Halvdelen - 47 procent - af engelsklærerne i grundskolen erklærer sig 'helt enig' eller 'enig' i udsagnet 'det kan være svært at få mine elever til at tale engelsk i undervisningen', viser undersøgelsen.

Engelsklærere: Vi har sværest ved at få pigerne til at tale engelsk i timerne

Det er nemmere at få drengene end pigerne til at snakke engelsk i timerne. Det fortæller engelsklærerne i en ny, stor undersøgelse af faget.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kan være svært at få mine elever til at tale engelsk i undervisningen, er en helt almindelig oplevelse blandt lærerne i en ny stor undersøgelse.

Og selvom pigerne generelt scorer lidt højere ved den afsluttende prøve i faget, så oplever engelsklærerne, at det er nemmest at få drengene til at tale sproget i timerne. Det fremgår af undersøgelsen blandt engelsklærere i hele uddannelsessystemet. Undersøgelsen er gennemført af professionshøjskolen Via og Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Forskerne har ellers ikke spurgt lærerne direkte ind til en mulig kønsmæssig forskel. Men flere af engelsklærerne har selv peget på udfordringen i undersøgelsens kommentarfelter. Og denne forskel gør sig umiddelbart kun gældende på grundskoleniveau, fremgår det af undersøgelsen.

"Jeg oplever specielt i de senere år, at særligt pigerne ikke vil tale engelsk på klassen. Og de er ofte 'oppe imod' meget veltalende drenge, hvilket gør udfordringen endnu større for dem. Pigerne, der egentlig er trygge i klassen som et socialt rum, er 'bange for' at sige noget forkert", skriver en grundskolelærer i undersøgelsen.

Det store faglige spænd betyder ifølge en anden lærer, at det ikke giver mening at undervise hele klassen i det samme stof.

Trods det store faglige skel mellem eleverne, fremgår det, at udfordringerne ikke nødvendigvis erkendes tilstrækkeligt, fordi der er en antagelse om, at 'alle kan jo engelsk'.

Ifølge undersøgelsen skaber det nemlig et benspænd for faget, fordi det fører til en tildeling af færre ressourcer, til manglende status for faget og til manglende motivation for at gøre sit bedste blandt eleverne.

Lærer: Decideret pinligt hvis ikke alle taler engelsk

I løbet af undersøgelsen er der også engelsklærere, der forholder sig til, hvordan de ser på deres egen og andres undervisning i faget. En kalder det eksempelvis "pinligt", når vedkommende hører om engelsklærere, der har udfordringer med at få alle elever til at tale engelsk i timerne.

"Alle mine elever snakker engelsk til mig - og jeg mener alle. Jeg kører meget CL-undervisning. Jeg hører lærere siger 'det kan være svært at få mine elever til at tale engelsk i undervisningen.' Vi bor i 2020 - kom nu! Det er pinligt efter min mening, at en lærer kan sige sådan", skriver den pågældende lærer.

Omvendt er der en anden lærer, der ikke ser det store problem i, hvis eleverne ikke snakker engelsk hele tiden.

"I gruppearbejde opfordrer jeg de studerende til at tale engelsk, men det kan være svært at kontrollere - og i øvrigt mener jeg også, at det kan give fin mening, rent læringsmæssigt, at have gruppediskussioner på dansk, så længe fremlæggelser/produkter er på engelsk", skriver læreren.

Mindst samarbejde blandt grundskolelærerne

Blandt de interessante forskelle mellem svarene fra grundskolelærerne og engelsklærerne i resten af uddannelsessystemet er også, at engelsklærerne oplever dårligst mulighed for at samarbejde og sparre med andre om deres undervisning.

Når det sker, sker det typisk i fagudvalg, svarer lærerne i grundskolen. På ungdomsuddannelserne fortæller engelsklærerne, at de især samarbejder med dansk og med kulturfag (STX) og værksteder (EUX). På læreruddannelsen beretter engelskunderviserne om et samarbejde med pædagogiske fag og undervisningsfag om praktik og lærerfaglige problemstillinger.