Fravær
2   57

Omstridte fraværsregler i folkeskolen skaber nyt bureaukrati

Et grafisk overblik over sagsgangene ved håndteringen af de nye fraværssanktioner i folkeskolen afslører, hvordan de nye regler skaber et helt nyt bureaukrati på skoler og i kommuner. "Det er næsten ikke til andet end at grine af", siger skoleledernes formand.

Mens politikere fra snart sagt alle politiske partier på Christiansborg jævnligt går til kamp for regelforenkling og erklærer krig mod bureaukratiet, står det nu lysende klart, at indførelsen af de nye, omstridte fraværsregler i folkeskolen trækker gevaldigt den anden vej og medfører et massivt nyt bureaukrati med masser af nye sagsgange.

Det fremgår tydeligt af et grafisk overblik over sagsgangene i Københavns Kommune, når folkeskoleelever er noteret for mere end 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal. Grafikken stammer fra et notat fra hovedstadskommunens Børne- og Ungdomsforvaltning og er en del af et notat til de kommunale skolepolitikere om, hvordan kommunen vil håndtere de nye regler, der - som aftalt i ghettopakken - kan koste forældre børnechecken, hvis deres børn har for stort fravær fra skolen.

Ny sanktionsenhed i kommunen

I Københavns Kommune har de nye regler medført, at der simpelthen er etableret en helt ny og såkaldt sanktionsenhed i forvaltningen. Den har ansvaret for partshøring og vurdering i fraværssager, hvor elever inden for det samme kvartal har mindst 15 procents ulovligt fravær fra skolen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Som det fremgår, trækkes lister over elevfravær pr. foregående kvartal centralt i Børne- og Ungdomsforvaltningen i begyndelsen af hvert kvartal. Overblikslisterne sendes herefter til skolerne, som har fem arbejdsdage til at gennemgå dem og rette eventuelle fejlregistreringer (i KMD Elev). Herefter sender skolen en revideret oversigt (i form af et skærmprint) over elever med 15 procent fravær (eller derover) til sanktionsenheden, som påbegynder en partshøringsproces af forældre (og børn over 12 år) for at afklare, om der er undskyldelige omstændigheder for fraværet. Er dette ikke tilfældet, kontakter sanktionsenheden Udbetaling Danmark, som standser børne- og ungeydelsen for det efterfølgende kvartal", fremgår det af notatet, hvori grafikken over arbejdsgangene indgår.

Synet af grafik mindsker ikke kritikken fra skolelederne

Formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal, har tidligere rettet en sønderlemmende kritik mod de nye regler, som er vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Og synet af grafikken fra Københavns Kommune mindsker ikke kritikken fra Claus Hjortdal.

"Det første man tænker som skoleleder, når man ser det diagram, det er, at det er udarbejdet af én, der i hvert fald ikke er ansat i skolen. Det er næsten ikke til andet end at grine af", siger han.

Ifølge Claus Hjortdal viser den grafiske oversigt, hvor bureaukratisk det nye system er. Loven om fraværssanktioner trådte i kraft i august, og senest fra 1. januar skal alle kommuner efterleve reglerne.

"Det er jo tydeligt, at det er et ekstra bureaukrati, der bliver sat i værk. Vi ved også, at det kommer til at koste knap 200 millioner kroner. Så det er altså både bureaukratisk og dyrt, og det rammer ovenikøbet de forkerte, og det virker ikke. Og i sådan et diagram mister man jo også noget af det, som trods alt også er i lovgivningen, nemlig den sunde fornuft. Den skal jo stadig råde, og det giver sådan et diagram bare ikke mulighed for. Det er jo statisk - men i virkeligheden har vi jo med mennesker at gøre", siger skoleledernes formand til folkeskolen.dk.

Også specialkonsulent Carsten Røpke Olfert fra Hillerød Kommune har i et debatindlæg på Skoleliv.dk påpeget, at der "i disse regelforenklingstider" er tale om "en bemærkelsesværdig bureaukratisk lovgivning".

"Alene at få styr på sagsgangen er omfangsrig og besværlig. Der kommer nu til at ligge en stor opgave foran os i forhold til at håndtere underretningerne, og vi kommer til at skære sagsbehandlingen ind til benet for at få forvaltningens ressourcer til at strække," skrev han blandt andet, ligesom han pegede på, at der fremover bliver tale om et teknokratisk anliggende:

"… Vi bliver en afpersonaliseret forvaltning, der kommer til at udsende standardbreve, standardafgørelser og udfylder standardformularer til Udbetaling Danmark. Relationen til forældrene bliver i disse tilfælde et teknokratisk anliggende, som vi kommer til at holde ud i strakt arm på grund af reglernes entydighed", skrev Carsten Røpke Olfert i Skoleliv.dk i december.

Enhedslisten: Loven skal jo overholdes

Heller ikke Gorm Gunnarsen, der sidder i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune for Enhedslisten, er begejstret for den nye fraværslov.

"Men i Enhedslisten er vi jo ikke modstandere af, at lovgivningen skal overholdes, og selv om vi er modstandere af loven, vil vi jo gerne udmønte den på den bedste tænkelige måde. Problemet er bare, at jeg har svært ved at se, at man kan udmønte den lorte-lovgivning på en bedre måde, end det forvaltningen lægger op til", siger Gorm Gunnarsen.

Han lægger ikke skjul på, at de nye regler medfører ekstra bureaukrati på skolerne og i kommunen.

"Men samtidig er grafen jo bare en spejling af den lovgivning, som vi skal udmønte. Og faktisk kan jeg ikke se, at man kan udmønte den på en mere menneskelig måde. Samtidig med at jeg fuldt ud erkender, at det her er ret umenneskeliggørende og fjerner nogle væsentlige værktøjer fra de enkelte skoler, som skolerne selv kan bruge i deres egen løsning af konflikter med forældre og elever, der har vanskeligt ved at møde op i skolen. Det nye system kan bidrage til at skabe en mere mekanisk relation mellem forældre og skolen, hvor anledningen til kontakten ikke nødvendigvis er omsorg for den enkelte elev. Jeg mener, at vi i højere grad burde give sundhedsplejerskerne en rolle og anskue indgangen til dialogen med hjemmet ud fra sundhed og elevens velfærd", siger Gorm Gunnarsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S). 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ