Finanslov
9   19

Venstre kræver overblik over lærere inden tilførsel af millioner

For at kunne måle om pengene til et løft af folkeskolen rent faktisk også går til at ansætte flere lærere, kræver Venstre nu en opgørelse over antallet af fuldtidsansatte lærere i juni. "Vi skal kende status, før vi tilfører penge", siger Ellen Trane Nørby (V).

Inden staten i næste måned gør klar til et løft af folkeskolen med den første pengetilførsel på 275 millioner kroner, er det nødvendigt at gøre antallet af fuldtidsansatte lærere op.

For hvis ikke der etableres en såkaldt 'baseline' - eller udgangspunkt - over antallet af lærere inden tilførslen af de ekstra penge, vil det uvægerligt resultere i efterfølgende "pseudo-diskussioner" om, hvorvidt landets 98 kommuner rent faktisk har brugt pengene på at ansætte nye lærere, mener Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg går da ud fra, at også regeringen og støttepartierne har en interesse i at sikre, at pengene går til flere lærere. Jeg undrer mig bare over, at man ikke har fastlagt en baseline. Det mener vi faktisk er nødvendigt, for ellers kommer der bagefter den der diskussion om, hvorvidt pengene nu også er gået til lærerkræfter eller ikke er gået til lærerkræfter", siger Venstre-ordføreren til folkeskolen.dk.

Beder ministeren om svar

Hun har derfor i et spørgsmål til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bedt ministeren om at oplyse "antallet af læreruddannede omregnet i fuldtidsansatte i folkeskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt heltidsundervisnings i ungdomsskoler fra 0.-9. klasse pr. juni 2020".

Tallet kan eventuelt findes via træk fra kommunernes lønsystemer, lyder det fra Ellen Trane Nørby.

I december blev regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne enige om at give flere penge til folkeskolen, specielt med det sigte at ansætte flere lærere.

Aftalen betyder, at der i indeværende år tilføres 275 millioner kroner, 400 millioner næste år, 550 millioner i 2022 og 807 millioner i 2023 og frem.

I starten af juni nåede parterne til enighed om en model for, hvordan pengene i indeværende år skal udmøntes, så det sikres, at de ikke bare ender i slunkne kommunekasser, men også rent faktisk også bruges på flere lærere.

Aftalen indebærer bl.a., at pengene kun kan bruges på løn- og pensionsudgifter, ligesom der indføres et krav om, at kommunerne regnskabsmæssigt skal kunne dokumentere, at pengene er gået til flere lærere.

"Men jeg har også været med til at give over to milliarder til at løfte børneområdet, og når man så taler med almindelige pædagoger, så er det ikke altid sådan, at de lige føler, at de har fået to milliarder ekstra", siger Ellen Trane Nørby, som fortsætter:

"Derfor har vi en klar interesse i, at der også bliver lagt en baseline for antallet af lærere, trukket fra lønstatistikkerne i de enkelte kommuner, før vi begynder at tilføre penge - for tanken er jo, at der skal være tale om et målrettet løft af folkeskolen".

Det skal være nu

Hun understreger, at Venstre bakker op om løftet af folkeskolen.

"Det, mener vi, er væsentligt. Men det er også væsentligt, at vi får etableret den baseline nu, før man sender pengene ud - og ikke om et halvt år. Pengene sendes jo ud i juli, og vi skal kende status, inden vi tilfører penge. Med et fælles udgangspunkt kan vi altid følge med i udviklingen i antallet af lærere og undervisere i forhold til de ekstra midler, der tilføres", siger V-ordføreren.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ