at finde et fælles sprog for fortiden på tværs af etniske skel og etablere en historiefortælling, som efterfølgende generationer kan blive undervist efter. For hvor længe kan en stat overleve på grundlag af et rent formelt og administrativt led mellem staten og dens borgere, men uden en fælles historie?"

Afhandlingens tema er dog, understreger Selma Bukovica Gundersen, på ingen måder unikt for Bosnien-Hercegovina.

Det er ikke kun vigtigt i efterkrigssamfund, men i alle samfund, der på forskellige måder er konfronteret med udfordringer med etnisk og religiøs diversitet - med andre ord med udfordringer om at skabe et demokrati, der inkluderer flere kulturer, og hvor flere etniske grupper og kulturer skal kunne leve fredeligt sammen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.501 andre er allerede tilmeldt