"I Nordjylland var det sindssygt vigtigt, at eleverne i 9. klasse kom i skole, fordi de skal til afgangsprøve. De må være særligt godt begavede i Københavnsområdet. For de har åbenbart ikke brug for at komme på skolen”, siger Claus Hjortdal om, at afgangseleverne også hjemsendes i de 38 kommuner.

Hjortdal med opfordring: Begynd først at sende elever tilbage fra 11. januar

Det er for uklart, hvornår de hjemsendte i 38 kommuner skal vende tilbage til deres skoler. Det frustrerer og slider på lederne, siger Claus Hjortdal og foreslår, at man venter en uge inde i januar, før man begynder at sende eleverne tilbage til skolerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne fra 5. klasse og op i 38 kommuner kan fra onsdag se frem til at slutte året af med endnu en omgang fjernundervisning.

Men det er mere usikkert, hvornår eleverne kan forvente at vende tilbage til deres klasselokaler. Det fortæller skolelederformand Claus Hjortdal, og det frustrerer skolelederne.

"Vi glæder os over, at vi får et par dage til at forberede os på at sende eleverne hjem. Men vi ved ikke, hvornår man vil gøre undervisningen normal igen. Vi har fået at vide, at der vil være en glidende overgang fra den 3. januar til den 10. januar. Men vi har ikke fået at vide, hvad de mener med det. Vi har bare fået at vide, at de vil se på smittetrykket", siger han.

38 kommuner: Onlineundervisning fra 5. klasse og op - se retningslinjerne her 

Nogle ledere har allerede 50-100 overarbejdstimer

Ifølge skolelederformanden betyder usikkerheden, at skolelederne skal bruge deres juleferie på hele tiden at følge med i smitteudviklingen.

"Skolelederne skal sidde konstant over julen, nytårsaften og 1. januar og holde øje med smittetrykket. De sender en usikkerhed til skolelederne, som i forvejen har været voldsomt meget på arbejde. Der er 50-100 timers overarbejde på mange skoler, og det får de ikke en krone for. Det er opslidende. Vi bliver nødt til at sige til regeringen, at det ikke er godt nok".

Minister vil give skoleledere lov til at aflyse valgfagsprøver

Hvorfor skal 9. klasse hjem denne gang?

Skolelederformanden undrer sig også over, at 9.- og 10.-klasseeleverne sendes hjem denne gang. For da skolerne i syv nordjyske kommuner blev bedt om at hjemsende deres elever, skulle eleverne i 9. klasse modsat nu fortsat møde op til undervisning på deres skole.

"Vi undrer os over, at vi konstant får en lille smule forandrede meldinger fra Sundhedsstyrelsen. I Nordjylland var det sindssygt vigtigt, at eleverne i 9. klasse kom i skole, fordi de skal til afgangsprøve. De må være særligt godt begavede i Københavnsområdet. For de har åbenbart ikke brug for at komme på skolen", siger han og fortsætter:

5.-8. klasse sendes hjem i syv nordjyske kommuner

"Det undrer og frustrerer os dybt, at de ændrer en smule hver gang. Det gør, at vi ikke kan forudsige, hvad der kommer til at ske, når man hele tiden laver småændringer".

Husk ekstraudgifterne

Claus Hjortdal er tilfreds med, at man ikke vælger at sende elever hjem i kommuner med et lavt smittetryk.

"Det er en fin ide, at man kigger på smittetrykket. På vores seneste bestyrelsesmøde havde to ud af seks skoleledere ikke været ramt af smitte på deres skole. Så det er meget forskelligt, hvordan det ser ud", fortæller han.

Med et øgede smittetryk minder Claus Hjortdal regeringen og KL om at huske at medregne de nye corona-udgifter, når det samlede regnskab for corona-kompensation gøres op.

"Vi håber og regner med, at man tænker på de resurser, der bliver nødvendige for at håndtere det her. Det er fx rengøring og ekstra personale til at lave holddeling".

Corona: Forbud mod blandede klasser rammer valgfag hårdt