Folkeskolereform
16   25

Minister: Vi skal ikke have kortere skoledage, men skolerne skal have mere frihed

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) var klar i spyttet under et samråd i dag om skoledagens længde. Dagene bliver ikke kortere. Ministeren pegede i stedet på, at pengene til flere lærere, erfaringerne fra det forstående frihedsforsøg og erfaringerne fra forårets corona-skole vil rykke folkeskolen i en mere positiv retning.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) var i dag indkaldt til samråd i undervisningsudvalget for at diskutere skoledagens længde og svare på, hvorfor hun ikke vil gøre skoledagen kortere for danske skoleelever.

"Når der er flere partier, der af flere omgange har været ude at sige, at vi gerne vil have forhandlinger om en kortere skoledag, når lærerne siger det, og de andre aktører siger; lad os nu komme i gang med at bruge resurserne ordentligt, hvorfor er det så, at man holder stædigt fast på ikke at gøre skoledagen kortere", lød spørgsmålet fra SF's undervisningsordfører Jacob Mark, der havde indkaldt ministeren til dagens samråd.

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisningsministeren var dog klar i spyttet.

"Jeg har sagt - og det mener jeg stadig - at den samlede undervisningstid for så vidt ligger fint, sådan som den ligger nu. Jeg går ikke ind for, at eleverne samlet set skal bruge mindre tid på skolearbejde, end de gør i dag", lød svaret fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Resursespild

Med folkeskolereformen er man ikke kommet i mål med at gøre eleverne dygtigere eller sikre dem en bedre trivsel, lød kritikken fra ordføreren fra SF.

"Eleverne er blevet dårligere i dansk og matematik, deres trivsel har ikke rykket sig, og når man spørger børnene selv, så siger de, at de sidder og hænger med hovedet til sidst på skoledagen", sagde Jacob Mark.

"Jeg mener, at vi bruger resurserne forkert. Hvis vi gjorde skoledagen en time kortere på alle klassetrin, så kunne man sænke klasseloftet til 24. Man kunne også indføre to voksne i dansk og matematik i hele indskolingen".

Pernille Rosenkrantz-Theil medgav, at man ikke er i mål med folkeskolen endnu.

"Det er klart, at de skoler i andre lande, der på relativt få skoletimer formår at løfte ungerne op på et rigtig højt fagligt niveau, de har da knækket en nød, som vi ikke har knækket".

Ministeren understregede desuden, at man har postet flere penge i folkeskolen de seneste år.

"Udgiften per elev i folkeskolen er faktisk steget hen over de seneste år".

Frihedsforsøg

Ministeren fortalte, at hun hellere diskutere mere frihed til skolerne.

"Hvis jeg skal pege på en selvstændig ting, som jeg tror bidrager til at sænke produktiviteten i den danske folkeskole, så er det, at vi styrer for meget centralt", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Og derfor er det også netop det, ministeren ønsker at teste med det forsøg, som statsminister Mette Frederiksen præsenterede ved folketingets åbning.

Men Pernille Rosenkrantz-Theil er stadig ikke klar til at give folkeskolen total frihed. Det skyldes erfaringerne fra før folkeskolereformen, lød det fra ministeren.  

"Vi oplevede, at timetallet var et spareobjekt, og at forskellen på, hvor meget undervisning man fik i løbet af sin folkeskoletid, var ekstrem stor. Jeg synes, at det er meget alvorligt, at der er helt op til et års forskel på, hvor mange timer man har haft, når man går ud af folkeskolen".

Arbejdstid og skoledagens længde

Fra Pernille Rosenkrantz-Theil lød det også, at debatten om folkeskolereformen alt for tit bliver blandet sammen med debatten om lærernes arbejdstid.

"Tingene er blevet kædet sammen, fordi de to ting skete på samme tid. Der er altså ikke en naturlig sammenhæng mellem, at fordi man har en længere skoledag, så skal lærerne også være mere på arbejde. Det er et resursespørgsmål", lød det fra ministeren.

Pernille Rosenkrantz-Theil medgav, at politikerne selv har været medvirket til den sammenkædning, "fordi historikken jo er den, den er".

"Lærernes arbejdstid afhænger altså af de resurser, man sætter af. Derfor er jeg jo også utrolig tilfreds med den aftale, som vi har indgået med hinanden og de røde partier, der netop har sat penge af til flere lærere. Det er nemlig det, der giver bedre rammer for undervisning og gør det muligt, at man på arbejdstidsdelen har acceptable forhold", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Selvom Jacob Mark gav ministeren ret i, at det er et spørgsmål om resurser, når man kigger på lærernes arbejdstid, gjorde han det klart, at han er uenig i, at der ikke er en sammenhæng med arbejdstiden og folkeskolereformen.

"Resursespørgsmålet er jo opstået af den fejl, som vi kollektivt har lavet. Nemlig, at man finansierede en skolereform med lærernes arbejdstid", lød det fra Jacob Mark.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt