Nationale test: Minister lægger op til at finde ny model til at udpege de ’ringeste’ skoler

Det vil være imod lovens ånd, hvis skoler uden udskoling kan gå fri af forligskredsens ønske om at tvinge de 20 procent med de laveste karakterer i dansk og matematik til at tage de nationale test. Sådan lød det i går fra undervisningsministeren, da lovforslaget blev førstebehandlet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der skal formentlig findes en ny model til at udpege de 20 procent skoler, der ifølge partierne har præsteret ringest i dansk og matematik. De skoler vil forligskredsen bag folkeskolereformen nemlig tvinge til fortsat at bruge de nationale test i år, mens hovedparten af landets øvrige skoler selv må bestemme, om de ønsker at teste deres elever.

Sådan lød det i går fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i folketingssalen, da Folketingets partier skulle førstebehandle lovforslaget om at gøre de nationale test frivillige i år for størstedelen af landets folkeskoler.  

Bondo: Hvorfor skal 'ringeste' skoler tvinges til de nationale test 

I det nuværende lovforslag fremgår det, at politikerne vil tvinge de skoler, der i løbet af de seneste to skoleår har præsteret det laveste samlede gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

På den måde går alle skoler uden 9. klasse fri for at kunne blive blandt de 20 procent af skoler, der tvinges til de nationale test.

Det fik blandt andre Jens Henrik Thulesen Dahl til i går at spørge undervisningsministeren, om skoler uden afgangsprøver ikke skal afholde nationale test, selv om de præsterer ringe.

"Det vil være imod lovens ånd", lød svaret undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren forsikrede herpå ordførerne om, at der skal findes en model, som kan identificere de pågældende skoler, så de også kan komme med i puljen af skoler, som skal gennemføre de nationale test i indeværende skoleår. Hvordan en sådan model kan se ud, havde hun dog ikke umiddelbart et bud på.

Bred tilfredshed blandt partier

Udover den knast viste gårsdagens førstebehandling bred tilfredshed blandt partierne med, at man er blevet enige om at give størstedelen af skolerne mulighed for selv at bestemme, om de ønsker testene i år. Fra Enhedslisten til Nye Borgerlige var partierne glade for det fremlagte lovforslag.

Professor: Intet statistisk belæg for, hvem der skal tvinges til at tage de nationale test 

Partierne havde dog forskellige begrundelser for at støtte lovforslaget: Enhedslisten, SF og Radikale var glade, fordi færre elever nu skal testes,

Konservative og Venstre var glade fordi testene ikke blev afskaffet fuldstændig.

Nye Borgerlige støtter forslaget, fordi 'et lille bitte skridt i den rigtige retning' mod at give de enkelte skoler mere frihed til at vælge om, der skal testes og i så fald hvordan, lød det fra ordfører Mette Thiesens.

Henrik Dahl fra Liberal Alliance var glad for, at lovforslaget havde fokus på de fagligt svageste elever, og DF var glad, fordi gennemførslen af test på et repræsentativt udsnit af skoler betyder, at der ikke bliver et 'hul i dataindsamlingen'.