Inklusion
0   3

Kortlægning skal øge indsigten i mellemformer mellem almenskole og specialtilbud

Flere skoler og kommuner forsøger at løse udfordringen med inklusion med tilbud, som er en blanding af den almene skole og specialtilbud. Nu skal en kortlægning give overblik over, hvad der findes af såkaldte mellemformer, og hvilke potentialer de har.

Landets skoler inkluderer færre elever end i skoleårene 14/15 og 15/16. Dengang toppede den såkaldte inklusionsprocent med 95,1. Siden er den faldet og lå i skoleåret 19/20 på 94,4 procent. Det er kun 0,1 procentpoint højere, end da segregering og inklusion for alvor kom på dagsordenen i 2011.

Det viser tal fra Undervisningsministeriet. Blandt andet på den baggrund har Styrelsen for Kvalitet og Undervisning, STUK, bedt det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, om at lave en kortlægning af, hvad der findes af mellemformer, som netop er et bud på, hvordan man kan gå nye veje for at fremme en inkluderende skolegang ved at imødekomme særlige sociale og undervisningsmæssige behov hos eleverne.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi skal tilvejebringe viden om fænomenet mellemformer, som der er fokus på i både kommuner, på skoler og fra centralt hold. Vi skal først kortlægge, hvad der findes af dansk og international forskning af, hvordan man bruger og tilrettelægger mellemformer. Altså, findes der viden, som vi kan have glæde af i en dansk kontekst?", siger projektleder Nanna Lindeberg fra Vive.

Casestudier skal give indsigt i konkrete mellemformer

Derefter laver projektgruppen en kortlægning af praksis, hvor alle landets kommuner bliver spurgt om, hvilke typer af mellemformer de har.

Undersøgelsens formål

Undersøgelsen af mellemformer indgår i den evaluering af inklusion og specialpædagogisk støtte, som er en del af aftalen om kommunernes økonomi fra 2020.

Derudover er mellemformer et af syv projekter i Undervisningsministeriets udviklings- og investeringsprogram på folkeskoleområdet, hvor der udvikles, afprøves og udbredes indsatser for elever med særlige behov. Mellemformer er blandt andet valgt, fordi ekspertgruppen for inklusionseftersynet i 2015-2016 pegede på, at mellemformer giver mulighed for at skabe fleksible former for organisering mellem special- og almenundervisning.

Det overordnede formål med kortlægningen er at tilvejebringe et systematisk overblik over mellemformer. Overblikket består af tre dele:

  1. En kortlægning af eksisterende dansk og international forskning på området.
  2. En praksiskortlægning over de forskellige typer af mellemformer, som på nuværende tidspunkt er udviklet i danske kommuner og skoler, samt behov og efterspørgsel efter mellemformer.
  3. Dybdegående casestudier af udvalgte konkrete mellemformer.

"STUK ønsker et systematisk overblik: Hvor udbredt er det? Er der gode erfaringer fra danske kommuner? Kan vi blive skarpe på, hvad mellemformerne indeholder? Vi afdækker også kommunernes efterspørgsel efter mellemformer", siger Nanna Lindeberg.

Herefter laver projektgruppen casestudier, hvor den beskriver, hvad konkrete mellemformer går ud på, hvordan kommuner og skoler tilrettelægger arbejdet, og hvilke overvejelser de gør sig om deres mellemformer.

"Vi vælger casene ud fra en tanke om, at det vil være godt for flere at høre om dem", siger Nanna Lindeberg.

Som udgangspunkt findes der to typer mellemformer

Vive arbejder ud fra, at der som udgangspunkt kan være to dimensioner af mellemformer:

Det kan være elever, som både har undervisning i alment regi og i et specialiseret miljø, for eksempel i et specialtilbud eller i en form for pusterum.

En anden type er organiseringer, hvor man fremfor at visitere til et særligt segregeret tilbud et antal timer om ugen forandrer almenklassen for at fremme et inkluderende læringsmiljø. Dermed imødekommer man særlige undervisningsmæssige behov indenfor almenklassen rammer.

Det sidste er Nest-klasser et eksempel på. Her går normaltbegavede elever med autisme i klasse med elever fra skoledistriktet. Det kan lade sig gøre, fordi der netop tilføres specialpædagogiske kompetencer til klassen, samtidig med at pædagogikken tilpasses eleverne med særlige behov.

Nødvendigt at blive skarpere på, hvad mellemformer er

Nanna Lindeberg står også i spidsen for en evaluering af inklusion og inkluderende læringsmiljøer. Her laver Vive blandt andet en kvalitativ undersøgelse i udvalgte kommuner, og i den forbindelse forventer projektlederen at støde på mellemformer.

"Der vil være et vist overlap, men i undersøgelsen af mellemformer går vi i dybden med netop det begreb, og derfor ligger det i arbejdet, at vi skal definere og afgrænse, hvad vi forstår ved mellemformer. Vi kan se, at der på tværs af kommuner og skoler er forskellige forståelser af, hvad mellemformer er, og når vi skal spørge kommunerne, om de arbejder med mellemformer, skal vi kunne sige, hvilken form for praksis, vi tænker på, så vi er sikre på, at de svarer på det samme", siger Nanna Lindeberg.

Projektlederen regner med, at kortlægningen er klar i midten af næste år.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.518 andre er allerede tilmeldt