Lærerstuderendes Landskreds
2   35

Lærerstuderende vil have ret til at stemme om overenskomstforlig

Lærerstuderende ønsker at stemme om de overenskomster, der skaber rammerne for deres kommende arbejdsliv. De vil stille forslag om at ændre Lærerforeningens vedtægter, så også studerende får stemmeret ved fremtidige urafstemninger om overenskomster.

Lærerstuderende kan efter DLF's vedtægter ikke stemme om den arbejdstidsaftale, som KL's og lærernes forhandlere netop har indgået eller andre overenskomstforlig.

Men det burde de kunne, mener forperson for Lærerstuderendes Landskreds Rasmus Holme Nielsen.   

"Vi forholder os meget tydeligt til, at vi som lærerstuderende burde have stemmeret. Der er mange af os, der skal arbejde under den her arbejdstidsaftale, eller under andre overenskomster, to minutter efter den er blevet vedtaget", siger Ramus Holme Nielsen.

Rasmus Holme Nielsen mener, at det er uretfærdigt, at lærerstuderende ikke har indflydelse på de rammer, som bliver sat om deres fremtidige arbejdsliv.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det handler for os om, at vi ser os selv som værende en del af lærerstanden, og vi glæder os jo til at komme ud i folkeskolen og være en del af vores fagforening. Så det er ærgerligt, at vi møder en lukket dør på det her punkt", forklarer han.

Nyt forslag til kongressen

Danmarks Lærerforening afholder ordinær kongres d. 22.-23. september, og her er de lærerstuderende ved at forberede et forslag om en ændring af DLF's vedtægter.

"Vi er faktisk i gang med en proces, hvor vi til kongressen vil komme med et forslag om, at vi gerne vil have stemmeret. Vi vil have det på dagsorden til kongressen i september", siger Rasmus Holme Nielsen.

Han forklarer, at ønsket om stemmeret længe har været en del af de lærerstuderendes politik, men nu stiller de forslaget, og prøver om de ikke kan vinde opbakning til det.

"Hovedstyrelsen er jo desværre lidt skeptiske, men det afholder os ikke fra at rejse debatten, om det er ret og rimeligt at give os stemmeret. Vi vil have en demokratisk diskussion om, hvorvidt det er en god ide eller ej", siger han og fortsætter:

"Vi mener, at man har den her holdning om, at lærerstuderende ikke skal stemme, fordi det er sådan man plejer at gøre. Vi vil have en dialog, om det virkelig er den bedste vej at gå. Vi vil gerne starte en samtale om det i foreningen".  

"Hvorfor må pædagoger og sygeplejersker?"

Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening har tilkendegivet, at de ikke kan se en mening med, at lærerstuderende skal være stemmeberettiget til for eksempel arbejdstidsaftalen eller overenskomstforhandlinger.

"Jeg mener ikke, det kan være en retfærdig holdning. Det giver god mening, at pædagogerne, som er i lønnet praktik, har stemmeret, fordi aftaler påvirker dem", siger Ramus Holme Nielsen, og fortsætter:

"I sygeplejeområdet har de også stemmeret, selvom de ikke er i lønnet praktik eller i et ansættelsesforhold. Der har man besluttet, at fordi de studerende er en del af et professionelt og fagligt fælleskab, en fagforening, så er det vigtigt med stemmeret. Uagtet af at deres overenskomst ikke påvirker deres arbejdsliv endnu".

Aldrig en garanti for tilknytning til folkeskolen

Hovedstyrelsesmedlem og formand for Rødovre Lærerforening Anders Liltorp er en af dem, som ikke kan se, at det giver mening, at lærerstuderende kan stemme om overenskomstresultater.

Det handler ifølge ham om, at man ikke med sikkerhed kan vide, om de lærerstuderende får arbejde i folkeskolen og dermed bliver omfattet af de aftaler, der stemmes om:

"Det kan vi ikke vide med 100 % sikkerhed og så er det umuligt at afgøre hvem, der så med fuld ret skal stemme og hvem der ikke skal. Medlemmerne  af Lærerstuderendes Landskreds får ikke automatisk arbejde i folkeskolen. Vi ved, at en tredjedel af de færdiguddannede aldrig får ansættelse der. Så det kan vi heller ikke garantere."

Det argument er Ramus Holme Nielsen uenig i.  Han mener, at langt de fleste lærerstuderende ender ude på landets folkeskoler:

"Dem, der arbejder på skolerne nu, skriver jo ikke under på, at de kommer til at arbejde i folkeskolen de næste tre år, når de sætter deres kryds ved ja eller nej. Det vil altid være præmissen. Man kan aldrig vide, om vedkommende, der skriver under, kommer til at arbejde under den aftale i hele dens periode. Det vil man aldrig kunne garantere", siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
358 andre er allerede tilmeldt
Netværk for lærerstuderende

Vidste du, at du lige nu læser på et af Folkeskolens nye faglige netværk Lærerstuderende?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.