... dengang for 20 år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aftaleforhandlinger!

Et Lotz-udvalg har barslet med betænkning nummer 1.150 om »90'ernes aftaler og overenskomster« om større fleksibilitet i det offentlige aftale- og overenskomstsystem.

Udvalget fastslår, at personale- og lønpolitikken i den offentlige sektor ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset de øgede krav, der i dag stilles om fleksibilitet og omstillingsevne.

Vi har været vant til, at den enkelte lærer ikke havde indflydelse på sin egen løn, og at skoleledelsen ikke kunne bruge lønfastsættelse som en del af sin personalepolitik.

Men det går ikke fremover, siger udvalget.

aviS nummer 2, marts 1989

Fremtidssikring.

Alle taler om EF's indre marked, og hvad det kommer til at betyde for Danmarks fremtid. Vi er for dårligt forberedte, vi ved for lidt, konkluderede Folketinget efter debatten forleden dag.

Stort set ingen taler om forbrugernes rettigheder og beskyttelse.

Og dog. Industriministeriet har haft et Fremtidssikringsudvalg til at kulegrave ministeriets virksomhed. Det ser ikke lyst ud for fremtidssikringen af os forbrugere. I moderne internationaliseret markedsøkonomi må virksomheder og forbrugere selv tilpasse deres adfærd, hvis de mener, at »tab af velfærd« er uacceptabelt. Jo, det er fremtidsudsigterne ifølge udvalgets rapport.

Husholdningslæreren nummer 3, februar 1989

Skole og hjem er alt for enige.

Skole-hjem-samarbejde er det, vi taler om, når samværet er holdt op, siger seminarielektor Erik Sigsgaard. I dag er verdenerne blevet skilt fra hinanden. Tidligere blev skolen brugt af forældrene, de gik til religiøse møder dér, eller de kom for at slå et ord op i skolens leksikon til deres krydsogtværs.

Min regnelærer var fuldstændig ligeglad med mig og de andre i klassen, men han satte livet ind på at lære os at regne. Jeg har aldrig savnet hans interesse, for der var så mange andre voksne i mit liv. Han havde reduceret sig selv til læreren og os til elever. Men hvis læreren gør sådan i dag, så er det et problem, for i dag har børnene ikke alle de tanter, naboer og andre at betro sig til og være sammen med.

Og hvordan skal børn i dag finde ud af at blive handlende voksne uden at have nogen af dem inde på livet.

Folkeskolen nummer 8, februar 1989