Skole-hjem-samarbejde
0   88

Nu skal forældre lære at tale pænt

Konflikter med kritiske forældre får lærere til at køre sur i jobbet. På Lange­linieskolen i ­København har problemet fået ledelsen til at sætte fokus på kommunikationen mellem lærere og forældre. »Kulturen skal ændres«, siger formanden for skolebestyrelsen.

En tommelfingerregel på Langelinieskolen på Østerbro i København siger, at hvis lærerne får ondt i maven, når de ser, at der er kommet en mail fra nogle bestemte forældre, så skal de ikke åbne den - men sende den videre til skolens ledelse øjeblikkeligt.

Og det sker jævnligt, at lærere får ondt i maven over kommunikationen med kritiske og nedladende forældre, der sender lange vrede mails og udbeder sig tilbundsgående redegørelser om hændelser, der involverer deres barn i klassen. Således også på Langelinieskolen.

Derfor har skoleledelsen og skolebestyrelsen besluttet sig for at sætte hovedfokus på kommunikationen mellem forældrene og lærerne. Det sker, efter at tre af skolens lærere inden for det seneste år har peget på de kritiske og krævende forældre som den væsentligste årsag til, at de har valgt at forlade deres job. En af de tre lærere er Sisse Hein Thrane, som Folkeskolenbragte et interview med i blad nummer 1 i januar.

Thomas Roy Larsen, der er lærer på Langelinieskolen, fortæller, at problemet er taget til gennem de seneste år.

Artiklen fortsætter under banneret

»Tonen bliver grovere, og nogle forældre bider sig fast og har travlt med at give skyld for både det ene og det andet og det tredje, og nogle gange løber det af sporet. Sagen er jo også, at det indtil nu har været en helt overset ting i lærerjobbet. Men når vi lærere snakker indbyrdes om vores frustrationer, er det tit det her, det handler om. Og nu har vi altså mistet tre gode kolleger overvejende på den her konto det seneste år, så noget skal der gøres - for det dræner virkelig«, understreger han.

Skoleleder Kristian Borg bekræfter, at ledelsen har valgt at gøre kommunikation mellem lærere og forældre til et vigtigt fokusområde. I et skriftligt svar til Folkeskolen peger han på, at der er »nogle generelle tendenser i samfundet, i forhold til hvordan vi kommunikerer med hinanden« - og disse tendenser smitter af i kommunikationen mellem forældre og skole.

»Når medarbejdere vælger at stoppe hos os, er det noget, vi tager alvorligt. Og vi ser altid på, om der er noget, vi kunne have gjort på en anden måde. Jeg oplever ikke, at vi på skolerne er blevet mere tyndhudede, men at vi måske i højere grad er blevet opmærksomme på, hvor grænserne er, i forhold til at dialogen skal foregå på en konstruktiv måde - også når vi nogle gange taler om noget, der er svært og kompliceret. Vi skal som skole selvfølgelig altid give plads til kritik, men dialogen skal foregå på en ordentlig måde«, understreger skolelederen.

Er du vred, så vent med at skrive

Skolebestyrelsen på Langelinieskolen er helt med på, at problemet skal løses. Ifølge formanden for skolebestyrelsen, Andreas Rønne Nielsen, har skolen gennem de seneste år oplevet et ændret konfliktmønster i skole-hjem-samarbejdet.

»Det er lidt svært at få greb om, hvad det egentlig er, der sker. Men det er oplagt, at vi ser et stigende antal konflikter i den digitale kommunikation. Og vi har altså besluttet os for, at det skal være vores hovedfokus i dette skoleår - i en erkendelse af at der er behov for det. Fordi det slider. Pludselig er der nogle forældre, der synes, at de ikke bliver hørt, og så begynder de at skrive med blokbogstaver, og de skriver i et voldsomt grænseoverskridende og respektløst sprog. Det gør de, fordi de har en oplevelse af, at skolen ikke hører dem eller tager dem alvorligt. Og på den anden side er der medarbejdere, der også skal finde ud af, hvad de skal gøre - og hvornår de skal sige, at de ikke vil finde sig i mere«, siger Andreas Rønne Nielsen.

Skoleledelsen og bestyrelsen har nu vedtaget nogle grundregler for kommunikationen mellem lærere og forældre. Det omfatter blandt andet en regel om, at hvis det, man har på hjerte, fylder mere end syv linjer i en mail, så er man nødt til i stedet at aftale en telefonsnak.

Og hvis man kan mærke, at man er vred på læreren, så skal man lade være med at skrive. Enten skal man vente - eller ringe i stedet for.

»Vi skal have flyttet mere af kommunikationen over ansigt til ansigt. Umiddelbart lyder det mere tidskrævende, men jeg tror faktisk, at det vil begrænse kommunikationen, for så er det pludselig ikke så nemt. Så kræver det noget mere end bare lige at sætte sig ned og skrive en sur mail«, siger Andreas Rønne Nielsen.

Men forældrenes repræsentant på skolen erkender også, at det ikke er nok bare at vedtage nogle regler og hænge dem op på opslagstavlen.

»Det er en kulturændring, der skal ske, og det er straks sværere. Dels skal vi have nogle klare regler, dels skal medarbejderne have en klar fornemmelse af, at der er en ledelse og bestyrelse bag dem. De må ikke tro, at de står alene med de konflikter«, siger han.

Derfor har bestyrelsen på et møde tidligere indkaldt lærere, der fik mulighed for at berette om deres negative erfaringer med forældrekommunikation. Og så har Andreas Rønne Nielsen taget fat på det lange seje træk med at forsøge at skabe en ændring i kulturen.

En lang rejse

»Noget af det, der skal til, er en refleksion i hele foræl­dregruppen. Derfor har jeg i dette skoleår været ude at snakke til 20-25 forældremøder om det her tema. For at starte den her samtale. Jeg prøver at rejse samtalen med forældrene om, hvordan vi egentlig kommunikerer - og om at den digitale kommunikation kan føre til mange konflikter, hvis vi ikke tænker over, hvordan vi gør det«, siger Andreas Rønne Nielsen og fortæller, at både forældre og lærere er meget glade og positive, når han tager emnet op på forældremøder:

»Mange lærere har været rigtig glade for det, for de står jo lidt alene. Samtidig skal vi også give legitimitet til de forældre, der oplever, at andre forældre udpeger børn inde på Aula og siger, at det er også på grund af de og de møgunger. Så folk kan få sagt fra«.

Men han understreger, at der er tale om »en lang rejse«, når det handler om at få skabt en ny kultur. Derfor forventer bestyrelsesformanden også, at skolens hovedfokus i år på kommunikationen mellem forældre og lærere skal køre videre i næste skoleår.

»Da vi gik i skole, var kommunikationen mellem skole og hjem jo begrænset til sådan en lille gul kontaktbog. Det satte naturlige grænser for både hyppighed og omfang af kommunikationen. Men nu har de digitale medier gjort kommunikationen grænseløs - og så opstår konflikterne«, siger bestyrelsesformanden.

De velmenende er også belastende

EN SAG HAR SOM REGEL FLERE SIDER

For at sikre et ordentligt samarbejde mellem skole og hjem har Langelinieskolen udgivet en folder, hvor skolen blandt andet erklærer sig lydhør over for kritik, ligesom den lover en åben og positiv dialog i hverdagen. Desuden fokuseres der på ordentlig kommunikation:

»Her på skolen har vi fokus på en god dialog på Aula. Når beskedsystemet benyttes, opfordrer vi derfor til, at:

• Beskeder skrives i en anerkendende tone.

• Der ikke bruges ironi og indforståede vendinger.

• Ingen skriver i vrede.

• Beskeder holdes kortfattede og konkrete.

• Beskeder kun sendes til relevante modtagere«.

-

Også forældre, der oplever konflikter med deres barn, får gode råd med på vejen:

»For at fremme en god dialog opfordrer vi til at:

• Tage en mundtlig dialog om muligt.

• Ikke at henvende sig i vrede, men bevare en anerkendende og positiv tone.

• Huske på, at der som regel ikke er én sandhed, men flere sider af en sag. Fortæl om dit barns oplevelse af situationen, men spørg også ind til det andet barns oplevelser for at opnå den størst mulige forståelse.

• Have fokus på, hvordan I sammen kan løse problemet«.

Nu arbejder skolen målrettet på at drosle ned på omfanget af kommunikation.

»Vi forsøger at institutionalisere, at man som forældre skal kunne orientere sig fuldt ud ved at gå på Aula en gang om ugen. Ikke noget dag til dag-kommunikation - vi skal have en langsommere kommunikation«, siger Andreas Rønne Nielsen.

Men det er ikke kun de sure mails fra nedladende og kritiske forældre, der giver nye udfordringer, påpeger bestyrelsesformanden. Også de ualmindeligt velmenende forældre kan være en belastning - til trods for alle deres gode intentioner. Andreas Rønne Nielsen beretter:

»Nogle søde og aktive forældre var med til at arrangere en forældredrevet koloni hen over en weekend. Da de kom hjem søndag aften, satte de sig ned og skrev en 11 sider lang henvendelse til klasselæreren om alle mulige tanker og observationer. De forældre er jo en fantastisk resurse, men det er godt nok en svær mail at modtage for en lærer. Hvad helvede skal man stille op med den? Bare det at tage sig tid til at læse den mail, det er jo forberedelsen til en fagtime, der er røget der. Men som lærer kan man jo ikke rigtigt sige: 'Det vil jeg gerne frabede mig'. Den slags trætter også«.

Han mener, at skolens medarbejdere er nødt til at begynde at praktisere »lidt mere armslængde« tidligere i skolen, allerede fra indskolingen.

»Det føles måske ikke rart for medarbejderne, for generelt har de jo tidligt i skolen en rigtig herlig kommunikation med forældrene. De er fulde af begejstring. Men samtidig får man etableret en kommunikationspraksis, der er umulig at opretholde, når vi kommer op på mellemtrin og udskoling. Men så er der til gengæld nogle forældre, der har klare forventninger om, at 'selvfølgelig bliver der svaret på min mail med det samme'«, siger han.

Blandt lærerne på Langelinieskolen er der tilfredshed med, at skolebestyrelsen og ledelsen har lyttet til lærerne og nu har sat fokus på problematikken.

»Det fylder meget på lærerværelset og lærerne imellem, og jeg ved også, at en del af mine kolleger fortsat er udfordrede af forældrekommunikationen«, siger Thomas Roy Larsen.

Men han hæfter sig også ved, at Langelinieskolen generelt har en fornuftig og lyttende skolebestyrelse.

»Jeg håber, at de kan få resten af forældrene til at lytte - og ikke mindst tænke sig om, inden de går til tasterne«, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ