DLF-kongres '20
0   19

Kongres: Krav om stemmeret til arbejdsløse

"Vil hovedstyrelsen give de arbejdsløse lov til at stemme i fremtiden?", spurgte Kjell Nilsson, Københavns Lærerforening, på Lærerforeningen's kongres. Anders Bondo henviste til, at afstemning om A20 var "en helt særlig situation".

Arbejdsløse medlemmer af Danmarks Lærerforening fik ikke lov at stemme ved urafstemningen om resultatet af periodeaftalen: Den nye arbejdstidsaftale. Afstemningen omfattede kun dem, der var i arbejde på det område, som arbejdstidsaftalen bliver gældende for

Det fik Kjell Nilsson fra Københavns Lærerforening til at på talerstolen under DLF's kongres med krav om at også arbejdsløse kan få lov at stemme.

Artiklen fortsætter under banneret

"Når de arbejdsløse ikke fik lov til at stemme, skyldes det, at hovedstyrelsen brugte sin ret til at vælge, hvem der skulle stemme. Pludselig skulle vi stemme om arbejdstidsaftalen, og hvis man var arbejdsløs lige præcis på afstemningstidspunktet, kunne man ikke deltage", sagde Kjell Nillson.

"Hvis man som arbejdsløs deltager i en afstemning, og den resulterer i en lockout, får det store konsekvenser for arbejdsløse. Det er ikke omkostningsfrit for arbejdsløse at deltage i en konflikt i forbindelse med overenskomsten, og derfor vil jeg opfordre hovedstyrelsen til at tilkendegive at man vil give de arbejdsløse lov til at stemme i fremtiden", sagde Kjell Nilsson.

Bondo-løfte fra talerstolen

Danmarks Lærerforenings afgående formand, Anders Bondo Christensen, forsikrede i en replik, at han godt kan love, at arbejdsløse kan stemme ved fremtidige overenskomstafstemninger.

"Det kan jeg godt sige her fra talerstolen, for de arbejdsløse har altid kunnet stemme ved overenskomsterne. Men her var der netop tale om en periodeforhandling, hvor det er en helt særlig situation. Derfor valgte vi i foråret i hovedstyrelsen, at det var dem, der var omfattet af aftalen, som skulle stemme. Ellers kunne alle andre, som er medlemmer af DLF, komme til at stemme om en arbejdstidsaftale, som de ikke var omfattet af. Det var et dilemma, og vi valgte altså, at det skulle være dem, som var omfattet af aftalen, som skulle stemme", sagde Anders Bondo.



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ