Sosu-underviser
0   7

Uro om forhandlingsret på sosu-skolerne

142 ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre ansat på landets sosu-skoler kommer under Danmarks Lærerforenings vinger pr. 1. januar. Men nu har Akademikerne lagt sag an, da de mener, forhandlingsretten tilhører dem. De 142 undervisere står dermed i en usikker situation.

"Det giver i den grad noget uro".

Sådan lyder det fra Dorte Tind Jørgensen, DLF-tillidsrepræsentant på Sosu H i Gladsaxe, når man spørger til konsekvenserne af den stævning, Akademikernes Centralorganisation har indgivet mod Centralorganisationen af 2010.

Artiklen fortsætter under banneret

100 ergoterapeuter, 40 fysioterapeuter og to jordemødre ansat som undervisere på landets sosu-skoler overgår pr. 1. januar 2020 til Lærernes Centralorganisations forhandlingsområde og kommer under Danmarks Lærerforening og DLF's lokale tillidsrepræsentanter. Men med stævningen er der nu usikkerhed omkring de 142 undervisere.

Kamp om hvem der må forhandle 

Humlen er, at de 142 underviseres respektive fagforbund; Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen har meldt sig ud af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) - og dermed også ud af Centralorganisationen af 2010, der er forhandlingsorganisation for en lang række faglige organisationer på det statslige område - herunder på sosu-skolerne. I stedet har de tre fagforbund meldt sig ind i en anden hovedorganisation; Akademikerne (AC).

SOSU-UNDERVISERE I DLF 

Danmarks Lærerforening har pt. omkring 326 sosu-undervisere som medlemmer. De er uddannede folkeskolelærer, professionsbachelorer i ernæring og design eller professionsbachelorer i tekstildesign, -håndværk og formidling.
Danmarks Lærerforening er sammen med Dansk Sygeplejeråd de store fagforeninger på sosu-skolerne, hvor der arbejder mange forskellige faggrupper.



CO10 har derfor overdraget forhandlingsretten for medlemmer af de tre fagforbund til Lærernes Centralorganisation - og i dagligdagen ude på skolerne til Danmarks Lærerforening.

Men AC vil selv have forhandlingsretten, og derfor har Akademikerne nu stævnet CO10.

DLF foreslog dobbeltmedlemsskab  

"Det er rigtig ærgerligt, at vi organisationer ikke har kunnet finde en løsning centralt. For arbejdspladserne og underviserne er ikke tjent med den usikkerhed, som stævningen giver", siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

"Vi har foreslået en mindelig løsning, hvor medlemmer af Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen kunne få et dobbelt medlemsskab. Så de både var medlem af deres egen faglige organisation og hos DLF, men det har AC ikke villet acceptere", fortæller Gordon Ørskov Madsen.

"De har i stedet valgt konfliktvejen, og det får den konsekvens, at arbejdspladserne ikke får skabt ro, men derimod får forlænget usikkerheden omkring de 142 underviseres tilhørsforhold", siger han.

DLF har retten til at repræsentere

Dorte Tind Jørgensen, tillidsrepræsentant på Sosu H i Gladsaxe, er helt enig. Balladen og usikkerheden om forhandlingsretten ude på Sosu-skolerne er bestemt ikke til gavn for underviserne. Hun fortæller, at der blandt andet er usikkerhed om de mindre grupper som fx socialrådgivere, hvor man på flere skoler har haft aftaler om, at tillidsrepræsentanten for fx ergoterapeuter eller fysioterapeuter har varetaget deres interesser.

Gordon Ørskov Madsen understreger dog, at indtil der måtte falde en dom, der siger noget andet, så ligger retten til at repræsentere de 142 undervisere hos DLF.

Håber på hurtig afklaring

Såvel Dorte Tind som Gordon Ørskov Madsen håber på en hurtig afklaring.
Lige nu er stævningen i proces, endnu vides ikke om sagen skal køres i byretten eller landsretten, da den har meget principiel karakter. Ej eller vides, hvornår sagen kommer for retten.

"Hos DLF håber vi, at AC trækker deres stævning tilbage, så vi kan finde en løsning sammen, men AC har ikke indtil videre villet finde et kompromis", siger Gordon Ørskov Madsen.

"Hvis sagen alligevel ender med at gå rettens vej, håber vi selvfølgelig, det ender med, at den flytning af aftaleretten fra CO10, som AC ønsker, bliver afvist".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Sosu-undervisere er for alle, som underviser på social- og sundhedsskoler eller har interesse for området. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
100 andre er allerede tilmeldt
Blog om sosu

Har du, eller nogen du kender, lyst til at blogge om at være sosu-underviser?

Vi vil meget gerne have bloggere på det nye netværk Sosu-undervisere, som vil dele ud af erfaringer, gode ideer og holdninger.

Søg om at få en blog, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.

Søg om at få en blog her