Fonde
0   12

Folkeskolemilliarden: Kommuner tager styringen for at undgå projektitis

Hvad gør man, når der pludselig er en milliard til nye initiativer i folkeskolen? Danmarks to største kommuner gik strategisk til værks for at få deres andel af pengene fra A.P. Møller Fonden.

Læringsvejledere, opkvalificering i matematik eller kursus i sang, bevægelse og læring er bare en brøkdel af det, som landets folkeskolelærere har deltaget i, siden A.P. Møller Fonden gav sine første bevillinger fra folkeskolemilliarden i 2014.

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen Anne Vang kalder det glædeligt, når fonde som A.P. Møller Fonden vælger at finansiere nye, gode initiativer i folkeskolen. Men kommunerne skal også sikre sig, at de ikke bliver blindt tiltrukket af fondsfesten.

Artiklen fortsætter under banneret

»Fondene vil typisk gerne finansiere nye tiltag, men er ofte ikke interesserede i allerede eksisterende projekter.  Derfor er det både et politisk og et administrativt ansvar i kommunerne at lade være med at søge fondsmidler, hvis kommunen og skolerne allerede har mange bolde i luften«, siger Anne Vang.

Aarhus: Et projekt er nok

For når en hel milliard kroner pludselig bliver givet til landets folkeskoler, er der rigtig mange, der gerne vil starte nye skoleprojekter. Det mærkede man blandt andet i Aarhus Kommune.

»I folkeskolemilliardens første tre år fik vi mellem 80 og 100 ansøgninger om året fra skoler, universiteter, professionshøjskoler og små virksomheder, der gerne ville starte et fondsstøttet projekt op på skolerne«, fortæller Dennis Møller Hansen, der er sektionsleder i Pædagogik, Undervisning og Fritid i Aarhus Kommune.

Derfor udarbejdede kommunen en strategi, hvor Dennis Møller Hansen sammen med sine kollegaer i børne- og ungdomsforvaltningen sorterede i ansøgningerne og tjekkede, om de passede ind i Aarhus Kommunes visioner og strategier. Det betød blandt andet, at ansøgningen skulle favne bredt inden for børne- og ungeområdet, og at projektet skulle kunne finansiere sig selv, når fondsstøtten udløb. Først derefter ville ansøgningen ende hos rådmanden og børne- og ungeudvalget til endelig godkendelse.

»Men i sidste ende valgte vi at satse på at iværksætte ét stort projekt for alle skoler, daginstitutioner og fritidsordninger i kommunen. Det er nemlig Aarhus Kommunes opfattelse, at det er nemmere at forankre et samlet projekt end at gøre en masse mindre projekter levedygtige«, siger Dennis Møller Hansen.

Projektet, der begyndte i 2018, kom til at hedde Stærkere Læringsfællesskaber. Projektet handler kort sagt om, at kommunens skoler, dagtilbud og fritidstilbud skal blive bedre til at samarbejde og dele viden både internt og med hinanden på tværs af institutioner. Derfor skal både ledere og medarbejdere blandt andet blive bedre til at bruge relevant data og feedback.

A.P. Møller Fonden har bevilget 23.800.000 kroner til projektets folkeskoledel. Ud af det beløb er 16 millioner kroner brugt på at ansætte ti lærere som læringspartnere, der er blevet uddannet til at rådgive og understøtte skolerne i Stærkere Læringsfællesskaber. Derudover har Aarhus Kommune selv ansat ti læringspartnere med en leder- eller pædagoguddannelse.

KØBENHAVNS KOMMUNES FIRE FAGLIGE FOKUSPUNKTER

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning skriver i et notat, »Principper for ansøgning til A.P. Møller Fonden«, til børne- og ungdomsudvalget i 2014: »I den faglige udmøntning af folkeskolereformen er der besluttet fire fokuspunkter for arbejdet med den fremtidige folkeskole. Forvaltningen anbefaler, at alle ansøgninger, centrale og decentrale, retter sig mod de fire faglige fokuspunkter:

• Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt i en ny og længere skoledag.

• Udvikling af teamsamarbejde mellem medarbejdere (herunder pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt.

• Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamets pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring.

• Forældrenes resurser skal udnyttes, og de skal via skole­bestyrelserne være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole.

Kommunens enstrengede strategi stoppede tendensen til projektitis. Siden Stærkere Læringsfællesskaber gik i gang, har børne- og ungdomsforvaltningen fået færre ansøgninger om nye, fondsstøttede skoleprojekter, fortæller Dennis Møller Hansen.

»Internt skyldes det nok, at både kommunen og skolerne er fuldt beskæftiget med Stærkere Læringsfællesskaber. Men hvorfor vi også får færre forespørgsler fra universiteter og virksomheder, kan jeg ikke svare på«, siger han.

A.P. Møllers evalueringskrav

Århus Lærerforenings formand, Jesper Skorstengaard, kan også godt genkende, at der ikke er lige så mange projekter i gang på kommunens skoler som før i tiden. Men det er ikke, fordi skolerne ikke må starte deres egne projekter op. Og i forhold til Stærkere Læringsfællesskaber er Århus Lærerforening også overordnet set positiv, forklarer han.

»For os har det været vigtigt, at Stærkere Læringsfællesskaber ikke kom til at handle om læringsmålstyring eller blev et udefrakommende koncept. For os skulle det handle om, hvordan vi med udgangspunkt i det, skolerne allerede arbejder med, lærer at arbejde bedre sammen og løse vores opgaver. På det punkt er Stærkere Læringsfællesskaber heldigvis også mere en udvikling af skolernes kultur end et projekt«, siger Jesper Skorstengaard.

Men der er ét sted, hvor skoen trykker, mener den lokale lærerformand:

»Evalueringerne på dagtilbuds- og fritidsordningerne er tydeligvis skrevet ud fra pædagogiske tanker og er meget rundere end den evaluering, vi skal foretage på skoleområdet«.

A.P. Møller Fonden har nemlig krævet mere kvantitative og statistiske evalueringer fra skolerne. For eksempel har fonden bestemt, at data om elevernes faglige udvikling skal være en del af evalueringen. Testene er dog anonyme, understreger Jesper Skorstengaard.

»Med de her hårde og meget standardiserede evalueringer får det nogle lærere til at få associationer til læringsmålstyring og føle, at det bliver trukket ned over hovedet på dem. Og sådan et projekt er det ikke«, understreger han.

København: Fire fokuspunkter

I Københavns Kommune var der også fra starten politisk interesse i at få del i folkeskolemilliarden. Mellem 2014 og 2016 sendte kommunen 35 ansøgninger til A.P. Møller Fonden. Otte af ansøgningerne har fået bevillinger fra fonden, mens to projekter også er blevet godkendt efter 2016.

»I starten var ansøgningsproceduren centralt styret fra børne- og ungdomsforvaltningen, der rådgav skoler og læste alle ansøgninger igennem. Men i takt med at vi ikke får lige så mange ansøgninger mere, har vi ladet vores skoleområder stå for at modtage ansøgningerne. De skal dog stadig godkendes i forvaltningen i sidste ende«, siger Julie Kock Clausen, der er teamleder i Fagligt Center i Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning.

»Jeg tror, at vi har færre ansøgninger, fordi både kommunen og skolerne selv har gang i så mange projekter nu«, siger hun.

Nogle af de projekter, der har fået støtte fra A.P. Møller Fonden, har inddraget alle skoler i Københavns Kommune. Det gælder for eksempel den omdiskuterede skolelederuddannelse og projektet Læring der ses, der blandt andet har skullet udvikle »et systematisk arbejde med læringsmål, progressionsvurdering, feedback og evaluering i undervisningen og i lærernes teamsamarbejde«. De fleste projekter har dog kun et par skoler med i projektet og er ofte gennemført i samarbejde med professionshøjskoler, andre kommuner eller universiteter.

Fælles for alle projekterne er dog, at de alle sammen har passet ind i de fire fokuspunkter (se boks), som Københavns Kommune har valgt som strategi for implementeringen af folkeskolereformen. Da A.P. Møller Fondens folkeskolemilliard blev annonceret, skete det, umiddelbart efter at folkeskolereformen var vedtaget. Derfor var det naturligt at koble de to ting sammen, fortæller Julie Kock Clausen.

»Med en fælles strategi for vores fondsprojekter sørger vi for, at alle projekter stadig har det samme fokus. På den måde tror vi, at det er nemmere at få projekterne forankret«, siger hun og tilføjer, at Københavns Kommune også gør meget ud af at evaluere grundigt undervejs, så man kan nå at rette i et projekt, der ellers er ved at løbe ud i sandet.

»Her har A.P. Møller Fonden faktisk også været en rigtig god sparringspartner, der insisterer på, at det ikke skal ende med projektitis. Derfor stiller fonden mange spørgsmål til implementeringen og kræver detaljerede evalueringer«, siger hun.

For snæver efteruddannelse

Københavns Lærerforening (KLF) har dog ikke været begejstret for kommunens fire fokuspunkter. Derfor sendte fagforeningen i november sidste år et brev til kommunen. Heri skrev KLF blandt andet, at det ikke kunne passe, at lærerne i København stadig skal trækkes med efteruddannelse i læringsmålstyring, selv om der er vedtaget flere justeringer af folkeskolereformen, hvor videns- og delingsmål er blevet vejledende.

»Med fokuspunkterne har næsten al efteruddannelse de seneste år været en form for læringsmålstyret undervisning. Og det er en meget snæver del af læreropgaven. Lærerne savner faglig efteruddannelse, uddannelse i dansk som andetsprog eller målrettet undervisning af elever med autismediagnoser«, siger Københavns Lærerforenings formand, Lars Sørensen.

»Man har selvfølgelig også haft mulighed for at vælge andre efteruddannelser end dem, der har været støttet af A.P. Møller Fondens folkeskolemilliard. Men da efteruddannelse med fondsstøtte er meget billigere for skolerne end andre efteruddannelsestilbud, ender det ofte kun med at være den første slags, lærerne får lov til at deltage i«, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ