Arbejdstid
34   12

"Parterne ville ikke kunne enes om en aftale med et max undervisningstimetal"

Der var ingen anbefalinger til et loft over lærernes undervisningstimetal, eller at der igen skal sættes tid på lærernes opgaver i Lærerkommissionens rapport. “Det ville parterne ikke kunne enes om”, lyder forklaringen fra kommissionsformanden.

I går eftermiddags blev spændingen udløst. Det som alle i skoleverdenen har gået og ventet på i halvandet år: Lærerkommissionen præsenterede sin rapport og de medfølgende anbefalinger.

Foran pressen, store dele af KL's bestyrelse og hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening samt mange andre centrale parter i skoleverdenen satte kommissionsformand Per B. Christensen ord på de anbefalinger, kommissionen nu har givet videre til lærerformand Anders Bondo Christensen og KL's chefforhandler Michael Ziegler, der 1. marts sætter sig sammen for på ny at forsøge at nå frem til en aftale om lærernes arbejdstid.

Artiklen fortsætter under banneret

Skulle finde løsninger, parterne kunne bruge

Efter planen skal anbefalingerne udgøre udgangspunktet for forårets forhandlinger. Mange lærere havde derfor håbet på, at Per B. Christensen havde taget anbefalinger om en sikring af deres forberedelse med til pressemødet. 

Men sådan gik det ikke, og det skyldes ifølge formanden, at det ville være en anbefaling, som den ene part ikke ville gå med til. 

"Vi har konstateret, at parterne vil ikke kunne enes om en aftale om max undervisningstimetal eller tid på opgaverne, og derfor har vi ikke givet en anbefaling på det. Vi skulle hjælpe parterne, og derfor skulle vi finde løsninger, som de efterfølgende kunne bruge".

KL ønsker ikke binding af resurserne

Ifølge Per B. Christensen er han og resten af kommissionen blevet mødt af mange lærere, der har ønsket at få sat tid på deres opgaver. Men lederne og kommunerne ønsker ikke det samme.

"Lederne er meget optaget af, at de kan prioritere resurserne, og at de ikke på forhånd er fastlagte i nogle centrale bindende aftaler".

Netop den store uenighed mellem parterne har været meget afgørende for kommissionens anbefalinger, understregede Per B. Christensen flere gange i løbet af det indledende oplæg og det efterfølgende møde med pressen.

Den store forsamling fik at vide, at han har haft fire møder med Lærernes Centralorganisation, der forhandler for lærerne, og med KL for løbende at være på linje med, hvilken retning der havde gang på jord i forbindelse med de kommende forhandlinger. 

Og modsætningerne har været tydelige, fortalte han. 

LC har ønsket "at få en rimelig opgavetildeling fastere forankret end i dag, at tid til forberedelse ikke må kunne beskæres ubegrænset, og at forberedelse ikke må være noget den enkelte lærer oplever, man selv skal skaffe sig tid til, når alle andre opgaver er klaret". 

Overfor for det står KL, som ikke ønsker, at "skoleledernes resurseanvendelser og prioriteringsmuligheder på forhånd er bundet i centralt fastsatte arbejdstidsregler".

Forsøgt at finde en helt anden vej

Løsningen er ifølge kommissionsformanden ikke at mødes på midten. Var det løsningen, var det jo nok allerede lykkedes parterne at blive enige, konstaterede Per B. Christensen. 

Han fortalte også, at kommissionen har forsøgt at finde ud af, om der er enkeltelementer i de mange nuværende lokale arbejdstidsaftaler, der giver særligt meget værdi til lærerne. Men uden held. 

"Vi har ikke kunnet eftervise, at eksempelvis et maksimalt undervisningstimetal gør en afgørende forskel for hverken arbejdsmiljøet eller undervisningskvaliteten", siger han.

Kommissionen har i stedet kunne konstatere, at det at have en lokalaftale i sig selv har en positiv betydning for arbejdsmiljøet. Og jo flere temaer en aftale forholder sig til desto bedre. 

"Jeg tror, at mange lærere ser en anerkendelse i det at have en aftale". 

Kommissionen anbefaler i den forbindelse, at alle parterne fremover skal forpligtiges til at undersøge, om de er muligt at blive enig om en lokalaftale. 

Tre hovedudfordringer

Formanden fortalte, at kommissionen har besøgt 27 skoler i 25 forskellige kommuner. Herudover har kommissionen foretaget fire større undersøgelser via omtrent 8.000 spørgeskemasvar fra blandt andet lærere og ledere. Kommissionen har desuden udført 177 interviews og fået input fra 25 forskellige forskere. 

Selvom Per B. Christensen ikke havde en gave med til lærerne i form af anbefalinger om en sikring af deres forberedelsestid, så kaldte kommissionensformanden sammenhæng mellem undervisning og forberedelse, sammenhæng mellem tid og opgaver samt mere gennemsigtighed i ledelsernes prioriteringer og beslutninger som skolens tre største udfordringer. 

"Og de tre forhold er parterne nødt til at forholde sig til", sagde formanden. 

"Lærere og ledelse skal gøre sig mere umage, når de laver opgaveoversigterne"

Her anbefaler kommissionen, at den enkelte lærer skal have en "rimelig opgavefordeling" og et "rimeligt" forhold mellem forberedelse og undervisningstid. Hvad der ligger i rimeligt, fremgår ikke af anbefalingerne.

"Men lærere og ledelse skal gøre sig mere umage, når de laver opgaveoversigterne".

Til gengæld er kommissionen blevet inspireret af systemet på skolerne i Aalborg Kommune, hvor der findes en lokal procedure for, hvordan en lærer kan gøre indsigelser, hvis læreren i løbet af året oplever, at mængden af opgaver bliver for overvældende. 

"Vi anbefaler en bestemmelse om, at hvis man oplever, at hvis man i løbet af året oplever, at nu skrider det for mig, så skal der være en procedure på den enkelte skole til at håndtere det".

Rejsehold skal kunne tilkaldes

Lykkes det ikke tillidsrepræsentanten at få overbevist sin leder om problemet, skal det desuden være muligt at hidkalde et såkaldt rejsehold, der ifølge kommissionen bør nedsættes af Danmarks Lærerforening og KL. 

"Hvis tillidsrepræsentanten oplever, at læreren har en sag, så kan man bede et rejsehold om at komme med et forslag til, hvordan vi håndterer det her. Det er ikke sådan, at lederen nødvendigvis skal følge det råd, man får. Men lur mig om ikke mange ledere alligevel vil lytte til nogen, der har erfaringer med, hvordan man gør andre steder. Rejseholdet skal lave en beretning hvert år, og de skal også sørge for inspiration på tværs af skoler". 

Lærerne har ikke brug for millimeterretfærdighed

Per B. Christensen fortalte også, at han på sine mange skolebesøg har hørt fra lærere, der ikke nødvendigvis mener, at der er brug for millimeterretfærdighed.

"Men de vil gerne kunne se sig selv i forhold til kollegaer og opleve, at de bliver fair behandlet". 

Ifølge kommissionsformanden har lærerne fuld tilstedeværelse på deres skole i 15 kommuner. Og det er ikke nødvendigvis et problem. Nogle steder er lærerne i hvert fald glade for, at al deres arbejde foregår på skolen, fortalte han.

"Mange lærere er faktisk glade for at være på skolen hele tiden, og at når de kører hjem fra skolen, så er jobbet done".   

Anbefaler 'fleksibel tilstedeværelse'

Kommissionen foreslår dog det, den kalder for 'fleksibel tilstedeværelse'. Anbefalingen går på, at lederne bør tage en snak med sine lærere om, hvor meget af forberedelsen der skal foregå på skolen, og hvor meget der kan foregå andre steder. 

Generelt fortalte kommissionsformanden, at lederne skal være mere åbne omkring årsagerne til deres beslutninger og prioriteringer. 

"Det er vigtigt, at lærerne får indsigt i den samlede skoles planlægningsgrundlag og principperne for, hvordan opgaveoversigterne bliver til - men med en klar markering af, at hensynet til skolen som organisation og arbejdsplads naturligvis går foran hensynet til den enkelte medarbejder".

Samarbejdet fungerer mange steder

Ifølge kommissionsformanden har kommissionen oplevet mange skoler og kommuner, hvor både samarbejdet mellem kreds og kommunen og ledelse og lærergruppen fungerer godt. Derfor vil der ifølge Per B. Christensen være mange skoler, hvor kommissionens anbefalinger næppe vil føre til markante ændringer.

"På rigtigt mange skoler vil det her være at løbe åbne døre ind. Dér har man allerede lokalt et godt samarbejde mellem kreds og kommune og mellem tillidsrepræsentanten og lederen. Men på skoler, hvor der ikke er et godt samarbejde, dér vil de her regler gøre en positiv forskel".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ